HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1967

A B S A L O N S E F T E R M Æ L E Erke-Bispen, da han saae sig intet med det gode at kunde udrætte, skikkede han bevæbnede Soldater mod dem, hvilke dog ingen Ordre havde at bruge skarpt Gevær, men alleene at adsprede de Oprørske med Hug og Slag«. Han fremhæver Absalons væg­ ring mod at »skille Skaaningerne ved de fremmede Siællandske Betientere«, og nævner, at kongen rykker til Skåne med hæren, og at Absalon modtages med stenkast. De skånske stormænd fore­ stiller kongen, at »Landet kunde fuldkommeligen sættes i Roelighed igien, dersom han vilde skille det ved de 3 mest forhadte Mænd, Absalon, Espern og Svend«. xABsalon bøjer sig for kongens henstil­ ling om at forlade Skåne. På tingstævnet fejrer Absalons veltalen­ hed triumfer, men næppe er de skånske stormænd vendt tilbage, før de hidser almuen til oprør. »Herudover greeb Erke-Bispen til det Geistlige Sværd, og . . . Kongen . . . gik med en Kriigsmagt over til Skaane igien«.81 Om slaget ved Dysie hedder det: »Erke-Bispen raadede Kongen, at man ikke skulde bruge andet end Kieppe og Prygle. Men den u-formodentlige Modstand, man fandt, foraarsagede, at man maatte bruge Sverdet«. Ærkebispen lader sit rytteri »svemme over Van­ det« og afgør dermed slaget. En ny hob oprørere, ubevæbnede bønder, går til angreb, men fanges af kongens mænd. Bønderne beder om nåde (»med oprakte Hænder«), »hvilken Kongen efter Erke-Bispens Forbøn forundte dem«. Bønderne beder om tiendens afskaffelse. Kongen er forhandlingsvenlig. »Men Erke-Bispen kun­ de ikke bevæges til at staae derfra«.82 Om oprøret ved Knud V I ’s tronbestigelse hedder det: »Erke- Bisp Absalon søgte strax ved gode Ord at stille dette Oprør«, siden »bleve de af Kongens og Erke-Bispens Folk totaliter slagne 1182, og Oprøret siden fuldkommeligen stillet ved Erke-Bispens grundige og bevægelige Tale til Almuen, som desarmerede dem ikke mindre end Slaget selv«. »De mestskyldige bleve satte udi Penge-Straf, og 37