HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1967

A B S A L O N S E F T E R M Æ L E hedens evne til at sætte sit præg på fremstillingen både i stil og tanke. Mest overraskende er det vel, at han så stærkt understreger krigeren og statsmanden Absalons betydning, og at han synes at være den første af den nyere tids historieskrivere, der har blik for, hvad man senere har kaldt Valdemarernes Storhedstid. Men i sin glæde over de store sejervindinger glemmer han ikke Absalon-tidens fremgang inden for kirke og kultur, understreger tværtimod sam­ menhængen mellem rigets voksende velstand og fremgangen i »Vi­ denskaber og Studeringer«. Det er fristende i hans Absalon-skil- dringer at finde et forstadium til den nationale Sorø-romantik. Vidste han måske allerede i 1732, at han skulle blive den nyere tids store Soraner? ER I K PONTO P P I DAN Et energisk forsøg på at vise, at kirkemanden Absalon var mindst lige så stor som krigeren Absalon, finder vi i Erik Pontoppidans store på tysk affattede kirkehistorie Annales Ecclesiæ Danicæ , hvis 1. bind udkom i 1 741, hvor det bl.a. hedder: »Die heldenmuthige Tapferkeit übertraf zwar nicht seine übrige Tugenden, doch hatte diese in jedermans Augen den allergrösten ecclat, und machte, dass er als ein Achilles seiner Zeit, in gantz Europa berühmt war«.9° Pontoppidan røber megen viden og kendskab til mange navnlig yngre fremstillinger. Han accepterer Morten Pedersens og Vedels stamtavle og hævder uden forbehold, at Absalons slægt er udsprun­ get af urgammelt kongeligt dansk blod.!H> Han accepterer også myten om Absalon og Esbern Snare som tvillinger og kan ikke følge Otto Sperling, når denne i sine studier af Absalons testa­ mente (s. 34) søger at bevise, at Esbern er ældre end Absalon. Han synes imidlertid at være enig med Sperling, når denne i nævn­ te afhandling hævder, at Absalon var døbt Axel, og at bispen be­ 41