HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1967

A B S A L O N S E F T E R M Æ L E J ACOB I S OG V O G E L I U S ’ LOVTALER

Det havde Christian Frederik Jacobis lovtale over ærkebiskop Absalon ikke. Den er et prisskrift i veltalenhed, en belønnet be­ svarelse af en af Selskabet til de skønne og nyttige Videnskabers Fremme i 1769 stillet opgave. Den bygger hovedsagelig og kritik­ løst på Saxos fremstilling og er et retorisk mesterstykke, som holder den patetiske tone fra først til sidst. Taleren ser sin helt i en række af de situationer, han kender fra Saxo: Blodgildet i Ros­ kilde, Arkonas erobring, slaget ved Rygen, ærkebispevalget i Lund, kirkemødet i St. Jean-de-Lone, mødet med Barbarossas udsending, samværet med videnskabsmænd o.s.v. Denne struktur giver ham lej­ lighed til at digte med på begivenhederne. Som et eksempel kan anfø­ res et stykke af Absalons svar til kejser Barbarossas sendebud, Sigfred af Orlamiinde (jvf. ovenfor s. 31 f.): »Viid, siger han til Sigfrid, at Danmark er ikke Thyringen. Underret din Herre, at dette Rige maa vindes, før det bortskienkes. Men siig ham derhos: at det maa vindes med Herreskjold, og tages med Staalhandske. Fortæl ham, at de Danske Mænd bære et Sværd ved deres Belte, hvor­ med de kan værge deres Frihed, og hjemle deres Erobringer. Og meld ham derhos, at Kong Knud skiøtter lidet om hans Venskab, men intet om hans Vrede«.102 Ligeledes bygger han med vældig og svulstig veltalenhed bro over den store kløft, der synes at spalte Absalons sind og hans gerninger, kløften mellem den vældige kri­ ger og feltherre og den fredelige og menneskekærlige bisp: »Saa stor en Helt var Absalon. Men det som sætter Seglet paa hans Roes, og giver Heltens Navn en ærefuld LTdødelighed, er Krigens Nødvendighed og Retfærdighed; thi uden disse, hvad er Seier- vinderen andet end en heldig Voldsmand? hvad det største Mod og de klogeste Anlæg, uden saa mange Aarsager mere til Forskræk­ kelse og Afsky? I, som optænde Eders Berømmelsers Røgelse paa 43