HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1967
G U S T A V A L B E C K
for sig selv, men for Staten, og de Trængende og sine Venner, og Eftertiden«.111 Bemærkelsesværdigt er det i øvrigt, at Vogelius ganske undlader at citere Absalons berømte svar til kejserens udsendinge og nøjes med at skrive: »Han foragter deres Tillokkelser og spotter deres Trusler«.1113 Hans rolle som politiker karakteriserer Vogelius med den morsomme glose »Mellemhandler«, hvorved han forstår mæg ler. Udtrykket dækker over en selvstændig og rigtig iagttagelse, en sjældenhed i Vogelius’ skrift. Fædrelandet har, skriver han, efter ham haft »nogle Mænd, som have lignet, men ingen som har overgaaet ham«.112 Den kendsgerning, at der blev udskrevet prisafhandling om Ab salon, og at den fremkaldte besvarelser som de her omtalte, tyder på, at man ved overgangen til sentimentalismen og »før-romantik- ken« og i en periode, hvor interessen for nationalhistorien er i vækst, er fristet til at glorificere en skikkelse som Absalons. Det er derfor ikke til at undre sig over, at han i Mallings Store og gode Handlinger af Danske, Norske og Holstenere ( 1 777) træffes i hele syv afsnit, det højeste antal som nogle af de omtalte mænd opnår. Hans jævnbyrdige er her så populære skikkelser som Knud Lavard og Christian IV . Absalon figurerer under følgende kapitler: Kierlighed til Fæd renelandet, hvor Malling på grundlag af Saxo skildrer Absalons optræden sammen med Valdemar den Store ved kejser Frederik I ’s hof og den berømte scene under Knud V I, da han giver sit stolte svar til Sigfred af Orlamiinde med en let ændring af den fra Huitfeldt kendte version.113 Under afsnittet Troskab mod Kon gen skildres Absalons forsvar for denne i samtalen med Eskild, hvor Absalon stod i knibe mellem den stridbare bisp og kongen. I kapitlet Tapperhed fremdrages sejren over Bugislav, og der hen vises til Jacobis og Vogelius’ ovenfor behandlede lovtaler. Kapitlet 46
Made with FlippingBook