HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1967

A B S A L O N S E F T E R M Æ L E tilliden til pålideligheden af Saxos skildring ved at udpege afsnittet, der spænder fra 1 1 58 til 1 1 78 som det egentlige Absalon-parti. Paludan-Miiller mente, at dette parti måtte være nedskrevet »un­ der det endnu friske Indtryk af de mærkelige eller rystende Sce­ ner«, og at det samme syntes at være tilfældet med slutningen af i6.bog, skildringen af Absalons tog mod hertug Bugislav. Paludan- Mullers autoritet forklarer muligvis den kendsgerning, at senere danske historieskrivere ikke blot A. D. Jørgensen i »Fyrretyve For­ tællinger af Fædrelandets Historie« 1882, men også Johannes Steen- strup i det store samlingsværk »Danmarks Riges Historie« 1904, ja så sent som i »Det danske Folks Historie« 1927 formede et Absalon-billede, der næsten helt og holdent byggede på Saxos skildring, og som ikke kan siges fri for panegyriske tendenser. HANS OLR I K OG GEORG BRANDE S Kulminationen indtraf med Hans Ohiks store værk om Absalon I og II, 1908-09, hvor Absalon i forordet betegnes som den stør­ ste dansker, som har levet. Det er i mange henseender et lærd værk, der øser af talrige kilder og nyder godt af nyere historiske undersøgelser, som f.eks. Ellen Jørgensens afhandling om Absalon og Saint Victor,172 men dets helt løsslupne panegyrik, når det gælder skildringen af Absalon, forklarer, at en mand som Hal Koch i fuldt alvor karakteriserer bogen som ulæselig. Navnlig skal der en god fordøjelse til at sluge den afsluttende karakteristik, som tillægger Absalon så at sige alle dyder og søger at bagatellisere de mindre tiltalende træk som grusomhed over for udenvælts fjender og iver efter at samle sig jordisk gods. Et kort citat kan give et indtryk af Olriks holdning og pompøse stil: »Hvilket Statsmands­ blik er der ikke i Dannelsen af Hærmandsklassen og Nyordningen af Ledingsvæsenet! Hvor regner han snildt, da han hidser Ven-

6 5