HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1967

G U S T A V A L B E C K dam Absalon som »hin mandigst fødte Mand i Nord«, og i digtet »Dannevirke« fra »Den gamle Kaptajn« 1906-07 hedder det om den gamle rigsvold: »Her hvisker Absalons Tanker, her kalder Kong Valdemars Lur«. Rørdams vægtigste skildring af Absalon forekommer imidlertid i digtet »Berengarias Fletning« fra sam­ lingen »Krigen og Duerne« 191 5, hvor digteren i Set. Bendts Kirke i Ringsted maner billedet frem af den store dag i juni 11 70, da Knud Lavard skrinlægges og den lille Knud V I krones til konge ved siden af sin far. For Rørdam er Absalons indsats mindet om en stor fortid - en skærende modsætning til en ussel nutid:

»Een mægtig Vilje løfter hele Rummet til Højtid for et Folk, som fandt sig selv, Absalons Vilje. Røsten er forstummet, og Kæmpen hviler under andre Hvælv. Med Staven leger Dreng, med Sværdet Gøgler, men hvad han vilde, vidner disse Søjler«.

Også en prosaist tog ved århundredets begyndelse Absalon-skik- kelsen frem til behandling, nemlig Laurids Bruun i sin roman fra 1904 med titlen »Absalons Saga«. Den følger ret nøje kronologien i Saxos skildring, men prøver en psykologisk tolkning og indfletter en helt uhistorisk kærlighedsfortælling, en gengældt, men ulykke­ lig kærlighed til den Margrethe, som Saxo fortæller om, der blev slået ihjel af sin ægtemand (Herlog), og som Absalon fik anerkendt som helgeninde. Hos Bruun fører Absalons forelskelse bispen ind i en svær krise, fristelsen til at sætte Valdemar af tronen og selv over­ tage kongeværdigheden, en tanke vi også møder i Palle Laurings skildringer af Absalon. Bogen affødte voldsomme indsigelser fra Hans Olriks side.

68