HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1967

G U S T A V A L B E C K ening vinder han og Absalon »en glimrende sejr« over Bugislavs flåde. Der tales om »et undvigende svar« til Sigfred af Orlamiinde, og der meldes intet om, at kejseren havde sat Bugislav ind på en militær aktion mod Rygen og Danmark, sådan som Saxo beretter. Absalons politik i denne sag karakteriseres som dristig, »men den finder sit forsvar deri, at den lykkedes, af den simple grund, at kejser Frederik i disse år var optaget af politiske spørgsmål, der var langt vigtigere for ham«.185 Gode følger havde Absalons sejr ikke. Den »indgav for lange tider de førende mænd i dansk politik en ulykkelig tro til, at Danmark kunne hævde et herredømme over landene paa den anden side Østersøen«. Absalon får et opmun­ trende klap, fordi han var »klog nok til at holde op i tide«.180 Heller ikke i skildringen af Absalons sidste fredelige år som ærkebisp ser Arup noget grundlag for traditionel glorificering. Også her finder han Absalons virke præget af, at »disciplin var højeste idé«. Det hedder, at Absalon i tiden fra 1 1 86 til sin død i 1 201 udfolder sig »mest som den store godsejer og godshandler«, og at han især er Sorø-klostrets »betroede forretningsfører og dertil privat godsejer«. I denne forbindelse citeres Sorø-abbeden Atto, der har skrevet, at »Absalon foretog mange mageskifter . . . mel­ lem sig selv og Sorø-kloster, saavel til gavn for klostret, som ogsaa til hans egen fordel«. Til slut toner billedet af den vældige jord­ drot frem: »Absalon havde naaet, hvad der trods alt laa dybest i hans sjæl: jorden, den danske jord i Sjælland og Skaane kunde han herske over, som han vilde«. Nok så overraskende er Arups konklusion: »Men derved bragte han sin egen politiske gerning saa at sige i forglemmelse«,187 en ytring, som læseren af nærvæ­ rende afhandling formentlig vil have svært ved at indse berettigel­ sen af. Curt Weibulls berømte ældre broder Lauritz Ulrich Absalon Weibull ydede også sin indsats for at afmytologisere det idealise- 72