HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1967

G U S T A V A L B E C K sidighed, hvori Absalon aldrig gjorde sig skyldig«. Ligeledes næv­ ner Steenstrup ærkebiskop Kristian von Buch af Mainz, hos hvem »verdslig Forfængelighed og Soldateraand aldeles (havde) faaet Overhaand«. Absalon stod ikke tilbage i statsmandsdygtighed og begavelse for disse mænd, hævder Steenstrup, »men hans Delta­ gelse i Kamplivet har den renere Karakter af en Kamp for Land og Folk og for Troens Udbredelse, man mærker her intet til selvi­ ske Hensyn. Dertil kommer saa, at Absalon var den alvorlige K ir­ kens Mand«. Om Lauritz Weibull har anvendt sin betegnelse om Absalon »Nordens Reinhold von Dassel« i bevidst polemik mod Steenstrup, skal være usagt. Givet er det, at der lå en udfordring deri, et angreb på det nationale, myteprægede Absalon-billede. Lidfordringen blev taget op af Hal Koch. Ikke af nationale eller romantiske bevæggrunde, men på strengt videnskabelig grund. I en ypperlig afhandling: »Ærkebispevalget i Lund 1 177 « 191 på­ viste Koch - i ridderlig polemik med brødrene Weibulls synspunk­ ter - , at Saxos skildring af ærkebispevalget »har en meget høj Grad af saavel indre som ydre Sandsynlighed for sig«, og at den derfor, »indtil det modsatte godtgøres«, må »betragtes som væsent­ lig set historisk paalidelig«.192 Billedet af Absalon som den bereg­ nende politiker, der på forhånd sigtede mod at blive bisp i to stif­ ter, må derfor vrages ligesom Hal Koch ikke kunne godtage Lauritz Weibulls ensidige opfattelse af Absalon som en kongens og statens mand. Han er ikke Eskils modsætning, men »i høj Grad . . . præget af den ny kirkelige Retning« (Gregorianismen), dels ved sin Pariser-uddannelse, dels ved sit venskab med abbed V il­ helm, sin omsorg for cistercienserklostrene. Koch vil ikke betvivle, at Absalon har fulgt Valdemar - i hvert fald et stykke - under skismaet, men »dette behøver ingenlunde at betyde, at han er en afgjort Modstander af Gregorianismen«.193 Snarere vil Koch tro, at det var Absalon, »der ledede Valdemars 74