HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1967

A B S A L O N S E F T E R M Æ L E Tilbagetog«. Noget andet er, at Absalons historieskriver, Saxo, i sit værk røber et dobbelttydigt standpunkt til de kirkepolitiske problemer. Personlig var han mod Gregorianismen, derfor søger han ofte at sværte Eskil. Men »Kirkens principielle Magt tør han ikke rokke ved, og derfor gaar det ogsaa for ham ud paa at vise, at Valdemar og hans øvrige Helte aldrig nogensinde har bestridt den«.194 Sine synspunkter fra afhandlingen fra 1934 har Hal Koch ud­ bygget i sin senere forskning. I en folkelig fremstilling195 samlede han trækkene til et nyt, et nutidigt billede af Absalon, præget af hans overbevisning om, at det ikke var ærkebispevalget i 11 77 , men helgen- og kroningshøjtideligheden i Ringsted 1 1 70, der be­ tegner det store højdepunkt i det 12. århundredes danske kirke­ politik, og at den forsoning mellem konge- og kirkemagt, som høj­ tideligheden i Ringsted beseglede, var et resultat af Absalons mæg- lende politik. »At mægle synes at have været noget karakteristisk ved Absalons virke; han berømmes for at have bilagt sjællandske retstrætter og for at have stiftet venskab mellem kong Valdemar og Svend Grathes landflygtige tilhængere. Og først og fremmest var det altså ham, der mæglede mellem konge og kirke«.196 Det spørgsmål, som kritikken af Saxos historiske pålidelighed har rejst, nemlig »om traditionens Absalon var den rigtige Absa­ lon«, kan ifølge Koch »hverken besvares med et klart ja eller et afgjort nej«.197 Hal Koch fortsætter: »Det står ganske vist fast, at vi ikke mere ser den store ærkebiskop og stridsmand i det ro­ mantiske skær af tapperhed, krigerisk dygtighed, politisk vidsyn, moralsk uangribelighed, fædrelandskærlighed og kirkelig fromhed, som Saxo har forlenet ham med. Vi ved, at han ikke spillede den dominerende rolle i virkeligheden, som han spiller i Saxos frem­ stilling«.198 Koch er tilbøjelig til at sætte Eskil som den danske middel­ 75