HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1967

G U S T A V A L B E C K alderkirkes store, historieskabende skikkelse. Han fylder måske end­ da også politisk »fuldt så meget som sin efterfølger«, og kong Valdemar har »næppe været så afhængig af Absalon, som Saxo giver os indtryk af«. I polemik med Hans Olrik skriver Koch: »Ingen ville formo­ dentlig nu om dage betegne Absalon som den største dansker, der har levet, men det behøver jo ikke at betyde, at han og hans værk reduceres til intet. Tværtimod er det et spørgsmål, om ikke det, han har mistet i retning af overmenneskelig idealitet og uplettet hæder, fuldt ud vindes tilbage i et billede, hvor lys og skygge veksler, og hvor der derfor er mere virkelig menneskelighed. Men billedet er blevet et andet - det kan ikke nægtes«. 199 I denne sammenhæng tegner billedet af Absalon som mægleren sig tydeligt. Koch fremhæver, at Absalon fra Paris hjembragte ikke blot respekten for de gregorianske kirketanker, men også et nyt syn på kongemagten og dens forhold til kirken. Det er ikke til­ fældigt, at begrebet konge af Guds nåde dukker op på Valdemar den Stores tid. Absalon tilstræbte balance og harmoni mellem kirke- og kongemagt. Over for visse kirkelige krav, bispetiende og cølibat, hverken kunne eller ville han gå på akkord. I andre for­ hold er han kompromis’ernes mand, som det måske tydeligst frem­ går af kirkeretterne. Koch nævner Absalons dygtighed som »for­ retningsfører« (udtrykket synes hentet fra Arup, se ovenfor s. 72) både for slægtsklostret i Sorø og for det cistercienser-nonnekloster, han havde oprettet i Roskilde, ligesom den gavn, Esrum og Æbel- holt klostrene har haft af hans heldigt gennemførte mageskifter. Det siges udtrykkeligt, at Absalon personligt ejede betydelige slægts­ godser, men der lyder ingen onde ord om hans gerrighed. Tvært­ imod fremhæves det, at han skænkede rige gaver til domkirken i Lund,200 og at han var virksom ved opførelsen af adskillige kirker, således Sorø og Fjenneslev på Sjælland og Åsum i Skåne. Lige­

7 6