HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1967

ABSALONS E F T E RMÆ L E Nogle træk af hans »mytes« historie

A F G U S T A V A L B E C K

Få af den danske histories skikkelser har sørget bedre for deres eftermæle end Absalon. Vi træffer hans navn på en runesten, den såkaldte Nørre Aasum-sten. Den kan være rejst af ham selv. I så fald har han fulgt gammel dansk skik og søgt at bevare erindringen om sit navn indhugget i et uforgængeligt materiale. Indskriften på Nørre Aasum-stenen taler både om dåd og fromhed: »Krist, Mariæ søn, hjælpe dem, der byggede denne kirke, ærkebiskop Absalon og Esbern Mule«.1 Men er det uvist, om Absalon selv har foranlediget dette minde rejst for en enkelt af sine gode gerninger, kan der ikke herske tvivl om, at han har inspireret og opmuntret Saxo til storværket om de danskes bedrifter. Ej heller om, at han i udstrakt grad forsynede folket og sin historieskriver med talrige detaljer vedrørende sin egen andel i rigets skæbne. Mere eller mindre direkte indgav han Saxo de synspunkter og tanker, som han fandt grundlæggende for sit politiske og kirkelige virke. Absalon-afsnittet er ikke blevet, hvad en dansk historiker har følt sig fristet til at sige, Absalons memoirer, erindringer, som ærkebispen har dikteret sin klerk.2 Saxo har været mand for at forme sin skildring på egen hånd. Men at kildemate­ rialet vedrørende den såkaldte samtidshistorie ca. 1157 -85 har taget farve af Absalons syn på begivenhederne, synes uomtvisteligt. Ligeledes må det anses for givet, at mange detaljer, mangen situa­ tion eller episode i Saxos beretning har deres udspring i ærkebis­ pens udsagn. Saxos fremstilling af Danmarks historie fra borger-