HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1967

DEN E NG E L S K E T I N F AB R I K Et tillæg A F E G I L S K A L L

Som det vil være bekendt fra årbog 1965, forsøgtes i midten af det 18. århundrede oprettet en såkaldt tinfabrik. Det var menin­ gen, at denne fabrik skulle være et forbillede for de københavnske kandestøbere, hvis arbejde var blevet stærkt kritiseret. Til den ende forudsattes udelukkende antaget indfødte lærlinge, der så efter aflagt svendeprøve skulle gå ud og virke blandt folket. Det gik dog på ingen måde således, idet foretagendets heldige udfald i høj grad hæmmedes af den første privilegieindehavers, Johan Christian Jonschs, død. En svend, Andreas Klosias, der i for­ vejen var tilknyttet fabrikken, overtog denne, og drev den til sin død i 1770. I 1765 havde han fået sit privilegium udvidet der­ hen, at han måtte anvende de samme legeringer som kandestø­ berne. I tiden efter 1770 drev enken, Margrethe Kirstine Achen, foretagendet videre, og hendes bestræbelser for at sikre dets fort­ satte eksistens i familiens eje affødte en voldsom strid mellem hende og kandestøberlauget. Herved kastedes der lys over visse uopklare­ de forhold ved tinfabrikken, og det er en af grundene til denne artikels fremkomst. Den 13. maj 1779 ansøgte Klosias’ enke Danske Kancelli om, at det måtte tillades hendes mestersvend Benjamin Ephraim Reiss, der havde drevet fabrikken efter hendes mands død, at indgå i kompagni med hende og have rettighed til at ansætte svende og drenge af landets børn.1 Det er bemærkelsesværdigt, at hun an­ vendte det prætentiøse udtryk »fabrikken« og brugte vendingen

90