HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1967

E G I L S K A L L skrivelse til magistraten. Han erindrede denne om, at ved mødet på rådstuen havde Reiss foreslået at udføre en terrin af tin til mesterstykke, og da Lundberg selv havde fremstillet en sådan i sin tid, kunne Reiss også få lov dertil. Men man havde næppe forladt rådstuen, før Reiss gik omkring og pralede af, at han havde fået udvirket så meget, at magistraten var blevet befalet at lade ham udføre som mesterstykke, hvad han selv ville, og at han kunne gøre det i oldermandens hus eller hjemme, som han fandt for godt. Videre havde han pralet af, at han kunne anvende så megen tid dertil, som han havde lyst til. Dette havde medført, at tre andre kandestøbersvende straks havde meldt sig hos oldermanden for at blive mestre. Hvis det på denne måde skulle tillades alle og enhver at blive mestre i kandestøberlauget, ville de snart blive prakkere alle til­ sammen, for brugen af porcelæn og stentøj var kommet sådan på mode, at kandestøbernæringen var gået meget tilbage. Reiss havde derefter leveret Lundberg en tegning, og sammen med kandestøber Friederichsen havde denne sagt til Reiss, at den var så dårlig, at dersom en af laugets lærlinge havde leveret den, ville den ikke engang være blevet godtaget til svendestykke. Da det på trods af laugsartiklerne var vedtaget, at Reiss, ligesom Lund­ berg, måtte forfærdige en terrin, ville han levere ham tegningen dertil. Ved alle de laug, hvor mesterstykke udførtes efter tegning, var det skik, påstod Lundberg, at lauget leverede denne. Imidlertid havde Lundberg og Friederichsen bedt Reiss om at lade sig omskue hos en laugsmester og sidde ved svendenes lade i en fire ugers tid. Derefter kunne han efter fjorten dages forløb igen sige op for at begynde på sit mesterstykke. Hvis han ikke gjorde dette, ville han ikke blive betragtet som zlinftig, og ville aldrig kun­ ne få ordentlige svende til at arbejde for sig. Reiss havde dertil svaret, at han var kommet ind i et værksted, hvis ejer hørte under

9 6