kraks vejviser 1933 handelsvejviser

Real-Register for Kjøbenhavn

V —2123

Molt—Mønt

ning om Virksomheden samt Prislisten til­ sendes gratis paa Forlangende. Forstander: PastorP Kastrup. Mønstringskontoret for Søfarendes Paa- og Afmønstring, Ny Toldbodg. 5 1 E (9-4) £1 Cent. 7289. Paa Forlangende og mod Eks- trabetaling kan Mønstringer foretages uden­ for Tiden. Mønstringsbestyrer: N VMLøvgreen. Monten. Den kgl. Mønt, Amager Boulevard 115 G§] jf| Cent. 51.98; Bygningen opført 1921-22 Møntdirektør: N P Nielsen, R. Danmark, Norge og Sverige har samme Møntsystem med Guld som Grundlag. I Danmark er udmøntet Skillemønter afSølv, Kobberaluminiumnikkellegering, Kobber­ nikkel,BronceogJern. Danmarks Møntlov er af'23.Maj 1873 og traadtei Kraftl.Jan.1875. De nedennævnte Særskillemønter udmønt es i Henhold til Lov af 15. Febr. 1924. Efter Møntkonventionen er de i hvert Land præ­ gede Mønter lovligt Betalingsmiddel i de 2 andre; men i Henhold til Møntkonventions­ tillæg af 22. Marts 1924 kan der i hvert af Landene udpræges Skillemønt, som er lov­ ligt Betalingsmiddel alene i det Rige, hvori Mønten er præget; i Danmark og Norge ud­ møntes saadan Særskillemønt, og man ind­ drager Konventionsmønten, som forøvrigt efter særlig Bekendtgørelse ophører at være lovligt Betalingsmiddel udenforPrægnings- landet fra 7. Okt. 1924. Guldmønterne kan benyttes til Betaling af et hvilketsomhelst Beløb. Af Skille­ mønt er ingen pligtig at modtage mere end 20 Kr. i To- og En-Kronestykker, 5 Kr. i VaKr., 25- og 10-Ørestykker og 1 Kr. i Bronzemønt; dog kan ethvert Beløb i Skatter og Afgifter til Stat og Kommune betales med To- og En-Kronestykker. Guldmønter, som har tabt 1/2 °/o i Vægt, gælder ikke mellem Mand og Mand, men indløses af den danske Statskasse og er lov- ligtBetalingsmiddel tilStatsafgitter; norske og svenske dog kun forsaavidt de ikke har tabt over 2 °/o. Skillemønter ophører tørst at være lovligt Betalingsmiddel over­ tag Statskassen, naar de er saa slidte, at det ikke med Sikkerhed kan kendes, i hvilket Rige de er prægede, men overfor andre, naar Præget er utydeligt. Enhver der indleverer Guld til Mønten, dog ikke under 500,000 Kroners Værdi, kan faa det udpræget i Hovedmønter mod Betaling af Prægningsgebyret, 1/4 °/o for 20-Kronestykker og 1/3 °/o for 10-Krone- stykker. Kun Staten kan lade udpræge Skillemønt. Islandsk Mønt. 2-og 1 Kroner i Aluminiumsbronce,25- og 10 Aurarstykker iKobbernikkel, 5-, 2- og Udenlandsk Mønt. (Le anførte Værdier er Pari Kurs). Belgien: 1 Belga å 5 Fianc å 100 Centimes = 51,88 Øre. Czekoslovakiet: 1 Krone å 100 Heller — 11,15 Øre. England: 1 Pound eller Livre Sterling (Sovereign, £) a 20 Shillings (sh) å 12 Pence (deniers, d) a 4 Farthings = 18 Kr. 10 0. 1 Shilling = 1)0,8 Øre. 1 Penny — 7,57 Øre. 1 Crown -=- 5 Shillings. 1 Florin = 2 Shil­ lings. . 1 Guinea (= 21 Shillings) forekom­ mer sjælden som Mønt, men benyttes hyp­ pigt ved Prisangivelser. Estland: lk, one a 100 Centimer — lOOØre. Emland: 1 Mark a 100 Penni — 9,4 Øre. Frankrig: 1 Franc ålOOCentimes = 14,62 Øre. I Smaahandelen kaldes 5 Cent. iReg-' len en Sou. Grækenland: 1 Drachmcå 100 Lepta = 4,84 Øre. Møntingeniør: G- Lohse. Medaillor: K G Jensen. Mont, Maal og Vægt Skandinavisk Mønt. 1 Aurarstykker i Bronce. Islandske Kroner = ca. 3 / 4 danske Kroner.

Holland: 1 Gylden å 100 Cents — 1 Krone 49,99 Øre. Italien: 1 Lira ål 00 Centisimi = 19,61 Øre. Japan: 1 Yen å 100 sen = 1 Kr. 86 Øre. Letland: 1 Lat å 100 Santims = 72 Øre. Litauen: 1 Lit. å 100 Cents = 37,31 Øre. Nordamerikanske forenede Stater: 1 Dollar å 100 Cents = 3 Kr. 73,15 Øre. Eagle (Guldmønt) = 10 Dollars. Polen: lZlotyålOO Groschen--— 41,87 Øre. Portugal: 1 Escudo å 100 Centavos — 4 Kr. 3,18 Øre. Busland: 1 Tjervonetzå 10 Rubler å 100 Kopek = 19,20 Kr. Schweiz: 1 Franc å lOOCentimes = 720re. Spanien: 1 Peseta å 100 Centimos = 72 Øre. Tyrkiet: 1 Pund å 100 Pjastre å40 Para = 16 Kr. 39.24 Øre. Tyskland: 1 Reichsmark å 100 Pfennige (PL)= 88,89 Øre. Ungarn: 1 Pengo å 100 Filler = 65,30 Øre. Østrig: 1 Schilling å 100 groschen = 52,5 Øre. (se tillige Eksport-Kalenderen sidst i dette Bind under Denmarks Banking and Mone- tary System). Gammel Dansk Maal og Vægt. Ved Forordningerne af 1. Maj 1683 og 10. Jan. 1698, der skyldes Ole Romer, blev der indført ensartet Maal og Vægt i Danmark og Norge. Disse Forordnin­ ger, i nogle Punkter ændrede ved senere Bestemmelser, gjaldt i det væsentlige kun indtil 1. April 1912. Om Indførelsen af det me­ triske System se ndfr. u. „Det metriske Sy­ stem*. Længdemaal. Enheden for det ældre Sy­ stem var Foden, der efter kgl. Resol. af 3. Juni 1835 skulde være lig den gamle rhin- landske Fod, som den Gang anvendtes i Preussen. 1 Fod (‘) å 12 Tommer (“) å 12Linier( l “) å 12 Skrupler (““) — 0,31 Meter = 1,03 eng. Feet. I nogle Tilfælde brugtes De­ cimalinddeling. 1 Alen å 2‘ = 0,63 m — 2,06 e. F. 1 Favn å3 Al — 1,88 m — 6,18 e. F. 1 Landmil =■ 24000 1 — 1,02 geogr. Mil — 7,53 km = 4,68 eng. miles. 1 geografisk Mil — l /i5 af Ækvatorgra­ den — 23646 Fod = 0,99 Mil = 7,42 Km. 1 Sømil — 5900,84 Fod = 1852 m — 6076 e. F. 1 Kabellængde = l /io Sømil — 185,2 m = 0,84 eng. Cable-Length. Flademaal. 1 Kvadrat Fod = 0,1 m 2 = 1,06 eng. Kv. F. 1 Kv. Alen = 0,39 m 2 = 4,24 eng. Kv. F. 1 Tønde Land — 14000 Kv. Alen = 0,55 ha — 1,36 eng. Acres. 1 Kv. Mil = 10285,71 Td. Land = 56,74 km 2 = 21,91 eng. mile of land — 1,03 geogr. Kv. Mil. 1 geogr. Kv. Mil = 0,97 Kv. Mil. Kubikmaal. 1 Kub. Fod = 0,03 m 3 = 1,09 eng. Kub. F. 1 Kub. Favn = 27 Kub. Alen å 8 Kub. Fod å 1728 Kub. Tommer — 6,68 m 3 . 1 Favn Brænde var 3 Alen høj og bred med Brændestykker af 1 Alens Længde, altsaa 72 Kub. Fod — 2,23 ni 3 . 1 Favn Skovmaal var 3 1 /* Alen høj, altsaa 78 Kub. Fod — 2,41 m 3 . 1 Register-Ton — 100 engelske Kub. Fod = 91,59 danske Kub. Fod) Hulmaal. Enheden var en Pot = ’/w Kub. Fod. \ 1 Pot å 4 Pægle = 0,97 1 = 021 engl. Gallon. \ 1 Kande var 2 Potter, 1 ViertelVyar 8 Potter. 1 Anker var 39 Potter, men i Praksis i Reglen 40 Potter. 1 Oksehoved var 6 Ankere. Et Fad var 4 Oksehoveder. 1 Stykfad var 5 Okse­ hoveder.

1 Korntønde å 8 Skæpper å 4 Fjerding­ kar å 2 Ottingkar å 2*/4 Pot — 144 Potter eller 41/2 Kubikfod = 1,39 hl. 1 Øltønde = 136 Potter eller 4 x /4 Ku­ bikfod = 1,31 hl. 1 Tjæretønde = 120 Potter eller 3 3 4 M Kubikfod = 1,16 hl. 1 Kultønde = 176 Potter eller 51/2 Ku­ bikfod = 1,70 hl. 1 Kultønde medTop —192 Potter=1,85 hl. Handelsvægt. Enheden var Pundet, som efter kgl. Resolution af 20. August 1839 skulde være — 500 g. 1 Pund ( < 5?) å 100 Kvint å 10 Ort = Det metriske System vedtoges af den franske Nationalforsamling ved Love af 7. April 1795 og 10. Decbr. 1799. Det blev dog afskaffet i 1812, men atter indført v. Lov af 4. Juli 1837. Enheden for Længdemaalene, Meteren, fastsattes til en Timilliontedel af Jordmeridiankvadranten, dens Under­ afdelinger (t/io, ^100 og t/iooo) benævnedes med latinske Talnavne, dens Mangefold (10, 100, 1000 og 10000) med græske Tal­ navne. Det bestemtes endvidere, atFlade-, Kubik- og Rummaal samt Vægtmaal skulde benævnes efter det samme System og sættes i uløselig Forbindelse med Me­ teren. For at finde Meterens Størrelse blev der foretaget en Gradmaaling fra Barcelona til Dunkerque, men uagtet det fundne Maal senere viste sig at være urigtig beregnet, fastholdt man det allige­ vel, og Meteren er saaledes ikke noget Natur maal. Længdemaal. 1 Millimeter (mm) = 1/1000 m = 0,46 Linier. 1 Centimeter (cm) = i/ioo m = 4,59 Linier. 1 Decimeter (dm) * I /io m = 3,82 Tommer. 1 Meter (m) — 3,19 Fod. 1 Dekameter (dam) = 10 m == 15,93 Alen. 1 Hektometer (hm)=100 m =53,10 Favne. 1 Kilometer (km) '= 1000 m — 0,13 Mil. 1 Myriameter (mrm) = 10000 m = 1,33 Mil. Flademaal. Her og senere anføres kun do mest benyttede Maal. 1 Kvadratmeter (m 2 ) = 10,15 Kv. Fod. 1 Ar (a) = 100 m 2 = 0,02 Td. Land. 1 Hektar (ha) = 100 a — 1,81 Td. Land. 1 Kvadratkilometer (km 2 ) = 0,02 Kv. Mil. Kubikmaal. 1 Kubikmeter (m 3 ) = 32,35 Kub. Fod — 1035,07Potter. 1 Kubikmeter stablet Brænde („Rummeter*) = 0,45 Favne Brænde. Rummaal. Enheden er Literen. 1 Liter (1) = 1 Kubikdecimeter — 55,89 Kub. Tommer = 1,035 Potter. 1 Hektoliter (hl) = 0,72 Korntønde ■= 0,76 Øltønde — 0,59 Kultønde = 0,54 Kul­ tønde med Top. Vægt. Enheden er Kilogrammet. 1 Kilogram (kg) — .1000 Gram = Væg­ ten af 1 Liter destilleret Vand ved en Temperatur af 4° C. — 2 Pund. 1 Gram (g) = 0,002 Pund eller 2 Ort. 5 g = 1 Kvint. Det metriske System er indført i alle euro­ pæiske Lande med Undtagelse af England, hvor det dog er tilladt at anvende. I Dan­ mark indførtes iflg. Lov af 4. Maj 1907 (jfr. Bkg. 28. Juli 1909) metrisk Maal og Vægt ved al Beregning af Told og andre off. Af­ gifter fral. April 1910. Fra sammeTidspunkt tillodes i Handel og Vandel Anvendelse af metr. Maale- og Vejeredskaber, naar Par-' terne var enige derom. Fra 1. April 1912 indførtes det metriske System i alle Forhold, og fra 1. April 1916 er Anvendelsen af Maale- og Vejeredskaber af de ældre Syste­ mer ulovlig. I nogle Lande, i hvilke det metriske Sy­ stem er indfort, benyttes særlige Benæv­ nelser, saaledes: 500 g = 1,10 eng. Pund. 1 Centner — 100 Pund.