HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_IV h5

Københavns Kommunalforfatning af 1840 8 9 med Undtagelse af de ulønnede Raadmænd, hvorimod man næppe vilde kræve mere, end hvad Stadens 32 Mænd havde foreslaaet, saafremt dette blev tilstaaet Borgerre­ præsentanterne.1) Denne paa eengang frisindede og taktisk kloge Udta­ lelse kom dog ikke til at øve nogen særlig Indflydelse paa Frederik VI’s Afgørelse. I alt væsentligt fulgte Kongen Kancellipræsidentens Indstilling: Ved Resolution af 7. November 1838 fastsattes Antallet af Raadmænd i første Omgang til 8, nemlig 5 kongeligt udnævnte juridiske og 3 borgerlige Raadmænd; men det tilføjedes, at ved først indtrædende Vakance blandt de lovkyndige Raadmænd skulde »den besparede Gage« — efter nærmere Overvejelse — anvendes til Lønning af de borgerlige Raadmænd.2) Endnu var der dog langt til Vejs Ende; thi med en saa ynkelig Kompromisløsning lod Østifternes Stænder sig ikke afspise, skønt den kongelige Kommissarius bl. a. fremhævede, at de paagældende borgerlige Raadmænd ikke skulde opgive »deres sædvanlige borgerlige Bedrift, hvori de maae søge deres egentlige Subsistents, medens hiint Vederlag kun skal indeholde nogen Godtgjørelse fol­ den Tid, som de for den dem betroede Tjenestes Skyld maae tage fra deres egentlige Levevei«.3) Det skulde da ogsaa snart vise sig, at Ørsted med kyn ­ dig Haand havde følt Stænderforsamlingen paa Pulsen. Allerede i Udvalgsbetænkningen blæste Algreen-Ussing til Kamp, og i Salen rettede han drøje Hug mod Ørsted, der — sine egne Meninger til Trods — med vanlig Loyalitet greb til Forsvar for Udkastets Bestemmelser. Hvis Københavns Borgere skal interessere sig levende 1) Ørsteds Brev, dat. Roskilde 27/io 1838, »Bilag«. 2) Kgl. Resolution V il 1838, D. K. II Dept.s Res.-Prot. 1838, Nr. 112 . 3) St. T. 1838 I, Sp. 817.

Made with