HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_IV h5

9 4 Flemming Dahl tionen hver skulde vælge 3 Raadmænd. De borgerlige Raadmænd, som ikke behøvede at være Jurister, skulde beskikkes for 12 Aar ad Gangen og alle oppebære Løn .1) Til Ørsted sluttede sig baade Hansen og — hvad der betød ulige mere — selveste Stemann, medens Bentzen og Lange, som i alt væsentligt var enige med Ørsted, subsi­ diært stillede nogle mindre betydende Ændringsforslag’.2) I Danske Kancellis Forestilling af 31. Maj 1839 gik Ørsteds Forslag da igen, ligesom tidligere begrundet med, at Hensynet til saavel Statshelhedens som Efterslægtens Tarv udkrævede, at Regeringen bevarede sin overvejende Indflydelse paa Magistraten — den »temporære« Repræ­ sentation for en enkelt Kommune, som Tankegangen, om end ikke Ordvalget, var. At Frederik VI vilde have tiltraadt Kollegiets eenstem- mige Indstilling, kan næppe betvivles; men Tronskiftet 3. December 1839 skabte en anden Situation. Om enkelte af Statsraadets Medlemmer i Mødet 21. s. M. skulde være traadt i Skranken for en Ændring i Kancelliets Forestilling, er ikke bekendt. Imidlertid taler alt for, at det er den nye Konge selv, der personlig har taget Stilling til dette Hovedspørgsmaal og ved sin Viljes­ tilkendegivelse i Statsraadet og sin Resolution af 27. De­ cember 1839 har sat Tingene paa Plads. Et Indicium for Rigtigheden af denne Opfattelse, som under de nuværende Krigsforhold hverken kan bevises eller afkræftes endeligt,3) er ubestridelig Intimationen til selve Anordningen af 1. Januar 1840, der udtrykkelig fremhæver det epokegørende nye, som Christian VIII ved sin »Nytaarsgave« til København skænkede sin Hoved- og Residensstad. »Navnligen have Vi«, hedder det beteg­ 7) Ørsteds Votum 26/2 1839. 2) D. K.s Voteringer: Bentzen 7 ¡ 3 , Lange 17 ¡ 3 , Hansen 27 ¡ 3 , Ste­

mann 30/3 1839, »Bilag«. 3) Jfr. ovf. S. 69, N. 2.