HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_IV h5

Københavns Kommunalforfatning af 1840 97 1 denne Tankegang, at det vilde være til Kommunens Fordel at indlemme en formentlig »større Intelligents« — vel navnlig Embedsmænd og andre Akademikere — i Vælgerkorpset, mødtes Forslagsstilleren saaledes med den Ørsted ske Fløj indenfor Danske Kancelli, som under Forarbejderne til Stænderanordningen af 28. Maj 1831 længst muligt, men uden at kunne vinde Kongen herfor, havde gjort lignende Synspunkter gældende.1) Hvad angik selve Valgordningen, hævdede Bang, med skyldig Reverens for de 32 Mænd, blandt hvilke der altid havde været og var »mange redelige, dygtige og uafhæn­ gige Borgere« — af 24 Stænderrepræsentanter og -supple­ anter saaledes ikke mindre end 14 nuværende eller tid­ ligere Raadsmedlemmer — , at Valgmaaden ubestridelig var »mislig« og lidet tilfredsstillende. Den mere paa Prak­ sis end i Lovgivningen grundede Selvsupplering maatte afløses af et frit Valg, være sig af Borgerne direkte eller indirekte gennem Valgmænd. I og for sig var umiddelbare Valg de ønskeligste, da de i højere Grad paakaldte Borgernes Interesse for Kom­ munen; men i en By af Københavns Størrelse vilde de være langt besværligere end middelbare Valg ved et 300 Mands Kollegium af Valgmænd, »en Autoritet, som [end­ videre] kunde tages med paa Raad ved Afgjørelsen af extraordinære særdeles vigtige Spørgsmaal«.2) For en ikke ringe Del maatte dette Andragendes mode­ rate Frisind være Vand paa A. S. Ørsteds Mølle. I sin Betænkning af 5. April 1837 betonede han da ogsaa, at han deri genfandt sine egne Synsmaader fra Debatten 0111 Købstadkommunalloven. I Tidens Aand knyttede han nu de foreslaaede kommu­ nalpolitiske Rettigheder til Erhvervelsen af Borgerskab; Hans Jensen I, S. 154—61. 2) St. T. 1835—36, Sp. 1240—41.