HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_IV h5

100 Flemming Dahl præsentanter, medens der paa den anden Side udkræve­ des en viss Census til Valgbarhed. Under dette System vilde middelbare Valg ved Valgmænd blive en Nødven­ dighed, hvad han for øvrigt ogsaa af andre Grunde fandt mest formaalstjenligt. Med dette Forslag havde Kierulff løst Ørsteds bundne Tanke. For hin Udvidelse af Valgretten og Indskrænk­ ning af Valgbarheden fandt ogsaa han adskillig Hjemmel i Privilegierne, der ligefrem nævner »Borgerskabet« som valgberettiget, men derimod fastslaar, at de 32 Mænd selv skal være »af de bedste og fornemste Borgere«. Dog maatte Begrebet »Borgerskabet« forstaas som moralsk Person, og ligesom der vilde kunne foreskrives særlige moralske Egenskaber hos de valgberettigede, saaledes kunde man fordre en viss, bl. a. økonomisk, Uafhængig­ hed som Betingelse for Valgret. Hertil kom efter Ørsteds Mening, at Privilegierne kun hjemlede Borgerskabet Valgret i Forbindelse med Magi­ straten, og at denne begrænsede Valgfrihed havde været forsvundet i over et Aarhundrede. Men skønt Privilegie- løftet saaledes ikke kunde være bindende med Hensyn til den almindelige Valgret, som han i øvrigt nærede stor Betænkelighed ved, talte Analogien fra Købstadforord­ ningen af 24. Oktober 1837 dog for ogsaa at indføre den i Hovedstaden. Af denne og andre Grunde maatte Ørsted foretrække in ­ direkte Valg. Han opgav da Udkastets direkte Valg i 6 »Arrondissements«, som — paa forskellige Dage — hver skulde vælge en Kvotadel af det til enhver Tid ledige Antal Bepræsentanter. Under det middelbare Valgsystem, som ogsaa var til- raadet i det Bang’ske Andragende af 9. Oktober 1835, vilde det ikke volde Vanskeligheder at tillægge alle Bor­ gere Valgret. Ørsted foreslog derfor at oprette 12 Distrik­ ter à 8 — 10 Valgmænd, idet han fandt Tallet 300 alt for