HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_IV h5

102 Flemm ing Dahl hedscensus skulde være den samme, maatte Satserne i det oprindelige Udkast naturligvis forhøjes. I øvrigt tog Bentzen til Orde for middelbare Valg i Hen­ hold til Ørsteds seneste Forslag (12 Distrikter å 10 Valg- mænd).1) Ogsaa Michael Lange traadte med Kraft i Skranken for indirekte Valg,2) medens Stemann med Voldsomhed vendte sig imod dem. Dels af Prestigehensyn, idet han paapegede det for Kan­ celliet ubehagelige i, eventuelt for tredje Gang at faa dette Valgsystem, som Kongen hverken havde billiget i Stæn­ deranordningen eller for Købstædernes Vedkommende, forkastet af Hans Majestæt. Dels af logiske og praktiske Hensyn, idet det vilde være ganske urimeligt at have direkte Valg til Stænderne og Provinsbyernes Kommunal­ bestyrelser, men indirekte Valg til Københavns Borger­ repræsentation. Dels endelig af historiske og juridiske Grunde, idet han maatte hævde, at Stadens Privilegier tilsagde alle Borgere lige Valgret, men ganske visst ikke lige Valgbarhed. Han maatte derfor gaa imod en Valg­ retscensus, men kunde tiltræde en høj Census for Valgbar­ hed. Med sin tilvante Forkærlighed for Grundejerne, i hvem Stemann alle Dage saae Nationens Kærne,3) b illi­ gede han en Assuranceværdi af 8000 Rbdr. som ved 3) Under de »oplyste Mænd«s Møder i Sommeren 1832 havde Ste­ mann bl. a. hævdet, at det, »naar Tingene nøie og rigtigt analyseres, dog er Grundeierne, paa hvem omsider alle Statens Byrder falde tilbage« (cit. hos Rubin II, S. 480). Sen, men rigelig Anerkendelse har den gamle konservative Statsmand fundet hos en demokratisk Nutidshistoriker som Erik Arup: »Med Rette havde Regeringen ved deres [d. v. s. Stændernes] Sammensætning ikke ladet Hensynet til de stærkest politisk interesserede i Byerne og Embedsstanden, »de liberale«, udviske den Kendsgerning, at Landbrugets Mænd var Bæ­ rerne af Landets højeste økonom iske Interesser« (»Rids af Dan­ marks Historie«, 1921, S. 53). *) Bentzens Votum 26 /i 2 1837. 2) Langes Votum 27 /l 2 s. A.