HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_IV h5

1 0 6 Flemming Dahl relativt — demokratiske Tankegang, at man herved ikke ganske havde udelukket nogen Borgerklasse eller Næ­ ringsvej. Tyende burde ikke have Valgret. En selvfølgelig Forudsætning for overhovedet at kunne udøve denne ved Borgerrepræsentantvalgene maatte være fast Bopæl i Hovedstaden. En viss Trang til Retfærdighed eller i hvert Fald Kon­ sekvens kan muligvis spores i Forsam lingens — senere af Magistraten tiltraadte — Ønske om, at valgberettigede Grundejere skulde erlægge lige saa mange Portioner Næ­ ringsskat som det Minimum, man foreslog for de næ­ ringsdrivende Borgeres Vedkommende. I denne Sammen­ hæng bør det dog ikke glemmes, at en saadan Bestem­ melse i høj Grad maatte tiltale et Kollegium af Repræ­ sentanter for Handel og Haandværk! Hvad angaar de personlige Hindringer for Valgbarhed til Byraadet, akcepterede man Slægtskab, men ikke Svogerskab som Diskvalifikationsgrund. Overfor Kancelliforslagets Valgordning stillede Forsam­ lingen sig halvvejs afvisende. Vel tiltraadte man ganske Indførelsen af direkte Valg; men man forkastede den paatænkte Distriktsinddeling som »mindre hensigtsmæs­ sig« og krævede samlede Valg for hele Hovedstaden. End­ videre fandt man relativ Pluralitet tilstrækkelig til Op- naaelsen af Valg; ogsaa heri var Magistraten enig. Udenfor de angivne Rammer faldt endelig et helt nyt Krav, sikkert foranlediget af et vidt udbredt Ønske om Thorvaldsens Udnævnelse til Æresborger i København, nemlig de 32 Mænds Forslag om Ret for Borgerrepræsen­ tation og Magistrat til ved eenstemm ig Beslutning at ud­ nævne Æresborgere i Hovedstaden.1) I sin Betænkning af 25. Juli s. A. sluttede Magistraten x) 32 Mænds Betænkning af 14. Marts 1838, »Bilag«. Jfr. her navnlig Axel Ravns foran (S. 49, N. 1) omtalte Afhandling.