HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_IV h5

1 0 8 Flemm ing Dahl i nogle Aar, dels at der af den paagældende burde fordres Kendskab til Byens økonomiske Anliggender. En lignende Mistillid synes den samlede Magistrat at have næret til den jævne Mands Ævne til umiddelbart at kaare de rette Repræsentanter. Endvidere paaviste man dokumentarisk, at der i Tilfælde af direkte Valg maatte blive ca. 6000 Vælgere, hvilket vilde være alt for »vidt­ løftigt«. Konklusionen heraf blev da Forslaget om at tilraade Indførelsen af alm indelig og lige Valgret, men indirekte Valg, ved hvilke enhver Vælger burde kunne vælges til Valgmand. Idet Magistraten derhos forkastede Distriktsvalg som uhensigtsmæssige, anbefalede dette Kollegium Klassevalg, f. Eks. for de forskellige Korporationer og Lav, som en mere praktisk Foranstaltning. Kun Raadmand A. C. Riis- Lowson1) gik skarpt imod; efter hans Skøn vilde Klasse­ valg frembringe en »Kasteaand«, som var af det onde. Et Stridens Æble kastede Magistraten ind i de forskel­ lige Myndigheders Debat om Valgene til Borgerrepræsen­ tationen, idet Forsam lingen rejste Krav om at bibeholde den Fortrins-Valgret, som Juniprivilegierne af 1661 havde tilsagt »Borgmestre og Raad«, den, Magistraten indtil Dato havde udøvet ved sin Udpegen af een blandt 2, af de 32 Mænd »præsenterede« (indstillede) Kandidater.2) Denne Indflydelse ønskede man bevaret i moderne Form !) Etatsraad Andreas Christian Riis-Lowson (1779— 1849), Kon­ torchef i Magistraten 1815, Raadmand 1833—47 (H. M. 1. Rk., VIII, S. 42). 2) Den tilsyneladende uudryddelige Fejl »3« i Stedet for »2«, som gaar igen hos alle Skildrere af Tiden undtagen P. Munch, stammer formentlig fra en Artikel i »Fædrelandet« 22/3 1835, Sp. 465, et For­ hold, Forfatteren haaber ved en senere Lejlighed at kunne vende tilbage til. — I sin Lærebog »Københavns Kommunes Forfatning« (1938), S. 76, har Axel Holm det rigtige Tal.