HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_IV h5

Københavns Kommunalforfatning af 1840 111 get »viritim« (d. v. s. ved personlig Afstemning efter Hoveder) sammen med Valgmændene vilde kunne ind ­ virke gunstigt paa Resultatet, og det vilde være i fuld Overensstemmelse med Privilegierne. Hvad Spørgsmaalet om Æresborgerskab angik, stemte Ørsted ubetinget for, Stemann lige saa afgjort imod. Bent- zen og Hansen var nærmest tilbøjelige til at forkaste det; i hvert Fald vilde de kræve Enstemmighed i begge Bykol­ legier som Forudsætning for en Vedtagelse. Lange var derimod egentlig positivt indstillet; men da en tilsvarende Bestemmelse ikke var optaget i Købstadkommunalanord- ningen, maatte han fraraade at indføre den i Københavns Forfatning, for at Regeringen ikke derved, som han med fin psykologisk Forstaaelse fremhævede, skulde bære Ved til Provinsbyernes Skinsyge mod Hovedstaden.1) I sin omfangsrige Oktoberforestilling 1838 anbefalede Danske Kancelli selvsagt Kongen at godkende alle de Punkter, hvorom der herskede Enighed, først og fremmest de foreslaaede Censusforhøjelser og Tilbagetoget til det traditionelle Borgerrepræsentanttal 32, hvoraf Halvdelen Grundejere, med 8 -aarig Valgperiode og 4 Medlemmers Af­ gang hvert Aar. Af størst Interesse er Kollegiets Stillingtagen til de vig­ tige Principspørgsmaal om Valgret, Valgbarhed og Valg- maade. Man paapegede her, at det foreløbige Udkast vel indeholdt Forslag om direkte Valg, men at man ganske klart havde set, at det herved — i Modsætning til Anord­ ningen af 24. Oktober 1837 — vilde blive nødvendigt at udelukke mange Borgere fra Repræsentantvalgene. Paa den anden Side maatte Kancelliet være betænkeligt ved at foreslaa et Valgsystem for København, der var aldeles forskelligt fra det, som var paabudt baade ved Stænder­ anordningen og ved Kommunalloven af forrige Aar. x) Der redegøres ikke nærmere for Bentzens, Hansens og Langes Vota i Axel Ravns førnævnte Afhandling.