HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_IV h5

122 Flemm ing Dahl Mænds og Stændernes samstemmende Krav om direkte Valg vel vilde være det klogeste at opfylde dette Ønske og da formentlig i den af Kancellifl'ertallet tidligere fore* slaaede Form. Magistratens Deltagelse i Valgene ønskede han opgivet. Den var uden særlig Betydning, Stænderforsamlingen havde udtalt sig imod den, og paa Privilegiernes Bestem­ melser herom kunde han ikke lægge nogen større Vægt. For øvrigt tiltraadte han de i Roskilde vedtagne Forslag.1) Ulige interessantere — ogsaa til Belysning af den senere Overpræsidents egen Personlighed — er Michael Langes Votum af 17. Marts 1839. Lige saa træffende som sarka­ stisk slog han fast, at den paafaldende svigtende Deltagelse i Stændernes Forhandlinger om Københavns Kommunal­ forfatning, der næsten udelukkende havde været ført af den kongelige Kommissarius og Komiteens Referent, navnlig havde lagt sig for Dagen under Debatten om middelbare eller umiddelbare Valg. For sit Vedkommende maatte han ganske dele Ørsteds Tvivl om, hvorvidt den store Masse af Hovedstadens Borgere virkelig havde gjort sig klart, om de foretrak den ene eller den anden Valg- maade. Personlig fandt han ligesom Kommissarius Provinsial- stændernes Ønske om direkte Valg alt andet end solidt underbygget. Efter deres Forslag vilde 2/3 af samtlige næ­ ringsdrivende Borgere i København blive udelukket fra Valgret, et aristokratisk Princip, som var ganske ukendt i Købstæderne. Indirekte Valg vilde efter Langes Mening »garantere de bedste Valg«. Det burde derfor forblive ved Udkastet trods »Bevægelsespartiets Ønsker«, og Regeringen burde ning paa Repræsentationen, men derimod de Borgere, der ere an­ satte til det bestemte Antal Portioner Næringsskat, vælge um iddel­ bart«. 1) Ørsteds Votum 26/2 1839.