HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_IV h5

Københavns Kommunalforfatning af 1840 1 2 7 var fortrolige med fra Stænderanordningerne af 1831 og 1834. Endnu engang havde det da vist sig, at senere dansk Enevælde beredvilligt lyttede til Folkets Talsmænd i baade Raadhus- og Stændersal, og ikke mindst havde Kø­ benhavns 32 Mænd paa en vigtig Slagmark ævnet at til­ kæmpe sig en vidtrækkende Sejr. IV. Formelle Spørgsmaal. Forretningsordenen. I forholdsvis Enighed lykkedes det derimod alle kom ­ petente Myndigheder at tilendebringe Behandlingen af Regeringsudkastets IV Afsnit, §§ 31—33 og 37— 40, der i den færdige Anordning fremtræder som §§ 25— 28 og 32—35 og indeholder Regler for Borgerrepræsentanterne samt Direktiver for Forsamlingens Forretningsorden. I sit Andragende i Stændersamlingen 1835— 36 havde P. G. Bang kun lige strejfet dette Felt, hvor man i det store og hele vilde kunne bygge paa tilsvarende Bestem­ melser i Udkastet til Købstadanordningen, der blev sat til Forhandling i samme »Session«,1) og hvis Paragraffer herom ikke kunde blive Genstand for nogen oprivende Debat. Dog havde Bang fordret »simple, men bestemte Former for Forretningsgangen« som Rettesnor for Repræsentan­ ternes Forhandlinger baade indbyrdes og med Magistra­ ten, hvorhos han betonede, at disse sidste burde foregaa mundtligt.2) Dette drog A. S. Ørsted stærkt i Tvivl. Med Historiens Ret hævdede han den — med engelsk Parlamentarisme beslægtede — Tankegang, at man burde foreskrive det mindst mulige og lade Forhandlingsformerne udvikle sig efter det naturlige Behov. En eventuel Instruks maatte i !) St. T. 1835—36, Sp. 1037 ff. 2) Sst., Sp. 1248.