HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_IV h5

1 4 6 Flemming Dahl tolkning af Privilegierne af 1661, Reskriptet af 1773 og Resolutionen af 1802, der kun angik »saadanne Contrac­ ter, hvorved Staden erhverver Noget imod et vist Veder­ lag«, men ikke Gaver. Og endnu engang svang Rege­ ringens Repræsentant Snærten over Lokalstyrets Ryg, idet han ubarmhjærtigt gentog Danske Kancellis skaan- selsløse Ord fra 1824, at Københavns Privilegier var givet til Bedste for Stadens Indbyggere og ikke havde »Magi­ stratens og Borgerrepræsentationens Myndighed til For- maal«.1) »De vilde saaledes«, sluttede Ørsted, »i alt Fald ikke være hinderlige i at sætte Bestyrelsen af Stadens Mid­ ler under saadan Control, som findes fornøden til Ind- vaanernes Betryggelse«.2) Provinsialstænderne lod sig imidlertid ikke kyse i et Musehul ved Ørsteds haarde Dom over Københavns By­ styre. Tværtimod gik de til Sagen uden nogen Art af Hæmninger og med vaagen Kritik. Denne kom straks til Orde i Udvalgets Betænkning over dette A fsnit.3) Her havde Komiteen især savnet en nøjagtig Fastsæt­ telse af Grænserne for Borgerrepræsentationens og Magi­ stratens Virkefelter og en Bestemmelse af Repræsentan­ ternes selvstændige Myndighed i rent kommunale Anlig­ gender, samt af deres Forhold og Stilling saavel til Magi­ straten som til »de overordnede Collegier«. Imidlertid hyldede Udvalget den Overbevisning, at Borgerskabet ikke vilde nære synderlig Interesse for en Kommunalforfatning, der ikke -—- som f. Eks. de prøj­ siske Stådteordnungen af 1808 og 1831 — forlenede Re­ præsentationen med en tilstrækkelig selvstændig Myndig­ hed over Byens Økonomi. Det burde følgelig i den nye Kommunalanordning som en fast Grundregel udtales, »at !) Kgl. Resolution 14/i 1824; sml. Rubin I, S. 584—85. 2) St. T. 1838 I, Sp. 852. 3) St. T. 1838 II, Sp. 2689—92; gentaget i Forsam lingens Betænk­ ning, sst., Sp. 2745—66.