HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_IV h5

Københavns Kommunalforfatning af 1840 1 4 7 det i alle Anliggender, Stadens Eiendomme og Indretnin­ ger, Indtægter og Udgifter vedkommende, er Borgerrepræ­ sentanterne, som tage Beslutning, hvorefter det er Magi­ straten, som bringer disse Beslutninger i Udførelse «A) Hvor epokegørende det Løsen var, som her blev givet det nye Byraad at kæmpe under, ses vel klarest deraf, at der skulde gaa næsten fulde hundrede Aar, før denne Tanke blev til Virkelighed i Kommunalforfatningen af 18. Marts 1938! — Dog skulde paa den anden Side Magistraten, ifølge Komiteens Forslag, udstyres med dels Initiativ, dels suspensivt Veto. Den skulde nem lig være berettiget til at nægte at udføre en Beslutning, som den ansaae for enten stridende imod et bestemt Lovbud eller skadelig for det Heles Vel. Dersom Enighed da ikke kunde opnaas, skulde Sagen indstilles til Kancelliets eller, eventuelt, Kongens Afgørelse; men hvis begge Byautoriteter var enige i en Beslutning, skulde denne ikke behøve højere Sanktion, medmindre det drejede sig om det aarlige Budget eller de, i Udkastets Slutning forudsete, ekstraordinære Foran­ staltninger.2) Idet Stænderudvalget dernæst gjorde opmærksom paa, at en Række af Hovedstadens vigtigste økonom iske An­ liggender for Tiden var ganske unddraget Borgerrepræ­ sentationens Magtomraade, foreslog man, at der, men dog først, efter at den nye Kommunallov var traadt i Kraft, blev nedsat særegne Kommissioner eller Direktio­ ner for de paagældende Forvaltningsgrene. I disse Myn­ digheder skulde et Antal Borgerrepræsentanter have Sæde og Stemme. Overensstemmende med de 32 Mænds tidligere Vota angaaende dette Spørgsmaal fremhævede Komiteen Brolægnings-, Vej- og Lygtevæsenet, T ilsynet med Stadens Bygninger og faste Ejendomme, Adm ini­ 1) Sp. 2689, Forsam lingens Betænkning til Kongen, Sp. 2747— 48. 2) Sp. 2689—90; 2748—49.