HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_IV h5

Københavns Kommunalforfatning af 1840 1 5 7 skyldes ikke blot, at sidstnævnte som den ældste kunde afgive et Eksempel i Fortrin og Fejl, men ogsaa, at en ny Konge personlig øvede en Indsats ved Færdigbehandlingen af Københavns Forfatning. Hvad Frederik VI angaar, tør det hævdes, at han ikke paa noget Omraade har sat sit varige Stempel paa Anord­ ningen, hvorimod Christian VIII, der, som man har sagt, satte selve Enevælden under Debat,1) i ikke ringe Grad gjorde de offentligt fremførte liberale Krav til sine. For øvrigt var Udkastet til begge Love udarbejdet af begge Kongers Tillidsmand, »Kongens og Folkets Mand«, A. S. Ørsted, hvem — samtlige senere Ændringer til Trods — dog alle Dage en stor Del af Æren for disse maadeholdent-frisindede, »teknisk« veludformede Kom- lnunalforfatninger vil tilkomme. Indenfor Danske Kancelli har desuden Præsidenten, P. C. Stemann, talt mangt et tungtvejende Ord, og de Deputerede H. G. Bentzen og Michael Lange har fremsat Indlæg af Værdi. Af Kancelliets grundlæggende Arbejde af varig Betyd­ ning skal kun fremhæves Indførelsen af direkte Valg, af en Borgerrepræsentation paa 36 Medlemmer med aarlig Fornyelse af Ve, samt, i store Træk, Ordningen af Kom­ petencefordelingen imellem Centralstyrelsen og de to Stadskollegier og mellem disse indbyrdes. Man kunde under sin Udarbejdelse af Loven støtte sig til P. G. Bangs Andragende af 9. Oktober 1835, til for­ tjenstfulde Forslag fra Overpræsident A. C. Kierulff, ud­ førlige og paa talrige Punkter velgennemtænkte og betyd­ ningsfulde Erklæringer fra de 32 Mænd og Magistraten (14. Marts og 25. Juli 1838) samt endelig Boskilde Stæn­ V » . . . . men hvilken Afstand mellem denne Konge, der saa at sige satte sin absolule Kongemagt under Debat blandt en Flok unge Kandidater, og Frederik VFs selvsikre »Vi alene vide!«« (N. Neer- gaard: »Under Junigrundloven« I (1892), S. 11).