HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_IV h5

10 Flemm ing Dahl sunket i Grus. Krigen med England (1807— 14) havde ikke alene hidført Statsbankerotten (1813) og Tabet af Norge (1814), men tillige foraarsaget en ødelæggende Krise i dansk Landbrug, Handel og Industri. Nu ved Overgangen mellem 1820rne og 1830rne synes Følgerne heraf dog, stort set, forvundne. Kornudførselen er atter i Gang, Produktionen i Vækst, Kapitelstakster og Ejendomspriser stærkt stigende; ogsaa Omfang og Værdi a f den dyriske Produktion er øget. For en ikke ringe Del betinget af denne Fremgang, sker et Opsving i dansk Handel, selv om denne i høj Grad er afhængig af Hamborgs Overmagt. Samtidig tager Indu­ strien Dampkraften i Brug; 1838 stiftes Industriforenin­ gen. Derimod raader Dødvande indenfor Haandværket, der snæres af Lavstvangens Baand. Med Oprettelsen af Nationalbanken (1818) var Grund­ stenen lagt til Pengevæsenets Genrejsning. 1838 naaer Sedlerne Pari, 1845 bliver de indløselige med Sølv. De økonomisk bedrede Tider genspejles i Statistikkens Tabeller. Fra 1801 til 1834 vokser Kongerigets Folketal fra 929.000 til 1.231.000, Københavns Indbyggerantal fra 102.000 til 121.000. Procentvis betegner dette dog en T il­ bagegang; thi medens Forholdet mellem Landdistrikter og Byer er det samme ved begge Folketællinger, nemlig hen ­ holdsvis 78,9 og 21,1 pCt., er Købstædernes Procenttal vokset fra 10,1 til 11,2, medens Hovedstadens er faldet fra 11.0 til 9,9 pCt.1) Dette beror ikke paa noget Tilfælde. Berøvet sin Stor­ handel, hæmmet af Sundtoldens alt for høje Satser, tyn ­ get af anden Told, Akcise, Konsumtion og Skatter, først og fremmest trykket af Hamborgs overlegne Kapitalkraft, r) Statistisk Tabelværk, 5. Rk., Litr. A., Nr. 5, »Befolkningsfor­ h o ld e n e i Danmark i det 19. Aarhundrede« (1905), S. 15. Hos Hans Jensen (I, S. 3) er disse Tal forvekslede, hvorfor Resultatet ikke stemm er.

Made with