HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_IV h5

20 Flemming Dahl »Kapitalen« — men altsaa ikke Gaardfæsterne! — ude­ lukkedes. At denne Forfordeling af Ikke-Grundejerne vakte Røre, ikke mindst i københavnske Universitets- og Embeds­ kredse, siger sig selv. Med Rette paapegede ogsaa Borg­ mester Fr. Chr. Schåffer1) blandt de »oplyste Mænd« i Juli 1832, at denne Bestemmelse, der for Resten efter hans Skøn var i Strid med Privilegierne af 24. Juni 1661, navnlig i Hovedstaden vilde virke bunduretfærdigt, idet »Lejetagerne«s Antal dér var 4 å 5 Gange saa stort som Grundejernes, medens i Provinsbyerne den sidste Kate­ gori var den afgjort fremherskende.2) De personlige Egenskaber, der krævedes for Valgret, blev i øvrigt allerede da fastsat til de senere saa velkendte Krav: 1) uplettet Rygte — man maatte ikke ved Dom være »funden skyldig i nogen i den offentlige Mening vanærende Handling« — , 2) 25 Aars Alder3) samt 3) Fuldmyndighed og Raadighed over eget Bo (Forordning 15. Maj 1834, § 2). Umiddelbart efter, at de endelige Stænderforordninger var udkommet, blev Spørgsmaalet om Reformer i Kom­ munalforfatningen sat paa Dagsordenen. Ogsaa her fulgte Danmark en almeneuropæisk Strømning. Saaledes gennemførtes i Frankrig ved Love af 1831, 1834 (for Paris’ Vedkommende) og 1837 en Nyordning af Kommunestyret, hvorved dette blev bragt i Overensstem­ melse med Grundprincipperne i Statsforfatningen af 1830. !) Friederich Christian Schåffer (1773— 1843), var 1818—43 Borg­ mester i København; fra 1819 havde han særlig Administrationen af Overformynderiet og Brolægningsvæsenet under sig. I et kommende Bind af D. B. L. vil han blive biograferet af Forfatteren. Sml. i øvrigt nedf. S. 41, 50—53, 82 og 142. 2) Hans Jensen, I, S. 223—24; Rubin II, S. 480, spec. N. 1. 3) Altsaa mere frisindet end Junigrundlovens § 35, der fastsætter Valgretsalderen til 30 Aar.