HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_IV h5

66 Flemming Dahl skiftet, hvori Kongen betoner, at »Erfaringen maa raade til gavnlige Forandringer i Forvaltningen«.1) I denne liberalt-konservative Tankegang kunde Monar­ ken mødes med sin Forgængers prøvede Raadgivere, hvem han, der hverken nærede Ønske om eller havde Vilje til at spille Diktatorens Rolle, da ogsaa alle som een bekræftede i deres høje Embeder. En Forfatningsændring kunde hverken Regenten eller hans Ministre gaa med til; men Reformernes Vej var man rede til at slaa ind paa og følge et anseligt Stykke fremefter.2) Ud fra denne politiske Situation, som mere eller mindre tydeligt gav sig til Kende i den nye Konges elegant tour- nerede Svar paa de knap saa behændigt varierede Hyldest­ adresser med deres Krav 0111 Ændringer i Rigets Forfat­ ning,3) maa vi forstaa Christian VIII’s Holdning til den københavnske Kommunalsag. Som Tronfølger havde han næppe helliget dette Æmne større Interesse. I hvert Fald havde Christian Frederik et Aars Tid i Forvejen betroet Ørsted, at »Kiøbenhavns Com- munallov kiender jeg ikke noksom for at kunne yttre mig 1) D. R. H. VI a, S. 255; Hans Jensen II, S. 216. 2) Sml. Axel Linvald i D. B. L., V (1934), S. 144: »Liberalismens Forfatningskrav stræbte han at imødegaa gennem Bestræbelser for at gøre selve Enevælden liberal«. A. D. Jørgensen sammenstiller (i D. R. H. VI a, S. 240) Christian VIII’s Grundsætning: »Regerings- kunsten er at modstaa Reformsygen, saa at den ikke forleder til skadelige Forandringer, og at lede den konservative Aand, saa at den ej forhindrer Forbedringer« med Frederik VI’s »mærkelige Ord«: »Maatte man altid være heldig nok til at finde Linien mellem at omstøbe alt, og at blive fast ved det bestaaende, blot fordi det bestaar« — talende og tiltalende Udtryk for den oplyste Enevælde i Danmark. 3) Se herom »Berlingske Tidende« eller »Fædrelandet«; i sidst­ nævnte, der efter Tronskiftet var blevet Dagblad ( 7 /i 2 1839), findes tillige en Række Kommentarer hertil.