HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_IV h5

8 0 Flemming Dahl Udnævnelse, Borgerraadet udelukkende ved Borgernes frie Valg. Paa den anden Side maatte han erkende, at Forslaget, i Forhold til, hvad der fandt Sted i andre Lande, var maadeholdent. Og han indrømmede, at det kunde have sine Fordele, at Magistraten talte ogsaa »borgerlige« (d. v. s. ikke juridisk uddannede, af Borgerrepræsentationen blandt Borgerne valgte) Raadmænd i sin Midte, naar blot Regeringselementet beholdt Flertallet. Endelig havde Kon­ gen i Udkastet til en tilsvarende Anordning for Provins­ byerne tilstaaet »de mere betydende Kjøbstæder« hver een å to borgerlige Raadmænd.1) I sin Betænkning af 5. April 1837 henstillede Ørsted derfor til sine Kolleger i Danske Kancelli, at man — under Hensyn til Magistratens Organisation og Forretningernes Omfang — gav København 3 saadanne ulønnede Raad­ mænd.2) Overensstemmende hermed foreslog Generalprokurøren et halvt Aar senere i sit »Foreløbigt Udkast til Anordning angaaende Cominunalbestyrelsen i Kjøbenhavn«, § 3, at sammensætte Magistraten af Overpræsidenten, 3 Borg­ mestre, 5 kongeligt udnævnte, retskyndige Raadmænd og 3 ulønnede, paa 8 Aar valgte, »borgerlige« Raadmænd.3) Herimod rejste Kancellikollegiet ved sin Votering sidst paa Aaret 1837 ingen Indvendinger;4) men allerede for­ inden havde man paa anden Maade maattet tage Stilling til dette Hovedpunkt. Æren herfor tilkommer Overpræsi­ dent A. C. Kierulff (1782— 1846), hvem Ørsted under- haanden havde forelagt det foreløbige Udkast. Af denne betydelige Personlighed har tidligere Skriben!) Anordning 24/i0 18.37, § 1, C. T. 1837, S. 884.

2) Ørsteds Betænkning 5/4 1837, »Bilag«. 3) Foreløbigt Udkast, »Bilag«. 4) Votering 26/io—31/i2 1837, »Bilag«.