HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_IV h5

8 2 Flemming Dahl J. H. Mundts Befordring til 3. Borgmester,1) i hvilken An­ ledning det paahvilede ham at afgive Indstilling 0111 Be­ sættelsen af den ledige Raadmandspost, forudskikkede han nemlig nogle Betragtninger over Magistratens øje­ blikkelige — og ønskelige — Sammensætning: Da Magistraten er dels Øvrighed, dels Bestyrer af Byens økonomiske Forhold, navnlig af Overformynderiet, er ikke blot juridisk Uddannelse og Sagkundskab, men og- saa »særdeles Indsigt og Færdighed i Regnskabsvæsen og Bogføring« paakrævet — den er for Tiden 1. Borgmester Fr. Chr. Schåffer ene om.2) Idet Kierulff en passant understreger det uheldige i, at alle Magistratsmedlemmer har samme Ansvar for det for­ svarlige T ilsyn med Kassevæsenet, skønt dette i Praksis varetages af et enkelt Medlem, fremsætter han da det po­ sitive Reformforslag, at man ved en Genopvækkelse af Reskripterne af 2. Maj 1691 og 27. December 1748, § 17, samt Forordning af 21. Marts 1800, § 17, paany skal ud ­ nævne nogle borgerlige Raadmænd. Disse, som ikke burde vælges udelukkende blandt de 32 Mænd, skønt Repræsentanterne selvfølgelig altid — paa Grund af deres store Indsigt i Sagerne — maatte være særlig kvalificerede, skulde specielt sysselsætte sig med Regnskabsvæsenet, maaske som en »Kassekomité«, der associeredes de Medlemmer af Magistraten, under hvem Regnskabsvæsenet sorterede. Derimod skulde de ju- !) Legatstifteren, Konferensraad Just Henrik Mundt (1782— 1859) var 1816— 37 Raadmand, 1837—57 Borgmester i København (H. M. 1. Rk., VIII, S. 38). 2) Kierulffs Fremhævelse af Schaffers Forrelningsdygtighed er af Interesse ogsaa af den Grund, at den meget skrivende Borgmester med de hyppige Særstandpunkter baade i Samtid og Eftertid har vundet Ry som en negativt indstillet, nærmest uforbederlig Kveru- lant. Sandsynligvis vil ogsaa en Revision af denne summariske B e­ dømmelse, f. Eks. i Dansk Biografisk Leksikon, være ønskelig.