S_Politiken_Julen_1906

Forlov elsesringe. KøbenhavnsSpecialforretning. 14 Kar. fra 7 Kr. — 18 Kar. fra 10 Kr. — fenn massive Ringe. Fabrikation v. elektr. Motor samt Udsalg. J U L E G A V E R " R l l l r i aabne’ b'l,¡ 9 e> men Ç a l w U U I U bestemte Priser paa alt. O U I * E tableret 1880. — Eget Værksted for Reparationer. — Telefon 17217. — Ingen Filialer. T h . H a l g r e e n , J u v e J é r , G o t h e r s g a d e 3 4 (ligeiorRegnegade). Det smukkeste F O D T Ø J t i l J U L E G A V E R faas S k an d in av isk Sko tø js Magasin 55, ØStBryEde 55, Hjørnet af Admlralgade. P r e s e n t k o r t f r a 1 - - 5 0 K r o n e r . Nordens største Skotøjsetablissement.

POLITIKEN

Niels Hemmingsensgade 7 (Hj. af Walkendorffsgade)

Vesterbrogade 84

Dansk Arbejderbank m o d t a g e r I n d s k u d i S p a r e k a s s e o g F o r s ø r g e l s e s k a s s e . Aaben 9—3 og 6 72—8 Aften. Østerbrogade 48 Falkonerallé 72 EnforimftigHiismoder giver kun n y t t ig e J u le g a v e r og til saadanne anbefales: Afpassede Kjoler, 10 Al., R flft rVimmelskafteU'Specialforretningi\ mcset stærke. Pr- æ ste‘± m . u u o . KjOLESTOFFER, Vimmelskaftet45 Stof til Bluseliv, 3 Al., J |£ ji j jf jg moderpe Stoffer,pr.Æske

WKt Stort Udvalg. -m Fresentkort udstedes.

Hvisman

ikke kender „Tremmet“ i den Skikkelse, ffladet nu har, bar man i egea 3nleresse oprette forsømmelsen. )\J familieblade er der intet andet, som byder et saa stort, forskelligartet, nyttigt og underholdende Jndhold som „hjemmet“ til 1 dent, at et Qgeblad )\arel ruftdi hver Qge kan /orøge sit Oplag med 1—255 £xpl. €n ftargang indeholder lige saa meget Xæse- og billed­ stof som et halvt ^undrede mindre ftøger. €advidere 4-5 Snitmønstre til pame- og børnegarderobe, 12 )\rk ftroderitegninger og et stort, smukt pillede til Jndramning, ftbonnenttaltei, som nu er 35,055, foreges stadig. Zlil jNytaar begynder fttadet sin 15. )\argang. j)et kan bestilles over­ alt hos boghandlere, Bladforhandlere, postvæsenet og i T^oyed—€xpeditionen, prederiksborggade 1, København. —- ZTele/on 8103.

Yj. 25 Øre Kvartalet, mea det er ogsaa sjæl­

öd >

Ny t e c e m e t Pasteuriseret*Mælk03Fløde'

Kærnemælk paa Flasken !^ jBø rnem ce lK ,

i

Renter af Indlaan: 4 , 4 7 * og 5 °/o P - A . L a a n e l c e i s s e r i , V. Boulevard 9 og østerbrogade 2 B. Halvsigtet Rugbrød. Hygæa-Brød. BRØDFABRIKKER, j VAREMÆRKE Kgl. dansk Patent.

et ai l handl erbanken Aktiekapitalen: 12 Millioner Kroner.

D U A o RØ

Rente paaKontrabogalm. Sparevilkaar 4 pCt. p. Å. 3 M d s . O p s ig e ls e 4 % °/o. R e n te n a f In d la a n m o d O p s ig e ls e 41/2 °/o å 5 0 / 0 . H o v e d k o n t o r : N y g a d e 4 . A fd e lin g e r n e : K o n g e n s N y to r v 2 4 , N ø r r e b r o g a d e 2 3 o g 2 01 , V a lb y L a n g g . 5 0 , A m a g e r b r o g a d e 129, R o lig h e d s v e j 2 , Ø s te r b r o g a d e 31 ( T r ia n g le n ) . Boxer 20 Kr. aarlig. K l. 10—3 o g 6 —8 E fte r m id d a g . Antikvariat. F i o l s t r æ d e 3 1 . S Største Antikvariat i Norden, c ^ Over 500.000 Bind Bøger. *” Smukke Eksemplarer! Billigste Priser! Mal/{jærliéhed Dem hykkebrin^e\

Magasin du Nord har det største Udvalg af Varer, for enhver Købeevne, passende til J u l e g a v e r

Na tiona l P ianoe t 485 K r.

US I K - INSTRUMENTE PIANOLA ORGEL-HARMONIUM PETER SEN & S T E E N S T R U P STORE KIRKESTRÆDE 1

M

Smagfulde ju legaver e re a ltid Artikler ior Toiletbordet i ægte Sølv — Skildpadde — Elfenben Ibenholt o. s. v. Pa rfum e rie Breining , Ny Østergade 2. Frederiksberggade (Bristol). GI. Kongevej 145. Strandvej 175. Aarhus. Aalborg.

JULESPØG 22 PRÆMIER

førneoamsvej

Allerførst ønsker vi Fuentes m ange Venner en glædelig Jul. Dernæst kom m er vi frem med en lille Julespøg, som vi h a r udspekuleret: Det drejer sig om, hvem der kan ryge længst paa en Fuente, uden at Ilden gaar ud. — N aar i en a f de lange Juledage et Selskab p a a m indst 3 Personer ét Øjeblik ikke ha r noget bedre at fordrive Tiden m ed , tager alle 3, i eller hvor m ange Personer, der nu h a r Lyst til at deltage, a f samm e Kasse Fuente hver sin Cigar og tænder den samtidig. Ingen Cigar m aa tændes oftere end denne ene Gang. Saa snart en a f Deltagernes Cigarer, hvad enten den nu er rag et til Ende eller ej, gaar ud, saa m aa Vedkommendes Tid noteres. Det gælder alts aa om et omhyggeligt, hverken fo r stæ rkt eller fo r svagt Træk, hvilket er netop den Maade, m an altid bedst nyder engod Cigarpaa. — Den --- - - - - - - - - ’ — fo n ' a f Selskabet, der opnaar den længste Ry getid, sender direkte til vort Firm a en Meddelelse saaledes f rm uleret: ’Undertegnede røg d. (Dato) Tim e o g M inutter pa a en a f Firm aets Fuente-Cigarer ........... (Her tilføjer Indsenderen et Par kortfattede Bem æ rkninger om Cigarens B rand og Sm ag). Eventuel Præm ie bedes mig tilstillet gennem Cigarhandler (eller Købm and) N -N ....................... boende ...................... N .N. ( Underskrift ) ........... (Bopæl) Ovenstaaende Tid bevidnes a f medundertegnede Deltagere i Forsøget: N.N. (U nderskrift) .............. (Bopæl) N.N. (U nderskrift) .............. (Bopæl) Vi udleverer til den a f de H errer eller Damer, der ryger længst, en Præm ie paa 500 Stk. Fuente, det næstbedste Resultat belønnes m ed iOO, tredjebedste med 300, dernæst kom m er efter Resultaternes Godhed 5 Præm ier å 200 og l i Præm ier å 100 Stk. Fuente. Alle Meddelelser om Resultat m aa sendes til vort F irm a direkte og franko inden senest 5. Ja n u ar 1907, og alle Præm ierne vil blive tilstillet de respektive Præmietagere igennem den opgivne Forhandler senest den 15. Januar. Skulde 2 eller flere a f de Præmieberettigede holde samm e Tid, vil der blive forelaget Lodtrækning, og den, der træ kker højest N r., bliver den favoriserede. Det hele er ku n en lille Spøg. Gør nu Forsøget med I Og som sagt: E n glædelig Jul til alle Fuentes Venner! KARL PETERSEN & Co., København.

I?:

E M I L C L A U S E N FOTOGRAF FREDERIKSBERGGADE 34, II. T U

^/efez ^ ffew /ancJ i^ofogira^'.

TELEFON 8 0 5 0 .

Clr

(¿/{eßrnarferqac/e

C(9e&ß>n 8A f9.

Christiansholms fabriker

Nyhavn 4, Stuen. — Telf. 196. Cokes, C inders og Nøddekul Til Kakkelovne og Oentralvarmeapparater.

l a n d m a n d s b a n k e n s H j e m m e S p a r e b ø s s e

Del Øslasialiske Magasin AmaéerVorv 3 3 i*±'. DECEMBER MAANED J U L E - U D S T I L L I N G

Kgl. Dansk og,græsk Hof*instrumentmager.

Cornelius Knudsen, 1 5 , K ø b m a g e r g a d e

?"

^ H o b e s " N S /Bogsamlingen MmsHAHSEjpt

1 5 .

G o l d s c h m i d t s Jule-Udstilling, IO, Amagertorv IO, e n n u a a b n e t .

LINOLEUM. e m . m e y e r Jorcks Passage Telefon 1495

Simonsen&Weels Eft. Kgl. H o f-L ev eran d ø r K e b m a g e r g a d « 2 0 Brudeudstyrsforretning a n b e f a le r s in J u l e - U d s t i l l i n g .

J Ø & M U U . SiilerøbSøøwrrfsAøntor !ndusl*ribgng:7-Telf.1067.

P Peltnni Bogtrykkeri (Egmont H. Petonen), Kj.beob.TH

V

%a n i H O U D C. C. CLAUSEN: DEN STORE UDSTILLING 1913 OG DENS FORGÆNGERE. MED TEGNINGER AF DEN KOMMENDE UDSTILLINGS BYGNINGER EFTER 1 DANSKE ARKITEKTERS UDKAST SAMT BILLEDER FRA DE TIDLIGERE UDSTILLINGER. OMSLAGS-AKVAREL, VIGNETTER OG RANDTEGNINGER AF R, CHRISTIANSEN.

■ 1 S «

S p M »

, .rV\ *

i'5

V'-

^ v V - ' i ,

:

V,- ■

:*.<■; /-:; / >■;■V- ;.v

i S . / - M ..;;

7

*

RHB

D E N S T O R E U D S T I L L I N G 1 9 1 3

i dCIernes langt vanskeligere .fer. M an­ den, d e r sagde til sig s e lv ; Mm v il jeg have en UdstiiEng,.. og satte den. igennem. Men Skade e r det. 1 a lt Fald, a t den næ ste Udstilirag h a r ladet vente saa længe- paa s ig TM netop den E fc S lat træ nger haardere end de store til de stærke .Øjeblikke 1 e t Falks Liv,, da det føler sin K raft banke gennem, .feremu. da d e t føler s it H jærte blive sto rt i Bry­ stet. a l berettiget: Stolthed, da d e t averfar sig selv-ag den gan ske Verden hævder sin. Bel til a t væ re ag blive. Og hv ad e r en.. UristillJmig skabt: paa rette toa. m an an ­ d e t end en saadan. SefeBieev■- fMke. en saa-- d an Øveriievisei sig selv ag andre? Man v il m indes den Forbitrelse, d et f ø r e n M JÉaur siden vakte, da- Georg Brandes, i sin. Tale am... Matmnmitetsfø- ieise citerede en fransk Ytring netop f e ViærfieHisadstMlingsaaret 1878 Le D a n e ­

m a r k s 'e f f a c e . D-anmark udviskes, svinder h e n gaar Tud a f Sagaen. Det vil sige. det glider tuf a f Eu ropas Btevidsif:- hed. Vi v a r stæ rk inde i Eara pas Be­ vidsthed L fe re n e f e IS til ®6. maaske sdfciar meget. Ifcim v-o.re- Kampe Sar Hertugdømmerne, va-r evindelige Mdtfe- veksiing m ed d e t friske Rige a v de eu- røpæisfes Diplomater -at B el a t gøre. gav B-ladene S tof ag læ rte deres Læsere, a t der lang t m ad JTmrd var et. Land. der i»ed Danmark. 3feii. det: var. sø« i mistede v i m ed Hertugdømmerne Faridndeisen m ed Europa. Khntakten m ed dets Be­ to ls Lied. Øg nu , da a lt det Eanrpstøv,, sam h in Ytring kvirvteafe op h a r lagt sig,, ag Luften a tte r e r udsigfeklar. vil' sikkert: Mertegarten a f dem. dier h a r re jst en Smule. Indramme, a t Dr. Brandes havde mere Ret. end man da

v a r tilsinds a t .give ham. ¥1. har, alle ri rejsende, føaet det: a t mæ rke ag følt iet p in lig t hvordan Danmark o r hfeveii; et vagt; og ubestem t B-egreb,. naget; et: eller am tet Steds henne, vistnok en. Del. a l Sverrig Maaske ikke saa meget i Tysk­ land. med, hvem v i h a r et, gamm elt MeL~ lemværende. d a - stadig ribbes oo ag ilføder. Min) knmuHr- m an længere ud. og for ilen Sags Skyld egpmflfiigblaf.en, Sunde ind i Tyskland, e r det. som alle Om rids ferfasges- med Afstanden. Det føles 1 Smaating,, søm m an k a n le ad som n aa r man paa e n E rklæ ring om. a t man. er Dansker, faar e t eikkværdigt førstaaende Svar. d e r viser.,,, a t Manden er niied: J a saa, a r Svensker. Eller- M aa. jeg ikke præsentere ©«em fø r na.gie Lamismamf- iixder,, d e r ho r h e r tre D f e a n f a . l£ri:~ stiama. Men. Ondet stræ kker sig dynere.ag det n a a r h e lt ap rrreflem Eu ropas ion- iføiigB Elite. Det. er., isæ r udenfor Tysk­ land. kun. e t ganske førsvindende 3fiu- dreiai. der fam fa r H o t en Smule tii vort; Land , Man. kunde m aaske indvende.,, a t det kan ags-aa være lige meget, v i lever ve£ flet fo ru d en egsaa p aa Stater' gælder effit latinske Orrl, a t d a r lever vej. der lever gfermærket. Max er det allerede tvrto- soinfc am demne Livsv'isdrini. .gæiiier ifcr rie enk-eite,, det -er næppe de skjulte -ag u&rmærfei: Iev:ende. d e r gør- d en store Gavnsgæirniug, 'lien esr i hvert; ffalfll Ikke anvendedg paa. Stater, Bake blot ferdi, ;en S tat som e n and en Forretn ing mua være k end t miiilem:. sine Ka n d e r , m m fø r ;selve Statens- Eksistens- n ra a tien. være inde i T7srdens- B:evidstiied. Det: ■ær altfør farligt; Sar en lille S tot a t være- noget. som... m an saa a t sige paa Afgø­ relsens Bag m aa tage sag til Panden, før. læ r dog at: feiinrrne paa . kvad d et ma em. 11 O'g vi er jp siet ikke ixagøax Stat, dks i ag før sig udviskes, en S tat i Forfald! i Heuoøen. Saa langt f a . ¥ i e r d e t iicfc® taisuaBsriigt. I KSIgi. «bi vi h o ld t v o r sidste Udstilling,, var vi AMSJlfiW1Mennesker, ¥ i ar allerede n u i ISWWkpåiJjift,, og i 13E1, n aa r vi feMfcsr v a r næste, e r v i n a a e t op til. A SO iM t regnet efter den. sædvanSge THvæfest- p m d ; Det csran Sgen a f Lam ieis Foitie- ,taLmeiia-ver fflW-.ilfli1. mellem en. Trehed,ri og en F jerdedel paa 25 Aar. Og: iSÉ» munk imdl "iet. men. dew- før- øgede B eijlkn rng vil: i I9I3 leve lykke- Igesae; fiedre. sundere, tryggere enrf v i S p r i e å A i l M Man kam sige «let: uden at: væ re a lt før nxeget Spaaeianit. a,aar man, ser. kvad d e r e r sket £ de 13 f e r siden ■ s id s t MxaftEn heie v a r ,sa'<åale feiv.gi:vniug stamm er nefiop fa- TMen efter -38. F « r å a iiaviie-"mkmrden løteltofi'crits'lkiv a f S§72. siden tfø h a r v itaaet federføiiis--iiiiider 5 tet- teiseslav.en a f 18911 SfipftawdiÉveii a f 1S8S2. U^Matsfnrtoiirertgsidv.giiL' a f I t t - nxed. dens senere IFdviifei.ser. VI h a r endr videre feaet flere fahejfeheskvtttosesr- la-ve. saalÉaibs Lbiwobu a f lH il. m i a r g o r t vifir Fattrgiav knmamere,, v i ixar føget

ip t; van rikkect: ikke to b land t dem. d e r h in O'ktaktfcefÉEOTikidag saa ag hørte., iivi)ni ¡.in Uifetiflingeu¡jjiIHk im g ud. saa «.ten store Tappenstreg kan e sig frem. roeilexn d e Tusinder, der v a r k nr mine tii det sådste Farvel. saa F lagene synke, vikle sig sammen om Sn o rm og Stan­ g p i, ligesomr d»,. nimrfiuM F an an em es Skud lød tu n g t a g trist, de skød ja den glade, d e n siore Somme r ud. — d e r var sik k e rt ikke én. af dem,,, nden a t Tran jo sagde tii. sig selv: VI gør d e t om igen, gør det hedra. gø r det: større. F a r dfal e r ja Hteimm den gøde Ek- rade i de dan ske UcfstilliiigeEs Historie: V i v il ikke gøre det gamle om igen. kver n y Udstiiling skaå tage nyt: Fa-rr.fi:-tonf og give e t stadig næ re alsidigt Billede a f L ivet ag Fliden der. D e r e r d en smuk­ keste Linje ri ddsmne H istøne, lige f e 131.(4 op til 88, Begyndende uendelig smaat, i et iuant Lokale paa Østergade, meti 8S Udriflfere ®g: i&L UdstilliiugsgeHstaiiide, roere Husflid end Haandværk. mere til.— fÉeidigt: end beregnet. vakser disse Ud- stfeinger rned Landefis Skunuran ag. ¥ø©- stamL sam ler de Haandvserket ag; Indu ­ strien. s o k a e arnen ie r sig frem gennem d t e første-MiennækeaiderS' Ixaarde- dan, d rager d e staesckeæ ag stæ rkere P ra v in - sen m ed ind lila n d t de køhenhavnske Ldsuliera. indtil, vi; i. 18522f u r en alsidig Cdstiiling fe r Hnand vær k e t ri g;L id u s tiie n . N'seste. Gang. i. 1872. er Ixele ho rden nmft i Kjøtoeniiavn.. a g til. Haaifeværief: ag In ­ dustrien e r tøjet Hunsten. Gg nu: havde vi. l tS88L tillige ra k t ud over Verden, sam let i dem lange IfevecfSal Prøver' paa d e atom L an d s ; feiiriiiid tistri: samtidig; . meet at vi. havde ffedstændiggjuirfe Bille­ det af'’Hardens: EriÉrørvsBk. draget: Land- øjrrapt,-- S kovb ruget F isk e n e t ag' -eeiduu, flem Væringsvej e ind under Udstillingens Bsrademm samt, -endelig' d åe r S taten til « n u sasclau a t møde som. lidstiller med. s in liile Hæ r- ag Flaadeafdelliig. m m gø r dét; sm a r t, sagde sikkert de fleste' a f dem. d e r havde-set; Ldstilingen. i 88 lykke* F a r den v a r jo lykkedes, over al Mfedfe: Og' ags'aa I 72 havde det; væ ret ten.-Succes''» a g i 1872. Der ra r Seæ rttrx- ffltiarier fa r de danske Udstil! rager. 3®mi dette S o u r t e r allerede bie ven til 18- .fer, xg det vil i- alt; F a ld var® 25 .fer. Inden Snart: bliver til Udi VE h a r desværre- haft: alt fo r gad T id til' at overveje, hvoman vi læ.ste Gang; sku lde gøre det: slørrs- ag bedre, Og det triste — ganske v ist oas an det. gø’i i e— er, at' d e r ikke i Landets «-fcoma- mi.ske lid te kl.iug: i disse f e r h a r været ;mget. d e r mert Bette kunde siges at anixhiiggøre en Udstilling Wsi k a r hall: det uafvendelige Op- ag Med. men vi f e r aldrig: været: dybere nede., end. Lau- Jfetf godt' f e r haft: Baad Hf a t stiile en. s ta r Udstilling paa Benene, Men der har været en altfor s ta r Kleinmadighed. iit- fø r lidt" s f det' TxvernuftL liter flanr Bfteni til ,srt" gøre sto re Gæ raingen altfor n e p n Fornemm else a f a t vi. dag k u n e r e t liile L a fe j E ller skulde- det: dbg ku n have været; den. ene Mand., det h a r skortet paa. Manden, som Philip Sehau var det

■cx; .8.

2

P O L I T I K E N

Men vi gør det baade bedre og større end vore Fædre.. Og der er jo ikke mindste Tvivl om. at vi har Raad til al bære endog en meget stor Udstilling. Udstillingen i 88 ballancerede med et Budget paa godt 2 Millioner., Deraf v a r Entréen a:„ DL Million,, og Statens og Kommunens Tilskud tilsammen 500.000. Man havde da kun kalkuleret em Entré­ indtægt af godt 1 Million, den oversteg Forventningerne med opad de 50 Procent, Det sam lede Besøg var, foruden Abon­ nementet, 1.368.000. Gennemsnits besøget var ca. 10.000 pr. Dag, og den gennem- ! snitlige Indtægt,, 7631;) Kr. Tager man Tallene fra den foregaa- ende Udstilling, var de Besøgendes Tal. ogsaa her foruden Abonnementet,, der jo ikke lader sig opgøre besøgsvis, godt 500.000 i 138 Dage, altsaa kun 3700 gen- ! nemsnitlig pr. Dag, Udstillingens stær­ kest besøgte Dag, en Julisøndag, talte kun 11.329 Besøgende, ikke stort mere end 88 - Udstillingens Gennemsnitstal. Og Udstillingens Indtægtsside opviser kun en % M i l li o n d e r a f de 400.000 i Entré, medens dens Udgifter er nede paa ca. 350.000 Kr. For den kommende Udstilling har Industriforeningens Formand, Prol, C. Nvrop, opstillet et Regnskab, der bal- lancerer med 3 Millioner. Han anslaar Entréen til at give 2 Millioner, forme­ ner. at Statens og Kommunens Bidrag vil stige til 750.000. Man vil dog sikkert — og alligevel være paa den rigtige Side — kunne regne med større Tal. Det er meget van- i skelig at sammenligne 1872 og 88, fordi man det sidste Aar tillige havde over­ taget Driften ’af Tivoli, hvad der rundt regnet androg en halv Million. Men i alt Fald kan man sige, at selve Udstil­ lingsentréen blev mer end fordoblet i de 16 Aar. Man kan derfor sikkert rolig forhøje Entréen i 1913, efter 25 Aars Forløb, med ikke saalidt over en 1k Million, maaske med en Million. Der er jo nu en ganske anden Trang til, en ganske anden Vane til at færdes ude end for 18 Aar siden. Der er flere Penge mellem Folk, og Fremmedhesøget baade det indenlandske og det udenlandske vi naturligvis i 1913 langt, langt overskride det, som Udstillingssommeren i 8 8havde at opvise. Og det viste sig jo allerede i

Kampen for Alvor op mod de smitsomme Sygdomme og mere. AIderdomsioven hjalp i 1.892 44,000 Personer med en samlet Understøttelse af 2.500.000 Kr. Allerede i 1900 var Tal­ lene øgede til 58.000 og 5.100.600. Det vil sige, at den aarlige Understøttelse pr. individ var vokset fra 58 Kr. til 89. De statsanerkendte Sygekassers Med- iemsantal er i 9 Aar. fra 1 890 til 1901. gaaet op fra 117,000 til 338,000. næsten tredobbelt, og deres Udgifter er voksede fra 968,000 til 3,300.000, medens deres Formue er øget fra 605,000 til 2,600.000. Allerede i 1901 udbetaltes der som Følge af den nye Ulykkesforsikringslov 650.000 foruden Dagpengene. Vi har i de Aar helt lagt vort Ffoved- erhverv, Land brugely ømy ret det. En Ko er ikke mere det færdige Produkt, som vi eksporterer levende, den er bleven en Maskine, der faar saa og saa mange Pund Korn og Foderstoffer ind og derfor giver saa og saa mange Pund Smør og Kød. Derved er vor Over­ skudsindførsel af Korn og Foderstoffer gaaet op fra 28 Mill. Kr. til 112 Mill. Kr., men samtidig er Værdien af vor Over­ sku dsudførse! af levende Dyr og Fedeva­ rer steget fra 96 Mill. til 292 Mill. Vor Overskudsudførsel af Smør er vokset fra 18 Mili, Pund i 1888 til 148 Mill. Pund, af Flæsk og Skinker fra 82 Mill. Pd i 1887 til 160 Mill. i 1905. Og denne Omforming af Landbruget, dette, at det baade udfører og indfører uendelig meget mere end i 1888, har paavirket og øget hele vort øvrige Er­ hvervsliv. Handelen og Skibsfarten har faaet ganske anderledes Masser at tumle med, der bliver derved Brød og Fortje­ neste til Tusinder. Fra 1880 til 1901 er de, der lever af Handel, Forsørgere og Forsørgede, vokset fra 152,000 til 277,000. Og den Industri, der er gaaet frem, er da ogsaa særlig den, der er knyttet til vort Landbrug, den, der bearbejder dets Produkter og fabrikerer dets Varer og Maskiner. Der fandtes før 1888 528 An­ delsmejerier, men de var mest smaa, nu er der 1064 med 152,IKK) Andelshavere. Og der findes 30 Andelsslagterier med 66.000 Andelshavere, foruden en hel Del andre Slagterier. Af de ti egentlig stof- bearbejdende Fag med over 1000 Hestes Kraft hver, som tilsammen raader over ca 80.000 Hestes Kraft, har de fire store

faa Arbejde 1—5 . vel udgjorde 93 Pro­ cent af samtlige Virksomheder, men de beskæftigede dog kun en Tredjedel af samtlige Arbejdere og en Fjerdedel af den egentlige mekaniske Bevaegkrafts sam­ lede Hestekraft Syv Procent af Virksom­ hederne beskæftigede de to Tredjedele af Arbejderne og benyttede tre Fjerde­ dele af Hestekraften. Vi har i Aar halt vor anden industritælling, dens Pæsul- tater er endnu ikke offentliggjorte, men Opgørelsen vil sikkert vise. at Udviklin­ gen i endnu stærkere Grad er gaaet i det samme Spor. Man kunde fortsætte endnu med mange Tal og mange Enkeltheder. De Medde­ lelser, der udsendes fra Statens statistiske

der visner og døer. Der er saa sandt in­ gen Grand til at være undselige, be­ skedne, vi behøver ikke at gøre Und­ skyldninger. naar vi byder fremmede til Gæst for at tage LØjesvn. hvad Hu­ set formaar. Der er Stof. mer end Stof nok til en baade stor og god Udstilling. IH, Og der er sikkert ogsaa en T rang til a t vise frem, en Trang, til sam let at over­ skue. hvad vi formaar. Og det naas ikke ved nok saa mange, nok saa gode Sær­ udstillinger og Fagopvisninger. De kan, være meget lærerige for de enkelte Fags Udøvere, men de kan aldrig drage det store Besøg til sig.. Og aldrig skabe den

jJar?o7?aås@ade.

/o S o

¿c

2c

4c

So

fa

S O f’& r?.

.30

r

88, at man havde været forsigtig nok til at anslaa Entréen over 400.000 Kr. for lavt. En kommende Udstilling vil sik­ kert ogsaa kunne faa andre indtægter end den i 88, f.Eks. gennem et Udstillings- lotteri. Et saadant fandtes i Aar i Nürn­ berg. Og naar Staten kan lukrere al’ sit Klasselotteri, naar vore vestindiske Kolonier kan ophjælpes gennem Lod­ der, og naar der endelig er noget, der hedder Varelotteriet, kan vel vor næste Udstilling ogsaa have sit Lotteri. Alt i alt vil man, med Stats- og Kom­ munetilskud, nok komme til at dispo­ nere over en 4 Mill. Kr., men det er heller ikke for meget. Den bayerske Landsudstilling i Nürnberg løb op til en lignende Sum. Naturligvis er Udgifterne ved en Ud­ stilling ikke udtømte med de egentlige Udstillingsudgifter. Der er de Ofre, som alle de enkelte Udstillere udreder af deres private Lomme, og som de haaber at faa ind ved forøget Salg, ved vundet Navn og Ry. Men ogsaa de har sikkert liaad. Landbruget har haft en Række gode Aar, og dermed er der Penge ogsaa til Industri og Haandværk og Handel. Alle er jo enige om, at vi nu er inde i en Opgangsperiode. Og det er mer end en

Forædlingsindustrier, Mejerier, Møllerier, Boesukkeriabrikker og Ølbryggerier over Halvdelen al denne Hestekraft. Jærn- industrien, der leverer Maskiner til disse Virksom heder, er da ogsaa i ri vende Fremgang. Endvidere Tegl værksi ndii- strieri paa Grund af den store Ombyg­ ning af Landets Gaarde. HeJe vor Uyele- industri er senere end 88, Uldspinderiet har udviklet sig stærkt, Bomuld »spinde­ rierne er noget helt nyt, i det hele er Manufakturbranchen groet stærkt. Ny er ogsaa hele den elektriske Industri,* den elektromekanisk!1 Fabrikation. Ce­ mentfabrikationen har taget et enormt Opsving. Margarinefabrikationen, der nu producerer 48 Mill. Pund aarlig, er saa godt som helt fra Tiden efter 88. Den kemiske Industri gror, vor grafiske In­ dustri, Bogtryk in. in., staar allerede højt. Industrien og Haandværket, der i 1880 fødte 511,000 Mennesker, i 1890 606,000 og i 1901 721,000 eller 295 al hvert Tusinde, brødføder i 1913 sikkert en Tredjedel al’ Landets Befolkning. Samtidig er Udviklingen foregoaet med stedse stærkere Kraft i Retning af Stor­ drift. Allerede ved vor første egentlige Industritælling i 1897 var Forholdet det, at riet lille Haand værk og den lille In­ dustri, Virksomhederne med ingen eller

ANTON ROSEN i LANDBRUftSUDSTILUNOSHALLEN

Festglæde, den lyse Frejdighed, som netop er saa haardt nødvendig for et j lille Folk, Det mægter ene den store, samlede Udstilling, som er et helt Lands og en bel Slægts Gøren op med sig, den alsidige Selvprøvelse, der giver nyt Mod, ny Virkelyst. Og da Udstillingstanken, efter flere Aars Døs, atter rejstes sidste Sommer, vandt den ogsaa almindelig Tilslutning, og det netop hos de Mænd, der som store Udstillere og eventuelle Delta­ gere i en kommende Udstillings Ud­ valgsarbejde maa skyde baade mange Penge og meget personligt Arbejde ind paa Planens Virkeliggørelse. De havde saa godt som alle Mod og Lyst. Netop de, der var bievne Mænd efter 88, og som nu sidder, mandskraftige, i Virk­ somhederne, erklærede, at de havde no­ get at vise frem og gerne vilde vise det frem. De mente, at de var et Slægtled, der ikke udstillingsmæssigt skulde sprin­ ges over. Vor første Friheds Mænd havde haft deres Udstilling i 1852, de, der tog Arbejdet op efter Krigens Nederlag, havde vundet ny Fortrøstning af Aaret 1872, og 70’ernes og 80’ernes Mænd havde i 88 demonstreret deres Bet til Landet.

Bureau og Københavns statistiske Kon­ tor, er i vore Dage virkelig en fornøjelig Læsning, der kan næsten staa Fuglekvid­ der og Foraarsluft ud af de lange Tal­ kolonner, saadan gror det og grønnes det ud over Danmarks flade Land. Og foruden det, der kan bilægges og bekræftes med Tal, er der hele den min­ delige og moralske Vækst, som vi alle fornemmer. Der er Væksten i Videnska­ ben og den høje Kultur, den stigende Oplysning, Boghylden, der fyldes, mens før Almanak og Bibel og Salmebog stod og raabte til hinanden, Avisen, der lig­ ger paa Bordet i hver Mands Hjem, mens man før var tre eller fire i Fællig om det ene Blad. Væksten i Skolen, baade den almentdannende Højskole og de sta­ dig mere specialiserede Fagskoler, Fore­ dragsvirksomheden, der er mangedoblet siden 88, Foreningslivets Vækst, Viden­ skabens Popularisering og den dermed følgende offentlige og private Hygiejne. Der er paa alle det aandelige og materi­ elle Livs Omraader arbejdet mere ener­ gisk og mere givtigt i de sidste 18 Aar end i nogen tilsvarende Periode, i Fol­ kets tidligere lav. Saadan er Danmark langt fra et Land,

3

P O L I T I K E N

Grad end den sidste. Da var det jo kun en enkelt Gren af en Gruppe, Kunst­ industrien, der var international, den øvrige Udstilling var kun skandinavisk. Og endda lykkedes, som nævnt, Inter- nationaliteten kun saa som saa paa dette snævrere Omraade. Vi har i 1913 ganske anderledes gode Chancer for at faa Udlandet herop som Udstillere end i 1888. Vi er allerede nu en ganske anderledes god Kunde og meget større Leverandør end da. Vor Indførsel var i 1887 251 Millioner og vor Udførsel 188, den samlede Handels­ omsætning altsaa 439 Mill. I 1905 var Indførslen 483 Mill., og Udførslen an­

dags følt Glæden over at være sin Tids Barn, denne Tid, der er bedre og rigere end alle de tidligere, mere vidende, mere kunnende, langt videre herskende. Alle vor Tids Erobringer og Oplindelser har sunget deres Sejershymne ind i hans Øre. Og han har siddet, naar Aftenen var inde over det taarnrige Nürnberg, og talt med tilfredse og stolte Mænd, der havde faaet Troen paa deres Land be­ kræftet. Og da satte han sig for at gøre sit til, at noget lignende kunde hændes hjemme i Danmark, gøre sit til at berede Stemningen og Vejen for den stærke, der i sin Vilje samler de tusinde spredte Viljer, der længes mod samme Maal.

færd. Alt det skete dog mere under Haanden. Maaske kunde det fremtidig ordnes saa, at Staten tog sig paa at ordne den internationale Side af Sagen, og at In­ dustriforeningen, der sidder inde med vore Udstillingers Tradition, med en rig Erfaring i at lede og administrere, paatog sig det egentlige Udstillings­ arbejde, de langvarige Forberedelser og den daglige Drift. Den vil ganske sik­ kert kunne gøre det billigere end Staten, og den vil være friere i sine Bevægelser. Men Manden er dermed ikke udfun­ den. Han maa ligesom forrige Gang melde vsigselv. Han maa staafrem, som

Fornemmelse. Man kan næsten med Tal bevise, at havde man i 1872 og 88 Raad til at bære disse Aars Udstillinger har vi, forholdsmæssigt, meget bedre Raad dertil. Nationalformuen ansloges i 1884 til 6V2 Milliard, den var i 88 sna­ rere ringere end større paa Grund af de vigende Priser paa Landejendomme. Allerede nu kan man vist rolig sætte Nationalformuen til 8 Milliarder, og vi har øget den godt inden 1913. Noget bestemtere kan angives Indtægten ved Periodens Begyndelse og nu. Man havde nemlig i 1870 en Indkomstskat, ligesom vi nu atter har faaet den. Og i 1870 svarede man da Skat af en Indtægt paa

drog 391 Mill., Handelsomsæt­ ningen var da 814 Mill., nær­ mende sig det dobbelte. Og i Virkeligheden var den mere end det dobbelte; thi Tallene fra 1887 angiver Generalha ndelen,, baade hvad der indførtes til Forbrug her i Landet, og hvad der kun gik gennem Landet som Transithandel, der maa der­ for fra de 483 Mill. drages ca. 60 Mill. Og vi faar da en Stig­ ning i 18 Aar fra 423 Mill. til 874 Mill. En saa god Kunde er ikke til at kimse ad. Og særlig, hvis Staten vil paa­ tage sig det internationale Hverv, vil vi paa de allerfleste Omraa- der kunne faa antagelige Ud­ stillinger udefra. Men alligevel, selv om vi gør Udstillingen international, og selv om det lykkes at drage endog en ret fyldig Repræsen­ tation til os ikke blot fra de andre nordiske Lande, men og­ saa fra de større Stater i Europa, maaske endog udenfor dette, vil en Udstilling i et lille Land som Danmark altid blive i sin Kærne og for den overvejende Del en dansk Udstilling, en Landsudstilling med internatio­ nalt Præg. I 1888 var det samlede Tal paa anmeldte Deltagere 6082. Deraf var 4121 danske, 954 sven­ ske, 544 norske og kun 463 ikke- nordiske, deraf de 399 Udstil­ lere under Kunstindustri. Selv om Tallet skulde forskyde sig en Del til Fordel for de ikke- danske Udstillere, vil ogsaa den kommende Udstilling væsentlig blive en dansk Udstilling.

374 Millioner og nu af en Ind- tægt paa 953 Millioner. Det er dog en Forskel, der viser, at vi har Raad til betydeligt mere end da. I 1888 kan man maa- ske sætte Indtægten nogenlunde midt imellem, til en 650 Millio­ ner. IV. Men naar Udstillingsstoflet er der, naar Lysten og Modet er der, og Pengene er gode nok, hvorfor, kunde man spørge, kommer da Udstillingen ikke? Hvorfor er den ikke kommen forlængst? Og Svaret vil da gerne lyde: Ja, hvor er Manden? Det er maaske det mest triste ved de smaa Lande, at de, der kan og vil, altfor hurtigt sløves og nøj­ es. Konkurrencen er i Virkelig­ heden for ringe, Deltagerne i Væddeløbet alt for faa. De, der duer, vil som oftest ret hurtigt naa en vis, anstændig og pyn­ telig Mellemstandsstilling og saa slaa sig til Ro i den. Evnen og ‘ Viljen skærpes ikke som i de store Lande ved den uafladeli­ ge, daglige Konkurrence paa Livet løs, der ikke tillader at lægge sig for mange Dage i Vin­ terleje paa høstede Laurbær. Og det Maal, som de smaa Lande stiller selv for den dristigste Ærgerrighed, er i Reglen for beskedent til at tænde Fanta­ sien i den Glød, der staalhær- der Evne og Vilje. Og er der dog født en Høv­ ding i et lille Land, har han oftest ondt ved at finde Office­ rer og Soldater. Det er, lige­

CARL BRUMMER OG V. J. MØRCK-HANSEN: INDUSTRIHALLEN

Men en dansk Udstilling, der helst skulde give et endnu mere fyldigt Bil­ lede af Land og Rige end88-Udstillingen, som dog var den rigeste af de gamle Udstillinger. Oprindelig var det jo kun Haandværket og Industrien, der udstil­ lede, saa kom i 72 ogsaa Kunsten til. Og i 88 tog man det meste af Erhvervs­ livet med ind. Men det var, om man kan bruge Ordet i den Betydning, dog kun en privat Udstilling. Vi var der som private Næringsdrivende i In­ dustri og Landbrug, som Fiskere og Haandværkere, vi var der enkeltvis, men ikke samlede, ikke som offentlige Perso­ ner. Det fælles, Staten, mødte kun frem med en lille Hær- og Flaadeudstilling, man fik ikke Indtryk af, at Staten havde stort andet end en militær Opgave. Og alle de andre, mindre Organismer inden­ for den store Stat, Kommunerne, var der slet ikke. Og hele den øvrige, frivil­ lige Sammenslutning, Foreningerne med de tusind Formaal, var der saa godt som ikke. Ja endog det, at flere slog sig sammen for at udstille i Fællig, var no­ get ret ukendt. Det kollektive manglede. Derved blev Udstillingen i 88, saa god den end var paa sine særlige Omraader, ensidig og ufuldstændig som Udtryk for hele vort Folk, dets Liv og dets Virke. Og man kan være ganske vis paa, at den kommende Udstilling vil forme sig langt mere samfundsmæssigt. Om man nu vil gaa den Vej som i Nürn­ berg, at lade Staten udstille samlet i sin egen store Bygning, eller som def er. forudsat i Arkitekt Nyebølles Teg­ ning til Statens Bygning, ligesom i 88 kun lade Staten være Særudstiller som værgende og værnende og forresten for­ dele dens Udstilling saglig set rundt i Udstillingens forskellige Grupper — hvilket der er det bedste, kan jo blive Genstand for nærmere Overvejelse — ét er givet, at Staten vil blive en af Ho-

som den Disciplin, der er nødvendig, for at Mænd i Forening kan naa et stort Maal, tager af i samme Forhold som Landets Størrelse. Man er i de smaa Lande ligesom hinanden for nær paa Livet til, at den Respekt, der ligger paa Bunden af al virkelig Disciplin, kan gro sin svinde Vækst. Hvad der yderligere gør Spørgsmaalet om Manden vanskeligt, er det, at han saa at sige selv skal melde sig. Det er ikke i Danmark som flere andre Steder saaledes, at det er Staten, der bestemmer sig til at afholde Udstillingen, siger i en Lov eller et Dekret, at det og det Aar fejrer vi den og den Begivenhed med en Udstilling, og saa ser efter og finder Manden ud, der skaber Værket. Her hjemme har Udstillinger alle Dage væ­ ret det private Initiativs Sag. I to Men­ neskealdre, fra 1840, er det fra Industri­ foreningen, at Idéen er gaaet ud, det er der Ansvaret og Ledelsen har ligget. Hvil­ ken af de to Former, der er den bedste, Statsformen eller den private Initiativs, er en for vidtløftig Ting her at drøfte til Bunds. Men maaske var dog Baade- og’et det mest hensigtsmæssige. Netop naar det gælder om at interessere Ud­ landet til Deltagelse, vil Staten med sine Forbindelser, sin Magt til at hædre og ud­ mærke, formaa langt mere end de enkelte og de private Foreninger. Det er ikke nogen altfor lystelig Læsning at gennem- gaa den officielle Beretning om vore Be­ stræbelser i 1888 for at drage Udlandet herop. Der er mange pinlige, halve Løf- rer og hele Afslag. Og naar det dog lyk­ kedes at faa om' end kun en mindre Re­ præsentation af udenlandsk Kunstindu­ stri, skyldes det væsentlig, at vi havde én Datter gift i Rusland, en anden i Eng­ land, og at Kronprins Frederik som Sta­ tens Repræsentant var til Stede i Lon­ don ved Prinsen af Wales’ Sølvbryllup og i Berlin ved Kejser Wilhelms, Jorde­

V. Udfra det Grundsynspunkt, der her er de| bestemmende, at vi først og fremmest skal have Udstillingen for Landets Skyld, for at vise, hvad det magter, hvor langt vi er naaede, for fra Fortiden og Nutiden at vinde Klarhed over Fremtidens Vej, for atter at bringe os ind i Verdens Be­ vidsthed, vilde i og for sig en udeluk­ kende dansk Landsudstilling være det mest tiltalende. Den vilde sikkert bedst kunne afrundes, støbes i en fast og smuk Form. Men det er ogsaa ganske utvivlsomt, at vi derved kun meget tildels vilde op- naa at vende Europas Øjne paa Landet. En international Udstilling vil ganske anderledes kunne faa Folk ude omkring i Tale og drage dem herop. Og der er jo ogsaa Forretningshensy­ net. De, der sætter Arbejde og Penge ind paa at udstille, vil helst have dem dob­ belt og tredobbelt ind igen, om mulig ved at knytte udenlandske Forbindelser. Og der ligger jo ogsaa en Lære i at maale sig med Konkurrenterne ude fra, se, hvad vi muligt mangler, og gøre dem det efter. Den kommende Udstilling maa da blive international og skulde helst blive det i en langt mere omfattende

Direktør Philip Schou gjorde det i 1883 og sige: Jeg vil Udstillingen, saadan og saadan er min Plan, han maa tale, be­ gejstre, samle om sig den Hær, der bæ­ rer Sejren hjem. Vi andre, vi skrivende Folk, har da den Opgave at skabe Stemningen lor ham, at berede liam Vejen, og saa for Resten haabe paa, at naar Tiden er der, staar ogsaa Manden op, Høvdingen. Han vil vide, at en moderne Udstilling tager sin Mand helt, oftest slider ham op. Men erdet ikke ogsaa en af de store Opgaver, en af de største i et lille Land, der kan friste en Mands Arbejdslyst og Ærgærrighed, det at skabe en Udstilling, samle et helt Folk, føre det frem, højne det, øge dets Selvfølelse, dets Duelighed, dets Navn ud over Verden? Og hvis dette Julehæfte falder den Mand i Hænde, der skal sige sit: Bliv til den næste Udstilling, hvis det blot en lille Smule styrker ham i hans Be­ slutning, er dets Hovedmaal naaet. Den, der skriver det, har i denne Sommer set og fornemmet, hvad det betyder for et Land og dets Borgere at tage sig sam­ men til en stor Udstilling. Han har i Dage gaaet rundt paa den bayerske Lands­ udstilling i Nürnberg, han har der, hvor alt var samlet, stærkere end til daglig­

P O L I T I K E N

1. Udstillingens Hovedportal. 2. Indgangen fra Vesterbrogade. 3. Industrihallen. 4. Landbrugsudstillingen, o. Maskinhallen. 6. Københavns Kommunes Udstilling. 7. Danske Købstæders Bygning.

13. H o v e d r e sta u r a n t. 14. P r e sse b u r e a u . 15. A d m in istr a tio n sk o n to r e r . 16. F isk e r iu d stillin g e n . 17. S k o v b ru g o g M o sek u ltu r. 18. U d sig tsta a r n i A b o r r e p a r k e n . 19. B a a d e p a v illo n e r . 20. U d stillin g sp a v illo n e r . 21. In d g a n g fra F a rim a g sg a d e. 22. H a v e b r u g su d stillin g e n . 23. F o r b in d e ls e sb r o e r .

8. Islands Pavillon. 9. Koloniudstillingen. 10. Kunstudstillingen. 11. Statens Udstillingsbygning. 12. Elektricitetsudstillingen.

visning Sted af Lysbilleder, der forestil­ lede østerigske Landskaber og Folkeliv. Det skal vi naturligvis gentage i aller­ største Maalestok. Vi skal vise vore egne og fremmede dette Land fra Skagen til Rødby med alt, hvad vokser i det, rører sig i det af stærkt og ejendommeligt. Og som Staten udstiller, skal Kommu­ nerne udstille. Paa den bayerske Ud­ stilling havde Nürnberg sin store Pavil­ lon, eller rettere to Pavilloner med en Opvisning af Nürnberg i Nutiden og Nürnberg i Fortiden. Man saa deren stor tysk Kommune fremstillet i alle dens man­ geartede Virksomhedsgrene, og Køben­ havn, denne store Fremskridtskommune, vil jo kunne lave en Udstilling af den aller­ største Interesse. Den, der har større Midler end nogen anden Kommune her i Landet, vil jo kunne vise, hvor langt vi er naaede frem paa det kommunale Omraade. Og det er jo en af de mange Lyssider ved Udstillinger, at med hver

E. ERSTAD-JØRGENSEN: SITUATIONSPLAN OVER UDSTILLINGSTERRÆNET

Moder for syge og betrængte. Den værnende og vær­ gende Del af dens Virksomhed, som ene fik Udtryk i 88, er kun en ringe Del af det, Staten virker. * Det er det naturligste, at Staten i saa vid Udstræk­ ning som muligt bliver Udstiller for de Virksomheder, som direkte eller mere indirekte ligger ind under den. Den vil kunne gøre det gennem Udstilling af selve Gen­ standene, Modeller, grafiske Oversigter og Fotografier. Og netop der er vi heldigere stillede end i 88. Hvad der den Gang fandtes af øjeblikkelige Optagelser i fri Luft og Interiører var lidet eller intet. Men med vore hur­ tigt virkende Linser, med vore Magniumsbomber kan vi gennemillustrere. Statens Virksomhed paa en Maade, som man ikke drømte; om i 88. Ogsaa med Lysbilleder og levende Billeder. Nede paa Milanoudstillingen fandt der hver halve Time' i Østerrigs Pavillon gratis Frem-

vedudstillerne paa Udstillingen i 1913. Den er jo, som alt omtalt, netop siden 1888 bleven socialt optaget som ingensinde før. Og den er ganske anderledes produktiv og aktiv. Blad blot en Finanslov igennem og se, hvor Statens Penge bar Bud mange Steder, hvor dens Haand, skabende og ordnende, griber ind i næsten alles Liv. Den er Landets største Arbejdsgiver, den driver de fleste af vore Jærnbaner, vort Post- og Telegrafvæsen, en Del af vor Telefonforbindelse. Den har Virksomheder som Orlogsværftet. Den har Universitetet, det højere Skole­ væsen, den oplyser vore Farvande, den redder de Skib­ brudne, den bygger Havne og Moler, den beskytter vore Kyster, den opmaaler Landet, den støtter med Penge og har Tilsyn med Foreninger og Virksomheder i Hun- dredtal. Den laaner Penge ud til Husmænd og Fiskere, den sørger for blinde og døvstumme, den er Fader og

P O L I T I K E N

5

galLoU

ttl(W kAY^U-OAÅ

/W'VC(/SivWi&aX-

SdÆMTUUjigcuit

ÜiÜüHilHi! !!S: r :K !5!!5!5Ü

H f l

Udstilling sættes Livets Standard op. Man udstiller jo det bedste, og de, der endnu ikke er naaet saa langt frem, ser, hvad de skal stræbe hen imod, de faar Idéer og Maal. Og der gror ny Lykke, nyt Velvære. Saa vidt mulig skal Kom­ munen, foruden gennem Modeller, Foto­ grafier, grafiske Tavler og levende Bil­ leder, tillige udstille gennem Interiører. Interiøret vil i det hele blive Parolen paa den næste Udstilling. Ogsaa Interiøret med Figurer. Enkelte vil maaske snakke noget 0111 Panoptikon; men det figur­ fyldte Interiør virker ganske anderledes levende og anskueligt end det tomme, og kan nogle af Verdens fornemste Mu- sæer benytte Voksfigurer, kan velen Ud­ stilling ogsaa. Foruden Københavns Kommunes Byg­ ning er der paa vor Udstillingsplan rejst de danske Købstæders Bygning. Den, der skriver dette, kender af Selvsyn alle jydske Købstæder og de fleste af Øernes, og han føler sig overbevist 0111 , at hver

Fremstillinger. Desuden kunde man fremstille, som paa Landmandsforsam­ lingen i Odense i 1900, store farvede Billeder af Livet før og nu. Foruden de tvungne Sammenslut­ ninger af Mennesker, der repræsenteres af Stat og Kommune, skulde ogsaa alle de frie Sammenslutninger møde frem og vise deres Virksomhed, alle Forenin­ gerne med de Tusind Formaal. Arbejds­ givernes og Arbejdernes Organisationer, de velgørende Institutioner, den danske Højskole, alle de Institutioner, der maa­ ske nok i Formen er private, men hvis hele Virksomhed er offentlig. Vi har først omtalt hele denne Gruppe af offentlige og kollektive Udstillere, fordi den vil være det ny paa den næ­ ste Udstilling. Men selve Udstillingens Tyngdepunkt vil dog komme til at ligge i Landbruget. I 1872 beherskedes Udstillingen af den

E. W. MARSTON: MASKINHALLEN, HOVEUFAgADE OG GAVLPORTE sant, naar den fik et historisk Supplement. I det hele burde Historien drages stærkere frem ved denne kommende Udstilling end før. Ved Fremstilling af Fortiden, dels i Genstande, dels i Rekonstruktio­ ner og Interiører vil man faa den rette Baggrund for Nutidens gode Kaar. F. Eks. et københavnsk Gade- og Gaardinteriør, fra for blot en 40 til 50 Aar siden vil sige mere om Væksten end mange Tal og grafiske

af dem formaar at skabe sin egen Særudstilling, der karakteriserer Byen. For de danske Købstæder har Tiden efter 88 været et Gennembrud. Kommunerne er ikke blot groede i Tal, men deres Virksomheds- omraade er øget, der er bygget meget og godt af offentlige Bygninger. Af alt dette kunde vi faaet en samlet og sammenlignende Udstilling. Og Udstillingen kunde gøres yderligere interes-

R. CHRISTIANSEN: UDSTILLINGS-TERRÆNET I FUGLEPERSPEKTIV

6.

P O L I T I K E N

disse Udvalg. Men hvad om man be­ gyndte, saa snart Udstillingen var fast- slaaet, at udgive en særlig Udstillings­ avis, netop til Drøftelse af disse Spørgs- maal, til Forslag, til Ideer. Nürnberger- udstillingen har udgivet et Tidsskrift, der i store Hefter og med Billeder har vist, hvordan Udstillingen er skabt fra Uge til Uge, eller Maaned til Maaned. Om vi udgav et lignende, men gjorde det mere omfattende, gjorde det til en Tumleplads, hvor Ideerne kunde mø­ des, brydes, lutres. Det vilde sikkert in­ teressere de mange i Udstillingen, bi­ drage til at skabe Stemningen og gøre Udstillingen god. Maalet maatte jo være, at vi alle arbejdede med. Vi har en stor Digters Ord for, at vore Bønder er de bedst oplyste, og der er megen Oplys­ ning i vort Land, der er groet frem en ikke ringe Kultur, og der er hos mange megen Smag. Der er i Virkeligheden i Danmark det Grundlag, hvorpaa man kan bygge en Mønsterudstilling. Kunde man samle Nationens Vilje og Interesse i dette ene, vilde sikkert Udstillingen 1913 kunne blive en Eliteudstilling. VI. Men naar vi laver denne gode Udstil­ ling og metop laver den med det For- maal at prente vort Navn ind i Verdens Bevidsthed, maa vi ogsaa sørge for, at Udstillingen bliver bekendt. Thi hid­ til er det desværre lykkedes os at holde vore Udstillinger ganske godt skjulte. Vor Udstilling i 72 vakte i Udlandet mindre end ingen Opsigt. Naar undtages nogle Artikler og Notitser i nogle tyske, særlig nordtyske Blade, var Verden næsten helt uvidende om den store københavn­ ske Udstilling. I den franske Presse, som dog var os gunstig, var der maaske otte Linjer om Aabningen og fire om Me- daljedagen. I England Tavshed. Satur- d a y R e v iew bragte det Aar en Artikel om Udstillingsmanien, det nævnede i den baade Moskva og Lyon, men at der ogsaa var Udstilling i København, anede man slet ikke. Endelig kom Prin­ sessen af Wales til København, og en Kavalier i hendes Følge sendte T im e s en meget elskværdig og meget intetsi­ gende Artikel om København, hvori der ogsaa stod lidt om Udstillingen. Og det eneste, Udstillingskomiteen havde gjort, var da ogsaa at engagere en Mand til at skrive nogle Artikler i forskellige tyske Blade. Den hjemlige Presse tog man heller ikke meget Hen­ syn til, og blader man de københavnske Blade for det Aar igennem, ser man, at Udstillingen spillede en ret ringe Rolle i deres Spalter, i alt Fald maalt med vore Begreber. Og for Resten var man ogsaa helst fri for det, man behøvede det jo ikke. »Vi havde slet ingen Presse, der generedé os«. Og da de glade Ud­ stillere holdt et Gilde for Komiteen, faldt det ingen ind at indbyde Pressen. I 88 var det naturligvis langt bedre ordnet, om end det først blev det noget sent. Der var et efter Datidens Forhold godt Fremmedbesøg heroppe, vi følte os selv liggende paa Europas Alfarvej — for første Gang. Men hvor lidt det alligevel har bidt, ses maaske bedst af, at i Udstillingsartiklen i Meyers tyske Konversationsleksikon nævnes Udstil­ lingen i København slet ikke. Først i Artiklen om Udstillingsbygninger, linder vi disse halvanden Linje: »Vorzügliche Holzbauten wies namentlich die Kopen- liagener Ausstellung von 1888 auf.« Vi mindes altsaa kun som arkitektonisk Bedrift. Og i den mægtig store franske Encyklopædi, La grande Encyclopédie, der er saa stor, at den i sit 16de Bind

unge Industri, i 1888 var Kunstindu­ strien det dominerende. I 1913 vil Land­ bruget blive Centret. Og maa blive det, fordi enhver Stat i sin Udstilling maa lægge Hovedvægten paa sit bærende Er­ hverv, paa sin store Indsats i Nationer­ nes fælles Husholdning. Og Landbruget alene yder jo 93 Procent af vor Udfør­ sel. Industrielt kan vi ikke forbavse Europa, men i vort Landbrug og dets Virksomhed kan vi opvise noget, som Europa har Grund til at ulejlige sig paa Rejse for, da det er blandt Europas første. Og netop Landbrugsudstillingen skulde vi se at faa gjort saa international som vel muligt. Vi er maaske det Folk i Europa, der bedst kan skabe den in- nationale Landbrugsudstilling. Og vore egne Bønder trænger ogsaa mere end vore Industrifolk og Haandværkere til, at vi drager det fremmede herop til Belæring og yderligere Udvikling. Thi de er ikke bleven rejsende endnu uden­ for Landets Grændser. I 1872 var Land­ bruget slet ikke repræsenteret, i 1888 laa det i en Udkant af Udstillingsplad­ sen, i 1913 lægger vi det i Udstillings- terrænets Kærne. Den af vore Virksomheder, der næst Landbruget er mest kendt og skattet ude i Europa, er jo vor Kunstindustri. Lige fra 88 har vi paa udenlandske Ud­ stillinger og, hvor vi ellers mødtes med Udlandet, væsentlig demonstreret os som kunstindustrielt Land, maaske endog bibragt Verden et noget falskt Billede af os som et Land, der væsent­ lig brændte Porcellæn, bandt Bøger ind i smagfulde Bind, lavede udmærket x\rbejde i ædle Metaller og snedkererede stilfulde Møbler. Og ogsaa paa den kom­ mende Udstilling vil vi naturligvis gøre alt for at hævde vort kunstindustrielle Ry. Men det, der interesserer mere og mest vel os selv, er at se, hvor langt vi er naaede frem i Storindustri, i den mo­ derne Industri, der udnytter Naturvi­ denskabernes sidste Landvindinger. Der vil paa den nye Udstilling findes en stor og anselig Bygning, hvortil der intet tilsvarende fandtes i 88, nemlig Elektri­ citetens. Og vor voksende Maskinindustri vil brede sig ganske anderledes end hidtil. Der skulde i det hele over vor næste Udstilling være noget af den Fremtidsmusik, der karakteriserede Mi- lanoudstillingen. Udstillingen skulde helst pege fremad, vise det, vi skal til­ egne os og bedytte i de kommende Aar. Medens det derfor i 88 var Kunst­ industrien, der alene var international, vil det sikkert næste Gang være klogt at lægge Internationaliteten indenfor Industrien væsentligst over paa de gro­ vere Fag. Og al den Industri, der kan vises i Virksomhed, skal naturligvis være i fuld Gang. Det er ikke nok, som saa ofte før, at lade nogle Maskiner stønne og hvisle, nogle Hjul fare hensigtsløst rundt i det tomme Rum. Disse Maski­ ner maa gaa til noget nyttigt, som de gør det ude i Livet. Industriudstillingen skal være det store Spejlbillede af Virk­ somheden paa Fabrikker og i Værk­ steder. Den skal vise os saa vidt gør­ ligt, hvordan Varen bliver til. Vi vil se Maskinen bøje og forme Jærnet, se, Traad lægges til Traad, saa det bliver Lærredet i vor Skjorte, se alt det gøres simpelt og naturligt, som for os Læg- mænd er Gaader. Der var en lille Smule af det paa den sidste Udstilling. Der stod altid tæt med Mennesker, naar en Maskine prægede, der var Stimmel uden­ for Guldsmedens Værksted, et Par ar­ bejdende Væve betragtedes næsten som Vidundere. Alle de, der i 88 havde Virksomheder i Gang, fik Succes paa

lingen, i det hele saa man de grafiske Virksomheder i Arbejde, men der kunde være gjort langt, langt mere. Saa havde Italienerne ganske anderledes forstaaet det. De havde bygget en særlig Bygning, 58.000 Kvadrat Alen i Areal, den saa- kaldte »Arbejdshal«, netop for de Virk­ somheder, der kunde vises i fuld Ar­ bejde. Der var der Arbejdere og Maski-

Dette Møblement er udført af Snedker- lavet i Vejle, de og de Mestre, de og de Svende. Thi Arbejderens Navn skal frem næste Gang som aldrig før. Det blev ganske vist ikke saa iøjnefaldende som ved Enkeltmandsudstillinger, men saa fik man dog Navnene med, og samtidig opnaaede man Hovedsagen, den kollek­ tive Udstilling, der langt bedre end

V. NYEBØLLE: DANSKE KØBSTÆDERS BYGNING

enkelte Udstillinger vil kunne give Højdepunk­ tet for et Haandværks Kunnen, idet man til den kan samle alt, hvad der i en By fin­ des af Dygtighed og Snille til Udførelsen, al den Dygtighed, der maaske ikke altid hav­ de Raad til at udstille særskilt. Og det kunde jo og­ saa tænkes, at Institu­ tioner og private støt­ tede Udstillingen ved

ner i Hundredevis i Funktion. Der var ind­ rettet hele Værksteder, hele smaa Fabrikker, man saa en Mængde af det daglige Livs For­ brugsgenstande blive til fra første Færd. Særlig alle disse Massegen­ stande, som den mo­ derne Teknik har gjort saa billige, at vi daar- ligt fatter, at det er mu­ ligt at fremstille dem for den Pris. Og der var altid Trængsel inde i den Hal, det var Udstillingens stærkest besøgte. Derimod havde Nurnbergerudstillin- gen en anden Ting, som særlig vort Haandværk, vore mindre Udstillere kunde tage Lære af: den kollektive fagmæssige Udstilling. Man kunde der f. Eks. se et Stuemøblement, udført og udstillet i Forening af Snedkerlavet i en eller anden mindre By. Der hører en vis Selvfornægtelse, en betydelig Grad af Disciplin, til for saaledes at slette sit eget Navn og lade det gaa op i det fælles. Paa udenlandske Udstil­ linger kan det maaske lettere lade sig praktisere, hvem kender Hr. Jensen eller Hr. Petersen i Paris. Men i sit eget Land, hvor netop Genboer og Naboer og Kun­ der kommer paa Udstillingen, vil Hr. Jensen og Hr. Petersen nok se sit Navn med fede Typer. Der vil dog utvivlsomt kunne naas langt, bedre og langt større Ting, naar de mange smaa paa den Vis danner,

henimod den Tid, da den skulde hol­ des, at gøre deres Bestillinger og saa afse Brugen af dem i de 4—5 Maaneder Udstillingen var aaben. Hvad var natur­ ligere end, om Byraadet i Slagelse, hvis det i de næste Aar skulde have nyt Møblement til sin Bj'raadssal, ventede til 1913, bestilte et udmærket Stykke Arbejde og saa lod det udstille med Paaskriften: Forfærdiget til Slagelse By- raads Sal. Begge Parter kunde sikkert være udmærket godt tjente dermed. Kunden vilde kunne faa bedre og bil­ ligere Arbejde, Mesteren havde jo sin Avance i at komme gratis til sin Ud­ stilling. Og saadan kunde man blive ved med Ideer i Hundredtal, det vælder jo op, naar man tænker paa alt det, vi kan gøre, godt og fornuftigt. Og maaske var det klogt at tage hele Nationens Opfindsomhed med paa Raad, naar vi skal lave vor næste Udstilling. Det

er ikke nok at nedsætte saa og saa mange Ud­ valg, der saa tager sig af hver sit. Det er ikke altid de mest op­ findsomme Hoveder, der kom­ mer ind i

man kun­ de næsten sige, et Ud- stillings- aktiesel- skab. Og forresten kunde man jo ogsaa trykke en Plakat, hvorpaa der stod:

først er naaet til E, og hvori der findes en meget udførlig Artikel om Udstil­ lingerne, nævnes i 88 den Udstilling, som Barcello- nas Byraad lod afholde, og den rent private Udstil­ ling i Bruxelles, men man leder og leder forgæves ef­ ter Danmarks Navn. Det er irriterende og nedslaa- ende. Det maa vi gøre om igen og gøre bedre. Der var i 88 Udvalg for mange Ting, men intet Presseudvalg, ingen Insti­ tution, der ledede Rekla­ men, skabte Stemningen,

dem. Selvfølgeligt, vi er jo alle, selv de mest be­ dagede, Børn, der vil se, hvordan det gaar til. Og det er for Resten ikke blot Nysgerrighed, det er sund Videnstørst. Hvis man skulde be­ brejde den ellers saa ud­ mærkede Nurnbergerud- stilling noget, denne Udstil­ ling, der i mange Maader vil blive Forbilledet for vor næste, skulde det være det, at man der ikke saa Ma­ skiner nok i Virksomhed. Ganske vist, et af Byens Blade blev trykt paa Udstil­

FREDERIK CHRISTENSEN: KØBENHAVNS KOMMUNES UDSTILLINGSBYGNING

Made with