S_ThorvaldsensMusæumsHistorie_1892

V I .

B Y G G E A R B E ID E T FREMM ES OG FU LDENDES .

Thorvaldsen reiste sidste Gang til Rom i Mai 1841. Før sin Afreise fra Nysø modellerede han som en Erindring til Overpræsidenten, der jo havde været virksom ved det istandkomne Forlig, et lille Relief med Retfærdighedens Genius, der veier Kongens Krone og Rondens Lee1. Arbeidet ved Musæet gik alt imedens sin Gang: inden Nytaar 1842 kunde Gollin melde Thorvaldsen, at Taget var reist og Reisegilde holdt. Paa Spandriglen i det midterste Hovedspærfag over Forhallen staaer: „ R e is t d e n X V I I I D ecem b er A n n o M D C C C X X X X I .“ Paa en pudset Flade paa Formuren: „ S lu tste n e n (af Forhallens Hvælving) blev s a t: d en '7de O ctober 1 8 4 2 .“ Foraaret og Sommeren 1842 synes altsaa at være gaaet med til alle Rummenes Indhvælving, efter at Bygningen var bragt under Tag. I 1842 vendte Thorvaldsen tilbage til Kjøbenhavn og besøgte Musæet Dagen efter Ankomsten den 25de October. Plan blev modtagen af Kommunalbestyrelsen, Committeen og Bygningskommis­ sionen, der førte ham ind mellem de med Krandse og Grupper af Haandværkere smykkede Mure (i Gaarden). Overpræsidenten bød ham velkommen i en Tale og Studenterne sang fra Christussalen en Sang til hans Ære, forfattet af H. P. Holst. Thorvaldsen udtalte med sin sædvanlige Beskedenhed sin Tilfredshed og anviste i de nærmeste Dage yderligere 25,000 Rdl. til Fuldførelse af sine ikke færdige Arbeider, til Fodstykker m. m. Ved en Tillægsbestemmelse af 28de Jannar 1843 til sit Testamente og Gavebrev 2 indsatte han sine Testamentsexecutorer til Musæets Besty­ relse, naar det var blevet færdigt, og overdrog denne Bestyrelse i Fremtiden selv at vælge sine Eftermænd: 5 i Tallet, af hvilke 2 skulde være Professorer ved Akademiet, 1 Medlem af Magi­ straten og 1 Lovkyndig (Tilforordnet i Pløiesteret eller Lands-Over- samt Hof- og Stadsretten). Efter at Musæet var kommet under Tag og alle Rummene overhvælvede, skulde der nu begyndes paa dets ydre og dets indre Dekoration, og det skulde vise sig , om Bindesbøll kunde opfylde de Forventninger, som hans Venner H. Freund, Høyen o. il. havde sat til ham i denne Henseende. Vi have allerede omtalt de Forsøg, som ved den midlertidige Opstilling af Thorvaldsens Værker i Lokalerne paa Slottet under Freunds og Høyens Ledelse vare gjorte paa at give Figurerne en farvet Baggrund. Værelsernes Vægge skulde altsaa — og heri var Thorvaldsen enig, gjennem-

1 Thiele, „Den danske Billedhugger Bertel Thorvaldsen og hans Værker“, III, Tavle 191. 2 Trykte hos Thiele, „Thorvaldsen i Kjøbenhavn 1839—1841“, S. 206 ff.