S_ThorvaldsensMusæumsHistorie_1892

BINDESBØLL ARBEIDER PAA MUSÆETS INDRE DEKORATION.

104

gaaende holdes i mættede dybe Farver; men hertil skulde saa slutte sig en Dekoration af de hvælvede Lofter, som den vi kjende fra den romerske Keisertids Bygninger, Titus’s og de pom- pejanske Bade, Hadrians Villa i Tivoli, nogle Grave og Rester af andre Bygninger, og som tager ikke blot Farven, men ogsaa den hvide Stuk i sin Tjeneste, ofte forenede. Naar man tænker paa, hvad der dengang var kjendt, tegnet eller offentliggjort af slige Sager, naar man tænker paa, at der dengang næsten ikke fandtes Haandværkere eller Kunstnere, som havde nogen Erfaring i den forskelligartede Technik, som her skulde prøves, vil man forstaae de Vanskeligheder, som Bindesbøll maatte faae at kjæmpe med. Selv om Thorvaldsen fandt sig i denne Udsmykning, naar Midlerne vare tilstede eller kunde skaffes tilveie, saa havde han hverken nogen synderlig Interesse for eller Forstand paa den, snarere en vis skinsyg Frygt for, at Opmærksomheden for Musæets Indhold derved skulde svækkes. Thorvaldsen saae, inden han døde, nogle af de første Lofter færdige, han var oppe paa Stilladset i Værelset Nr. XII, hvor den lille Model til Poniatowsky er opstillet, og undersøgte med sin Haand Relieffet i den Stukfrise, som C. Weber og William Klein vare ifærd med at udføre efter det i Pompejis gamle Bades Tepidarium givne Motiv. Han skal ved at see dette og de andre samtidig udførte Lofters pyntelige Udseende med et Stænk af Jalousi have sagt: „det bliver Bindesbølls og ikke mit Musæum.“ I Bindesbølls Overslag fandtes af gode Grunde Intet opført til disse Dekorationer. Forsaavidt de kunde udføres af Mur- og Malersvende, som en Deel af Afpudsningen, kunde Midlerne vel tilveiebringes ved sparsommelige Akkorder med Mestrene, efterhaanden som Arbeidet skred frem; men til den kunstneriske Assistance maatte der endogsaa af rent formelle Grunde jo skaffes en særlig Bevilling. Forholdet mellem Committeen og Kommunal­ bestyrelsen var imidlertid, efter at Forliget var kommet istand, blevet ret venskabeligt, hvilket efter Collins Sigende 1 væsentligt skyldtes Troels Lund. Borgerrepræsentationen gav allerede den 21de Sep­ tember 1843 paa en Forestilling af Magistraten og efterat Kommunalbestyrelsen paa et Møde den 19de September havde taget de allerede færdige Lofter i Øiesyn, sit Samtykke til, at der af Stadens Midler anvendtes indtil 14,000 Rdl. paa Musæets indvendige Dekoration under Forudsætning af, at Thorvaldsen ønskede en saadan, og at Summen ligesom den tidligere Bevilling refunderedes Staden. Hvad nu Hvælvingers og Vægges Afpudsning til clerpaa at modtage en Dekoration al fresco eller i Stuk angaaer, da kan der neppe være Tvivl om, at Bindesbøll her har havt en ret værdifuld Assistance i Architekten J. F. Liolm, som blev hans Kondukteur vecl Musæet paa denne Tiel og synes at have været baacle en tænksom Mand og en ret dygtig praktisk Murer. Han har vistnok, inden han kom til Musæet, været beskjæftiget ved Puclsearbeicler her i Byen, maaske har han ogsaa reist i Tydsland og seet hvad der udførtes i Berlin og München. Derimod vides han ikke at have været i Pompeji eller overhovedet i Italien. Han udgav i 1850 en Piece: „Veiledning ved Udførelsen af Frescomalerier, Stuk og Gementmosaik,“ der giver et ret fyldigt Billede af Manden, hans Evner og Begrændsning. Holm vedblev at fungere som Kondukteur vecl Musæet, indtil dette blev aabnet for Publikum, men han synes samtidigt at have havt andre Jern i Ilden. Saaledes forestod han Opførelsen af Eiendomrnen Nr. 71 (184 G) i Bredgade med en al fresco dekoreret Facade ioi Stenhuggermester J. F. Becher, samt Opførelsen eller Dekorationen af en Agent Sandberg tilhørende Eiendom i Vestervoldgacle Nr. 3 paa Hjørnet af St. Pederstræde. Disse Dekorationer ere imidlertid foi længe siden tilintetgjorte, efter at de havde tabt sig som en Følge af Veirets Paa- 1 E. Collin, „H. G. Andersen og det Collinske Hus,“ S. 585.