S_ThorvaldsensMusæumsHistorie_1892

105

BINDESBØLLS FØRSTE MEDHJÆLPERE.

virkning. For Eiendommen i Bredgade havde Sonne tegnet en Frise i samme Stil som Bille­ derne paa Musæet; den var anbragt under 1ste Sals Vinduer og forestillede en hjemkommen Ostindiefarer. Holm kom imidlertid, som vi senere skulle høre, inden han fratraadte, paa Kant med Musæets Bestyrelse. Man fandt, at han ikke passede sine Ting, og nægtede derfor at honorere den af ham indsendte Regning i dens fulde Beløb. Efter Musæets Fuldendelse gik det stadig tilbage for Holm. Fra sin Kone, med hvem han havde flere Børn, vilde han skilles, fordi hun, som han sagde, stod altfor langt under hami Dannelse. Skylden for den ægteskabelige Uenighed laae dog vistnok for største Delen hos ham selv; han blev forfalden og døde som Lem paa Almindelig Hospital, hvor samtidigt Konen og en Søn vare indlagte. Sønnen var ogsaa Architekt og tegnede i Tredserne for Forskjellige. Han gik under Navnet Skalmeie-Holm, et Øgenavn, som, uvist af hvilken Grund, blev givet ham efter en bekjendt Hoboist, der spillede i Tivoli. En anden mere kunstnerisk udviklet Hjælper havde Bindesbøll i Begyndelsen i Chr. Hilker, der ligesom han havde faaet sine første dekorative Impulser fra H. Freund og havde hjulpet denne med at dekorere hans Bolig paa Civiletatens Materialgaard, Frederiksholms Kanal Nr. 28 (245 B); han havde reist 1838—41, havde i München forsøgt sig lidt i Fresco og var i 1841 vendt hjem. Hilker malede allerede i Sommeren 1843 det første Loft i Musæet i Nr. XXXII i 2den Etage (Værelset med Haandtegningerne) efter et Motiv fra Titus’ Bade1, hvilket han ogsaa senere anvendte i Marstrands Dagligstue paa Charlottenborg. Næste Sommer malede han Loftet i Nr. XXXIII i 2den Etage (Værelset med Thorvaldsens Skitzer) efter et Motiv fra samme Sted2, dog med Undtagelse af Midtbilledet: Kamp mellem Centa urer og Lapither3, som først blev malet i 1846. Hilker hjalp dernæst allerede i Efteraaret 1843 med at sætte ganske unge og uprøvede Kræfter i Gang: i Værelset Nr. XI, hvor et Motiv fra Hadrians Villa, optegnet af Architekt Henck, blev udført af William Klein4, og i Værelset Nr. XII, hvor Motivet var taget fra Tepidariet i de gamle Bade i Pompeji5. Figurerne bleve udførte af Chr. Freund, Stukfriserne og Ornamenterne af C. Weber, William Klein og F. C. Sørensen. Loftet i Værelset X, efter et Motiv fra Labyrinthens Huus i Pompeji, overdrog Bindesbøll Dekorationsmaler C. Løffler, som selv malede de 6 Hermer, men til det Øvrige blandt Andre be­ nyttede F. C. Sørensen. Paa Loftet i Nr. IX udførte Freund Figurerne, C. F. Sørensen og C. Weber Ornamenterne. Det gule Loft i Nr. XVII er udført efter et Motiv fra Diomedes’s Villa i Pompeji6, af C. Weber, Chr. Freund og J. Ballin. Samtidig med den indre Afpudsning blev der ogsaa begyndt paa den ydre. Freund havde inden han døde gjort et P ar Udkast til Pillasterkapitælerne. Disse bleve udførte i Sandsten af den tydske Billedhugger P. J. J. Scholl i 1843. Paa deres Forside sees en Seiersgudinde, som med Svøben driver sit Forspand frem; i Sideopstalterne kjøre Sol og Maane. 1 L. Mirri, Garloni e Smugliewicz, „Le antiche Camere delle Terme di Tito e le loie Pitture, Tavle 58. * „Terme di Tito,“ Tavle 57. 3 „Terme di Tito,“ Tavle 24. 4 Canina, „Roma antica,“ VI, TavleGLVI. 5 Mazois, „Les Ruines de Pompeji,“ III, Tavle 1, og „Museo Borbonico, II, Tavle LUI. 6 Zahn, „Die schönsten Ornamente,“ Serie II, Tavle 97. Thorvaldsens Musæums Historie. 14