S_ThorvaldsensMusæumsHistorie_1892

facadernes farvede dekoration .

106

Bindesbøll kundenu ikke længere dølge, hvad han sikkert fra første Færd har villet, skjøndt det ikke tydeligt fremgik af hans forskjellige Udkast, ikke heller af det approberede, nemlig at Farven skulde spille en ikke uvæsentlig Rolle i Bygningens Facader. Han vilde jo derved opnaae, at Musæet kom til bedre at skille sig fra Slottets store graa Masse, at de pudsede Flader, som han ikke kunde komme bort fra med den givne Bygning, fik en vis Kultur, og at han endelig- ved billedlige Fremstillinger paa sine Steder kunde give en Forestilling om det, som skulde blive Musæets Indhold. Det er ganske interessant, i denne Henseende at forfølge hans Tankeudvikling gjennem de forskjellige Udkast. I det første1, som han paatog sig at udarbeide efter det ene af Bygningskommissionens Alternativer, men som er udført i en sepialignende Tone uden Spor af Farver, seer man i Sidefacadernes Yinduesbrystninger en lille Figur hensat som de svævende Midt­ figurer paa mange pompejanske Vægge. Denne Tanke forfølges videre i det approberede Udkast, som er udført i Tusch, saaledes at de samme Vinduesbrystninger nu heeltudfyldesaf en Række Thorvaldsenske Basreliefkompositioner uden Hensyn til at disse ofte ere cirkelrunde. Paa Teg­ ningerne er angivet, at disse Billeder tænkes udførte i Sgraffitto2. Selv den store blinde Bagfacade har han ikke kunnet modstaae Lysten til at dekorere, og, uanseet at den jo fra en saa kort Distance som den derværende vilde være vanskelig at oversee, har han fyldt den hele Flade fra Sokkel til Gesimsen med Omridsene af det bekjendte Relief: den kjørendeNemesis.Fleller ikke paa dette Udkast er der Spor af Farver. Det Uheldige i, at benytte Thorvaldsens Relieffer paa denne Maade, maatte dog efterhaanden blive indlysende, og Bindesbøll kom da til Tankens sidste og endelige Udvikling i den Billedrække, som Sonne komponerede for ham: Thorvaldsens Ankomst til Kjøbenhavn den 17de September 1838 og Transporten af hans Samlinger fra Fregatten Rota til Musæet. Hvor meget der skyldes Bindesbølls eget Initiativ, kan maaske nu ikke oplyses. Roed gjemte et Stykke Papir, paa hvilket Bindesbøll meget flygtigt en Aften skitzerede for ham Kompo­ sitionens Hovedtræk: Landstigningen, Matroserne, som reise Aarerne, Baadene, Rotas siore Skrog, Transporten af Statuerne og Schweitzerløven, som trækkes op ad Musæets Trappe; Meget taler unægtelig for, at Opfindelsen, som rimeligt, skyldes ham. Paa den anden Side er det jo heller ikke usandsynligt, at Sonne strax med fuld Forstaaelse har grebet disse Ideer og udformet dem netop saa friskt, saa umiddelbart, som Bindesbøll ønskede det. Lian begyndte vel først at optegne den udvendige Billedrække, som det af Musæets Regnskaber fremgaaer, i Sommeren 1846, men det kan dog neppe betvivles, at Bindesbøll var paa det Rene med Billedrækken som et Led i Faca­ dernes Dekoration senest i Foraaret 1844, da man begyndte at pudse og samtidigt at indglitte Farve i Musæets baade ydre og indre Facader. Skulde man med Hensyn til de ydre Facader paa- pege Lighed med antik Dekoration, da maatte det snarest blive med de pompejanske Kvader­ dekorationer fra Republikens sidste Tid, f. Ex. i Faunens, Sallusts o. fl. Huse. Der som her dominerer den varme guldgule Okker i Kvadrene, skilte ved brede hvide 1 ugei, medens de dybere Farver, Chromgrønt, Rød Bolus og Sort bruges til Afvexling og til den afsluttende Sokkel forneden. Disse Dekorationer ere imidlertid, som man veed, fuldstændig billedløse, og det maa vel kaldes en dristig og original Tanke, at indføre oligochrome Billeder i Kvader-

1 Bindesbølls Tegninger A. B. 21. 2 Musæets Haandtegninger 324, a.