S_ThorvaldsensMusæumsHistorie_1892

107

J. SONNES KOMPOSITIONER.

dekorationerne med de samme fire Hovedfarver: Sort, Hvidt, Rødt og Gult, som tilfældigvis ogsaa findes i de græske Vasebilleder. Man har dadiet den Maade, paa hvilken Billedrækken saa at sige fletter sig ind i Side- fagadernes architektoniske Indramninger, og paastaaet, at Architekten derved faldt ud af den græske Stil, i hvilken han arbeidede, og man har dadiet det Naturalistiske, det Genremæssige i Frem- stillingsmaaden. Men var dog ikke Indfletningen nødvendig, for at faae disse Billeder saa store, saa virkningsfulde, saa sammenhængende, som de ere bievne, og er det Naturalistiske, det Genremæssige da endelig saa heelt fremmed for de græske Vasebilleder ? Man kan forstaae, at disse Billeder maatte falde en Slægt, der var opflasket med Empiretidens rene Mælkevand, for Brystet, og at de under de rivaliserende Strømninger i Datidens Kunst maatte give Anledning til megen Meningsforskjel. Hvem vil heller nægte, at der findes Haardheder, som maaske dels skyldes techniske Vanskeligheder, dels en paa sine Steder for haandværksmæssig Overføring af Kompositionen fra den lille Tegning til naturlig Størrelse. Men i vore Dage vilde dog vel de fleste Kunstforstandige vogte sig for at komme med saadanne Yttringer som naar en bekjendt Skuespiller R. i en Disput udbrød: „Maa jeg spørge: har man nogensinde seet kirsebærrøde Heste?“ eller naar en ikke mindre bekjendt norsk Digter W. erklærede, at „der var ingen Oxetunge lang nok til at rækkes ud efter slige Smagløsheder. “ At Billedet af Thorvaldsens Landstigning ikke kan gjøre Fordring paa stræng historisk Nøiagtighed, vil fremgaae selv af en temmelig flygtig Betragtning. Saaledes findes mellem Kunst­ nerne to —-. Constantin Hansen og Hilker — som endnu i 1838 ikke vare vendte tilbage til Fædrelandet; men disse stode Thorvaldsen, senere Bindesbøll og hans Virksomhed saa nær, at Sonne med Rette fandt, at de ikke burde savnes. Gonferentsraad G. F. Hansen derimod, som, efter Thieles Beretning, under Triumftoget var i Vognen hos Thorvaldsen og følgelig sikkert har været mellem de forreste paa Toldboden, søger man forgjæves. I Kommunalbestyrelsens Baad sees L. N. Hvidt og Orla Lehmann. Disse Mænd spillede i 1846—1848, da Billederne bleve til, en betydelig Rolle, som i det offentlige Liv saaledes i Borgerrepræsentationen, men vare i 1838 endnu ikke indtraadte i denne Forsamling. I Feltet Nr. 16 mod Kanalen sees Svend Grundtvig med den lille spidspullede Soldaterhue, som først kom op under Krigen i 1848, o. s. v. Sonne vilde hellere gribe nogle Træk ud af det ham omgivende virkelige Liv end ængstelig spørge, om Vedkommende havde været med ved Indtoget eller var fuldt berettiget til at optræde mellem de Tilstedeværende. Derfor maatte det heller ikke hedde sig om de fleste af Figurerne, at de vare Portraiter. Da de Personers Navne, som bedst kjendes, ere optegnede i en som Manuskript udkommet formindsket Gjengivelse af Cartonerne1, behøve de ikke her at anføres. Med Hensyn til den anden Billedrække: Transporten af Thorvaldsens Kunstværker fra Rota til Musæet, bar Sonne sig ad paa samme Maade. De paa Musæet beskjæftigede Arbeidere kaldtes den ene efter den anden op i Værelset Nr. XXXIV, for at sidde eller staae som en af disse ideale Medborgere, der tænkes uden mange Omstændigheder at transportere Vasesamlingen i de bare Næver til dens Bestemmelsessted.

1 „Thoivaldsens Musæuin. Den udvendige Billedrække, efter J. Sonnes Kartons gjenoptegnede af F. C. Lund, photo- lithograferede ved Generalstaben, 1889.“ 14*