S_ThorvaldsensMusæumsHistorie_1892

THORVALDSENS DØD.

QVADRIGAEN.

10 8

Medens den ydre Billedrække fra dens første Fremkomst har maattet taale en skarp Kritik ikke blot af Usagkyndige, men ogsaa af Kunstforstandige, — selv af Høyen, — har Gaardens Dekoration altid kunnet glæde sig ved Anerkjendelse selv af Bindesbølls Antagonister, f. Ex. Hetsch. Der er med faae og simple Midler opnaaet noget virkelig Stemningsfuldt; men Stemningen løftes jo unægtelig ogsaa ved den Grav, som med Thorvaldsens Samtykke blev redet til ham i Gaardens Midte i Stedet for den Brønd, som fandtes paa de første Udkast. De smukke stiliserede Træer paa Pillerne, og over dem de væddekjørende Genier mellem Vaser og Trefødder, give næppe selv de strængeste Kritikere Anledning til Dadel. Det er, som om det antike Livs Herlighed, der var gjen- vakt af Thorvaldsens Kunst, har formælet sig med de antike Graves Skjønhed. Alt er betydnings­ fuldt, rigt og dog simpelt! Om det saa er de store Palmetræer paa begge Sider af Indgangen til Christussalen, saa vinke de længer bort til det Land, hvor den Skikkelse fremstod, om hvilken det blev sagt: Vi saae hans Herlighed som den Eenbaarnes af Faderen, fuld af Naade og Sandhed. Dog vi foregribe Fortællingens Gang; thi af alt dette har Thorvaldsen kun seet meget lidt. Han underskrev den 9de Marts 1844 et Andragende til Kongen, om at der maatte blive udfærdiget et Skjøde eller Gavebrev til Kommunen paa den til Musæet skjænkede Grund og Plænen foran samme, men faae Dage efter, den 24de Marts, kaldtes han bort ved en let og smertefri Død, da han havde indfundet sig i Theatret, som han saa ofte pleiede, for at overvære en Forestilling. Hans Støv skulde altsaa efter den tagne Bestemmelse stedes til Hvile i det Musæum, som nu tillige blev hans Mausoleum; men da Musæet ikke var færdigt, blev Kisten foreløbig hensat i Frue Kirke. Man ventede almindelig Musæet aabnet inden lang Tid. Kong Christian den Ottende gav sine Følelser for den bortgangne store Kunstner et smukt Udtryk, idet han befalede, at en i Bronce støbt Qvadriga skulde opsættes over Musæets Hovedindgang paa Statens Bekostning; Bestillingen blev overdragen Bissen. Som bekjendt syslede Thorvaldsen i 1827 med denne Tanke 1 og vilde til en af Hestene benytte Modellen til Poniatowskys Hest, som han havde udført i halv Størrelse. Han gjorde en Model til Vognstyrersken, — man kalde nu denne en Victoria eller en Musa, — men satte Amor foran paa Vognen, som den der holdt Tømmerne. Bindesbøll havde fra første Færd tænkt sig en saadan Gruppe anbragt over Musæets Hovedindgang, men kun en Biga. Kongen vilde imidlertid have en Qvadriga, og en saadan udførte Bissen da efterhaanden saaledes, at Modellen til Poniatowskys Hest blev benyttet; de 3 andre Heste modellerede han 1844—45, Seiers- gudinden i Rom 1846. Nogle have meent, at Bigaen vilde have været at foretrække; men Firspandet gjør dog en rigere Virkning paa samme Tid som det tillader en mindre Maalestok, hvilket ikke er uden Betydning for Musæets architektoniske Virkning. Qvadrigaen blev støbt af Dahlhoff og opsat i 1848. Collin, Thiele, Clausen, Schouw og Bissen vare i sin Tid af Thorvaldsen udnævnte til Executorer at hans Testamente. Da disse nu ved en Skrivelse af 6 te April 18442 meddelte Kommunalbestyrelsen den den 28de Januar s. A. af Thorvaldsen hans Testamente og Gavebrev tilføiede Codicil, reistes der i Borgerrepræsentationen en Tvivl, om ikke Staden herved havde mistet de den tilkommende Rettigheder med Hensyn til Musæets Bestyrelse, og med 19 Stemmer mod 7 vedtoges det, at Etatsraad Haagen skulde conferere med Høiesteretsadvokat, Etatsraad Blechingberg

1 Thiele, „Thorvaldsen i Rom,“ I, S. 325 ff. s Mus. A. 197.