S_ThorvaldsensMusæumsHistorie_1892

DE I 1845 DEKOREREDE VÆRELSER.

1 1 4

med Executorerne, besluttede at anmode Udvalget om, at ville til Brug ved de videre Forhandlinger i Sagen udarbeide og forelægge Kommunalbestyrelsen Udkast til en saadan Overeenskomst. Men inden denne var kommen istand, maatte ingen yderligere Tilskud gives. I et Møde den 19de Marts 1846 vedtoges det efter det kombinerede Udvalgs Indstilling, at Kommunalbestyrelsen skulde andrage hos Regjeringen om en forandret Forrentning og Refusion af Byggesummen. Ved kongelig Resolution af 2den December 1840 var det bestemt, at Staden skulde have den ene Halvdeel af Brændeafgiften, naar Frue Kirkes Afdragsfond havde faaet hvad det be­ høvede for sin Bestemmelse (dette vilde indtræde i 1855—56), og at Staden maatte oppebære 4000 Rdl. aarlig af den anden Halvdeel, der ellers skulde tilfalde Kirkens extraordinære Bygnings­ fond, imod at dette oppebar sin Andeel saameget længere som Udredelsen af dette Beløb maatte gjøre nødvendigt. Nu foreslog man, at Staden til Forrentning og Afdrag af Byggesummen for Thorvaldsens Musæum, ca. 165,000 Rdl., ogsaa efter at den var kommen i Besiddelse af den første Halvdeel af Brændeafgiften, skulde vedblive at oppebære de ovenomtalte 4000 Rdl. Dette havde Universitetsdirektionen samtykket i; dog at der til Frue Kirkes extraordinaire Byggefond skulde forlods tages 2000 Rdl. Fremdeles vedtoges efter Udvalgets Indstilling, at andrage paa, at Klubafgiften for Kjøben- havn — ca. 2578 Rdl. aarlig — maatte anvendes i samme Øiemed. Dekorationsarbeiderne havde ikke været standsede i 1845, men vare tvertimod bievne førte meget nær til deres Afslutning. I Stueetagen var Midtfeltet paa Loftet i Nr. XIII — en Scene fra et antikt Skuespil — udført efter en Tegning af Købke af Magnus Petersen, der havde udført Hovedtegningen til Loftet og sammen med J. P. Rasmussen Detailtegningerne og selve Ornamenterne efter Motiver fra romerske Mosaiker \ Loftet i Nr. XIV var udført af A. F. Behrends og Th. Wegener efter et Motiv fra Grav­ kammeret i Cestiuspyramiden2. Loftet i Nr. XV var tegnet af W. Hammer efter det i Nr. XXXV benyttede Motiv fra Titus’ Bade 3 og for største Delen udført af ham ved Hjælp af Th. Wegener og Hjernøe. Loftet i Nr. XVI, med Casetterne og i Lunetten paa Bagvæggen: Musernes Dands paa Helikon efter Thorvaldsen, er udført af Johan Busch og Borggreen. Loftet i den lille Vestibule i Stueetagen er tegnet og malet af C. J. Larsen. Paa Loftet i Trapperummet har J. Ballin malet Figurerne en camaïeu i de brune Felter; Ornamenterne ere tegnede og udførte af H. G. Michelsen. Motivet er det samme som i Værelset Nr. X. Loftet i Gorridoren paa 1ste Sal blev deelt mellem Heinrich Hansen, G. F. Sørensen, A. P. Madsen, W. Hammer, William Klein, Borggreen, Busch, G. Weber, Chr. Løffler, Fich, Goldschmidt og Guntzelnick. Motivet er taget fra Titus’ Bade4. Det var et af de sidst udførte Lofter. 1 Zahn, „Ornamente,“ II, Tavle 57 og 58,og Zahn, „Die schönsten Ornamente,“III, Tavle39. 2 Gailhabaud, „Denkmäler der Baukunst,“ I., „Das Grabmal des Caius Cestius,*Tavle 2. 3 „Terme di Tito,“ Tavle 58. 4 A. de Romanis, „Le antiche camereEsquiline dette communemente delleTerme di Tito,“ Roma 1822, Tavle VIII, 8.