S_ThorvaldsensMusæumsHistorie_1892

EXECDTQRERNE FORTSÆTTE FORHANDLINGERNE OM PROFESSOR HØYENS PLAN.

14 6

Hertil bemærkede de andre Executorer: Jeg liiaa naturligvis henholde mig til min tidligere Paategning og aliene tilføie: at dersom Sagen skal stilles saaledes paa Spidsen, at den foretagne Afstemning skal udtydes, som om Majori­ teten skulde have voteret en Form, som jeg ikke kan andet end finde uhøflig, naar Talen er hen­ vendt til en Mand, som Bestyrelsen dog i alle Tilfælde skylder Forbindtlighed, — saa vilde jeg finde mig moralsk forpligtet til at træde over til Minoriteten — med tilføiet Motivering i Protokollen. H. N. C lausen . Lange skrev: „Jeg har allerede under Gonceptets forrige Circulation yttret, at jeg i Hovedindholdet var enig, men at jeg kun stemle for dets Affattelse i en noget venligere Form , der tillige udviste Executoreraes Paaskjønnelse a f den Ulejlighed, Professor Høyen unægtelig har havt. I Henhold hertil og da det forekommer 'mig, at man ved nogen Imødekommen fra begge Sider uden Betænke­ lighed maatte kunne forenes om Affattelsen a f Brevet, tillader jeg mig under Bibeholdelse af det oprindelige Grundlag at foreslaae dets Redaktion saaledes: Idet undertegnede Executorer a f Thorvaldsens sidste Villie særdeles paaskjønne den Bered­ villighed, hvormed Hr. Professoren, h a r paataget Dem at ordne Ophængeisen af den Afdødes Malerier i iåusæet, og ingenlunde miskjender, hvormeget der, naar Sagen betragtes fra et kunstnerisk Stand­ punkt, kan anføres for den af Dem paatænkte Anordning, man vi dog beklage, at vi ifølge de os efter den Afdødes Testamente paahvilende Forpligtelser ikke kunne tiltræde det Forslag, Hr. Profes­ soren har fremsat ved at indsende en „Liste over Thorvaldsens Malerier,“ nemlig af de deri anførte 356 Stk. kun at ophænge 80 i Værelserne og at anbringe Resten i Kjælderen, forsaavidt de ikke egnede sig til at magasineres. Vi maa under disse Omstændigheder udbede os Hr. Professorens behagelige Yttringer, om De ikke maatte være tilbøielig til at udarbeide et andet Forslag, som, stemmende med den forevigede Kunstners i hans Testamente og Codicil udtalte Villie, maatte have til Formaal, at det størst mulige Anial af Malerier blev anbragt til Ophængelse i Værelserne uden a t henvises til Kjælderetagen, i hvilken der (andre Betænkeligheder tilsidesatte) end ikke vilde kunne skaffes den fornødne Plads.“ Jeg har ifølge min tidligere Erklæring Intet at bemærke. S chouw .

Collin som modtog Circuíairet tilbage den 28de Februar, skrev: At Brevet i Begyndelsen faaer denne Tilsætning:

„I hvormeget Undertegnede end paaskjønne den Beredvillighed, hvormed Hr. Professoren har paataget Dem at ordne Ophængningen af den Thorvaldsenske Malerisamling, saa kunne vi dog ifølge de os som Executorer af Thorvaldsens Testamente paahvilende Forpligtelser ikke gaae ind paa o. s. v.,“ derimod har jeg Intet at indvende, og naar Udkastet forresten uforandret følges, skal jeg under­ skrive Brevet.

Den 29de F e b r u a r 1848.

COLLIN .