S_ThorvaldsensMusæumsHistorie_1892

150

PROFESSOR SCHOUW FORSVARER HØYEN OG HANS PLAN.

her kan magasineres. Mecl Forstand og Omsorg lader der sig gjøre Meget for at sikkre Kunst­ værkerne mod Lidelse eller Undergang; der behøves blot alvorlig Villie og klar stærk Overbeviisning om, at Musæets rigtige Indretning og Benyttelse er det første Vidnesbyrd for, at vi forstaae at vurdere Aanden i Thorvaldsens Gave. Kjøbenhavn den Ilte Marts 1848. N. Høyen. Til de Herrer Executorer i Thorvaldsens Bo. Efter Modtagelsen af dette Svar blev et Møde afholdt den 17de, men Collin var ved Upasselighed forhindret fra at kunne være tilstede. Schouw lod tilføre Protokollen: „Han kunde ikke skjønne, at der i Thorvaldsens Testamente eller Godicil indeholdles Noget, som kunde forpligte Executorerne til at lade samtlige Malerier ophænge i et bestemt Lokale. Der var i de testamentariske Bestemmelser kun Tale om en hensigtsvarende Opstilling, altsaa vel cn saadan, som de meest Sagkyndige fandt at være den rigtigste. Bestyrelsen havde overdraget Op­ stillingen til Professor Høyen onder Medvirkning af Professor Bissen, til hvem Thorvaldsen ved sin Codicil havde overdraget det kunstneriske Tilsyn ved Musæet, og man havde ikke forlangt nogen Plan forelagt til Exeeutorernes eller Andres Bedømmelse. Heri havde man formcen ltigen handlet rigtigt; thi ved Arbeider. hvorom Fleertallet af Executorerne ikke kunde have nogen gyldig Dom, handlede man sikkert rettest ved at overdrage Arbeidet og Ansvaret derfor til den meest sagkyndige, der var at erholde. Som saadan maatte vistnok Professor Høyen anerkjendes, baade efter hans Stilling som Galleriinspekteur og rned Hensyn til den af ham udførte Ordning og Ophængning af Malerisamlingen, samt hans heele Studium og bekjendte udmærkede Dygtighed. At forkaste eller forvandske den af ham lagte og af Professor Bissen billigede Plan, — som ogsaa af Andre, f. Ex. Justitsraad Thiele og Theatermaler Lund blev erkjendt for særdeles fortrinlig, — og i dens Sted foranledige Uclarbeidelsen af en anden Plan, om hvis heldige Udfald man ikke kunde have en lige saa stor Garanti, og det blot for at vinde Plads til flere mindre fortrinlige Malerier, maaske i det Høieste en halv Gang saa stort et Antal, og som rimeligvis vilde skade Nydelsen af de fortrin­ ligere, — kunde han ikke ansee for forsvarligt, og det saa meget mindre, som der jo kun var Spørgsmaal om at ophænge dem, der efter Høyens Plan ikke havde faaet Plads i 2den Etage, i Kjælderetagen, hvor der maatte kunne blive Plads til dem, da det dels ikke var givet, at de ubetinget skulde vige for Afstøbningerne efter Antikerne, dels i alt Fald Kjælderens søndre Side kunde benyttes.“ Professor Bissen, mcd hvem Professor Høyen stadig havde confereret om Opstillingsarbeidet, og som var enig med samme, maatte ogsaa erklære sig mod Forkastelsen af Høyens Plan. Mødets øvrige Resultat tilmeldte Schouw Collin i et B rev1, der først omhandlede de til Opstillingen fornødne Midler. „Hvad den anden Sag angaaer, saa besluttede man, efter at have confereret med Lund, at tilskrive denne at tage under Overveielse, om hvorvidt Planen kunde anlægges saaledes, at det størst mulige Antal kunde ophænges.

1 Mus. A. 355.