S_ThorvaldsensMusæumsHistorie_1892

PROFESSOR HØYENS STILLING TIL OPGAVERNE.

han ikke fra Begyndelsen af har villet paatage sig at skrive Fortegnelsen, og jeg havde maattet betragte mig selv som en Paatrængende, dersom jeg ikke vidste, at der fra min Side ikke var gjort et eneste Skridt — ikke engang i Tankerne — for at erholde dette Arbeide. Den samme Mand forestaaer den eneste offentlige Samling af Tegninger og Kobberstik, som findes her. Han vilde altsaa ogsaa være den, som man med Tillid kunde overdrage, at forfatte Beskrivelsen af Thorvaldscns Tegninger og Kobberstik. Jeg har foreløbig ordnet Kobberstikkene i Portefeuille og beskrevet den største Deel af Bladene. Da dette Forarbcide dog maaske kunde tjene til at lette Udarbeidelsen af Cataloget, stiller jeg den endnu i denne Dag til Justitsraadens Disposi­ tion, ligesom jeg alt i Slutningen af September forrige Aar har tilstillet ham en Mappe med Thor­ valdsens egne Haandtegninger, ordnede og noterede. Kjøbenhavn den 31te M arts 1848. N. Høyen. Til de Herrer Executorer i Thorvaldsens Bo. Kunde Høyen have været sparet for den Følelse af dyb Krænkelse, som saa tydeligt giver sig lilkjende i dette Brev, eller kunde han have sparet sig selv for den? Man kommer let til at spørge saalcdes efter at have læst denne Correspondance. Og Svaret paa det første Spørgsmaal maa vel blive: Vanskeligt! uden ved fuldstændig Eftergivenhed fra Executorernes Side. Men skulde Tiden ikke have givet disses Flertal Ret i, at Høyens Standpunkt under de givne Forhold var for exclusivt? Paa det andet Spørgsmaal kan man vel svare baade Ja og Nei! Ja! naar man betænker, at Troels Lund dog ikke naaede at medtage mere end circa 200 Stykker, og at Høyen, ved selv at indlede Drøftelsen af det sidste Hundredes Ret til at medtages, uden Tvivl vilde være bleven støttet af flere Executorer. Nej! naar man gjør sig Rede for Høyens Maade at tænke og føle paa, hans Sky for at gaae paa Accord med hvad han ansaae for sin bedre Overbevisning. Man dømme nu herom som man vil, saa maa man i alle Tilfælde indrømme, at den Frem­ stilling af Striden om Thorvaldsens Maleriers Ophængning, som er givet af Ussing1, hviler paa et ufuldstændigt Kjendskab til Forhandlingerne i Sagen, og at Executorernes Flertal, men navnlig Overpræsidenten, maa ganske frikjendes for Mistanken om letsindigt at have fremkaldt et Brud. Ogsaa med Flensyn til det Vederlag, som Executorerne fandt sig foranledigede til at byde Høyen for hans Forarbeider til Catalogerne, men som ikke blev modtaget, er Ussing — som vi skulle see — ikke rigtig underrettet. Høyens Forslag eller Fortegnelsen paa de 80 Malerier, som han havde udvalgt til Ophæng­ ning, findes — saavidt os bekjendt — ikke i Musæets Archiv. De Forandringer i Lunds Udvalg, som Marstrand med L. Müllers Hjælp foretog i 1871, kunne næppe kaldes betydelige. Efter Modtagelsen af Høyens Svar skrev Gollin til de Herrer Thiele, Clausen, Schouw, Bissen og Lange2: Hr. Justitsraad Thiele vil vel have den Godhed først at yttre sig i Anledning af vedlagte Skrivelse fra Hr. Professor Høyen. Dernæst maatte det bestemmes, om Brev nu skal afgaae til Hr. Theatermaler Lund. Den 31te M arts 1848. G ollin .

2 Mus. A. 357.

1 J. L, Ussing, „Høyens Levned,“ S. 292.

20*