S_ThorvaldsensMusæumsHistorie_1892

GAVE TIL MUSÆET AF EN DEEL MØNTER AF DEVEGGES SAMLING.

161

sine Værker og Kunstsager. Jeg tegnede under hans Tilsyn og Veiledning flere Udkast dertil og blev derfor mere end nogen Anden fortrolig med lians Synsmaade om dets Indretning. En af disse Tegninger, som behagede ham bedst, men var beregnet paa en stor, fritliggende, disponibel Plads, sendte jeg til Kjøbenhavn, da jeg hørte, at Sagen begyndte der at faae Indgang. Siden kom baade han og jeg til Kjøbenhavn, og da derpaa en ældre Bygning var skjænket. til et Musæum, tog jeg strax fat paa Planen til dens Restauration, udarbeidede 2 Udkast og naaede ikke uden Ubehagelig­ heder og Krænkelser omsider Maalet, saa at det faldt i min Lod, at udføre den Plan, der havde vundet Thorvaldsens og Pluraliteten af Censorernes Bifald. Dette Arbeide har saaledes i et Decennium været min fornemste og kjæreste Syssel, og med et tungt Hjerte forlod jeg det i forrige Aar, da jeg skulde tiltræde mit Embede her i Holsteen. Atter at kunne leve for det og ved det, er derfor et naturligt og mit inderligste Ønske, som ogsaa vil behageligt skjønnes deraf, at jeg med pekuniairt Tab vil ombytte min nuværende Stilling med Ansættelsen ved Musæet. Foranstaaende har jeg troet at burde forestille de ærede Herrer Vælgere, ærbødigst an­ befalende mit Anliggende til Dem. Den 5te Juni 1848 valgtes Müller til Inspekteur ved Musæet. En Sag, i hvilken Müller som Archæolog har været ikke lidet interesseret, var Spørgsmaalet, om Musæet skulde modtage en ved Cancelliraad Devegges Testamente samme tilstaaet Gave, nemlig efter det kongelige Møntkabinet at maatte udtage de Mønter af den Afdødes Samling, som Musæet kunde mangle, eller ombytte mindre godt conserverecle Mønter med bedre. Det vilde her, som Müller oplyste, dreie sig om c. 130 græske og c. 1000 romerske Mønter til en Værdi af c. 500 Rdl. Det var navnlig Etatsraad Schouw, som, støttet til Testamentets Bestemmelse, at Thorvaldsens Musæum ikke maa blandes med andre Samlinger, og til den Betragtning, at den tilbudte Gave ikke vilde bidrage til bedre at opfylde Musæets Bestemmelse til Monument for dansk Kunst og danske Kunstneres Arbeider, tilraadede, ikke at modtage Gaven. Maaske kan han have været paavirket af Høyen. Thiele sluttede sig til Schouw. Derimod blev Clausen Ordfører for en Minoritet, som ikke under de forhaandenværende Omstændigheder kunde ansee det for rigtigt, at forhindre en Berigelse af Møntsamlingen, naar dette kunde skee uden noget væsentligt Offer; kun Cataloget vilde koste noget mere i Trykning. Da Executorerne ikke vare enige, henstilledes Sagen til Kommunalbestyrelsen, af hvilken Magistraten sluttede sig til Minoriteten, Borgerrepræsentanterne til Majoriteten. Spørgsmaalet kom saa til endelig Afgjørelse hos Justitsministeriet, der resolverede, at Gaven skulde modtages. Da Sagen var afgjort paa denne Maade, reserverede Executorerne sig i en Skrivelse til Magistraten mod, at her skulde være givet et Præcedens for lignende Tilfælde, idet man meente, at Executorerne, om de saa syntes, kunde forlange et saadant Spørgsmaal afgjort ved Dom. Lange, som i en Paategning paa Circulairet med Rette havde gjort opmærksom paa det Inconsekvente i Executorernes Handlemaade, efter at Sagen eengang af dem var henviist til Kommunalbestyrelsens Afgjørelse, og paa de nødvendig heraf flydende Følger, vægrede sig derfor ved at Thorvaldsens Musæums Historie. 91 A lto n a den 2 9 de F eb ru a r 1848. Ærbødigst G. B indesbøll .