S_ThorvaldsensMusæumsHistorie_1892

AFREGNING MED KONDUKTEUR HOLM.

166

indgav den 16de Oktober et Andragende om at faae udbetalt sit Tilgodehavende for Opstillingen, hvorpaa han havde modtaget å Conto 800 Rdl. Det oplystes, at hans Virksomhed her var begyndt den 1ste Mai 1846, og at Bindesbøll havde meent, at der tilkom ham 300 Rdl. for Tiden til 1ste Mai 1847, da Bindesbøll reiste, og senere 9 Mrk. om Dagen og muligen en Gratification, naar han fratraadte. Dette skeete den 1ste September 1848, og der vilde da tilkomme ham ialt 1033 Rdl. 3 Mrk., naar de 2 Maaneder, i hvilke Arbeidet var standset om Vinteren, regnedes med, og disse 2 Maaneder meente Collin med Schouw kunde gaae op med Gratialet. Summen foresloges dog al Collin afrundet til 300 Rdl. Dette tiltraadtes af den øvrige Bestyrelse undtagen Clausen, som meente, at Holm ikke havde fortjent noget Gratiale. Holm var dog ikke fornøiet hermed, men tilskrev først Bestyrelsen et Brev med 2 Regninger, hvorefter hans Tilgodehavende blev ialt 574 Rdl. 3 Mrk. Han meente, at have været mere end Kondukteur efter Bindesbølls Afreise. Bindesbøll blev hørt og erklærede, at Holm indtil Mai 1847 var fuldt betalt med 30# RdL, og at der for den øvrige Tid kun tilkom ham 9 Mrk. om Dagen; dog burde Dageanlaflet ikke regnes for strængt. Holm kom med en ny Skrivelse, i hvilken han bad om at faae sit Arbeide faneret af nvillige Mænd. Herpaa svarede Bestyi'elsen med en Skrivelse, i hvilken man, næst a t moliTereBeregniiigsinaaden, lod Holm vide, at man ikke havde været særlig fornøiet med hans Ledelse af Arbeidet. Holm modtog da de tilbudte 300 Rdl., men indsendte en Skrivelse til sin Retfærdiggjørelse. (Det oplystes ved denne Ledighed, at Holm havde begyndt hos Bindesbøll i 1843 med 1 RdL om Dagen, men at denne Løn var bleven forhøiet til 9 Mrk., da man begyndte paa Gulvene og Væggenes Afpudsning.) Allerede forinden havde han henvendt sig til Borgerrepræsentanterne om en Godtgørelse. Man hørte herfra Exccutorerne og afslog som en Følge deraf Andragendet. Efter at Mnsæet var blevet aabnet, gjaldt det om, at faae de til Opstillingen udover de oprindelig anslaaede 13,000 Rdl. medgaaede 9500 Rdl. refunderede. Dette foresloges at skulle skce ved en Forøgelse af Laanet. Kommunalbestyrelsen gav hertil sit Samtykke, men Justitsministeriet nægtede det. Tilladelsen gaves dog omsider ved en kongelig Resolution af 8de Februar 1849. Den, der har gjort sig bekjendt med disse Blades Indhold, vil have seet, i hvor høi en Grad Opførelsen af det Thorvaldsenske Musæum har været en bunden Opgave. Det Nye, som blev bygget, var hovedsagelig Forhallen og en Deel Skillerum. Af Architekten krævedes den strængeste Økonomi paa samme Tid som Thorvaldsens testamentariske Bestemmelser om Musæets Brand­ sikkerhed med Nødvendighed fordyrede Anlæget. Musæets Hoveddisposition med de mange mindre Værelser hviler, som det fremgaaer af Bygningskommissionens Protokol, paa Thorvaldsens ud­ trykkelige Ønske. At denne Disposition ogsaa giver de bedste Betingelser for den fulde og ufor­ styrrede Nydelse af den enkelte Figurs Skjønhed, turde være uimodsigeligt. Det er Bindesbølls Fortjeneste, at have skaffet disse Værelser et høit og reent Atelierlys, sat Værelsernes Dybde i det rette Forhold til Breden, og endelig at have paaviist, hvorledes Rummene med de kolossale Statuer: Christussalen og Forhallen, kunde træde i en smuk Forbindelse med de andre Værelser. At en Portikus i hele Facadens Brede vilde have gjort et rigere og fyldigere Indtryk end de 5 Døre, maa