S_ThorvaldsensMusæumsHistorie_1892

169

FORØGELSER OG ARBE1DER VED MUSÆET EFTER 1848.

Død Thorvaldsens Garderobe.

Kommunalbestyrelsen vedtog i 1852, at bekoste Udførelsen at

Thorvaldsens egen Portraitstatue af ham selv i en Musæet tilhørende Marmorblok. Baronesse Stampe krævede vel, som Betingelse for hertil at overlade Musæet en feilfri Gipsafstøbning, en Af­ støbning af Relieffet: „Gangen til Golgatha,“ hvilken hun betragtede som sin Eiendom. Dette kunde Bestyrelsen ikke gaae ind paa og Sagen trak ud; men det lykkedes dog omsider, at faae Statuen udført og opstillet, ikke, som Collin vilde det, ved Graven i Gaarden, men efter Bissens Forslag, hvor Gipsafstøbningen havde staaet i Værelset Nr. XX, dog paa en anden Plads. Efter denne gode Begyndelse vedtog Kommunalbestyrelsen fremdeles, at der i 6 Aar maatte aarlig anvendes 1000 Kr. paa Fuldførelsen af de Marmorværker af Thorvaldsen, som man efter Oprømningen af hans Værksteder her i Byen af Mangel paa Plads havde maattet huse i Forhallen. Denne Bestemmelse modificeredes senere derhen, at de bevilgede 6000 Kr. maatte bruges i et kortere Tidsrum. Under Bissens Tilsyn, med Assistance af G. Freund, Bergslien og mere underordnede Kræfter, fremkom da de ikke alle fuldt tilfredsstillende Gjengivelser i Marmor af Jason, Gratierne fra 1842, Mars og Amor m. fl. Selvfølgelig maatte ved Siden af disse Gjengivelser de originale Gipsafstøbninger bevares. Dette havde atter til Følge, at der blev Mangel paa Plads, og at f. Ex. den søndre Gorridor i Stueetagen paa en uheldig Maade optoges af disse ikke altid vel conserverede, med hverandre mindre godt harmonerende Afstøbninger. Af værdifulde Forøgelser, som Musæet modtog efter sin Aabning, maa nævnes Figuren fil Maximilians Rytterstatue, som oprindelig ikke havdes, men erhvervedes i 1855; fremdeles Schiller­ statuen, som erhvervedes i 1856. Brygger J. G. Jacobsen viiste Musæet gjentagne Gange sin Interesse; han skjænkede det saaledes i 1863 et Portrait, som Roed Aaret forud havde malet i Rom af Kiichler, og i 1873, efter Marstrands Død, dennes sidste Arbeide: en Abbate, som skjemtcr med 2 unge Piger. Efter Professor Monies’ Ønske afkjøbte man ham 1864 et Billede, for at hans Kunst kunde være repræsenteret i Musæet. Efterhaanden blev Musæets Bestyrelse ikke lidet forandret. Etatsraad J. F. Schouw døde allerede den 28de April 1852; Collin den 28de August 1861; han afløstes af A. F. Krieger. Bissen døde i 1867 og afløstes af V. N. Marstrand; denne atter i 1873 af F. Meldahl. Thiele udtraadte 1874 paa Grund af Sygdom; i hans Sted indvalgtes G. Peters, som afløstes af Th. Stein i 1888. Professor Clausen udtraadte 1876 og afløstes af Professor L. Ussing. Kommunalbestyrelsen har til 1858 været repræsenteret af D. G. R. Bentley, til 1863 af S. Linnemann, til 1866 af J. A. Bech, til 1875 af J. F. Schlegel, til 1883 af G. E. Fenger; derefter af L. Borup. Musæets mangeaarige Inspek­ teur, Etatsraad L. Müller, døde den 6te September 1891 og efterfulgtes af P. Hauberg. Det viste sig i Begyndelsen af Halvfjerdserne, at Varmeapparatet ikke gjorde tilstrækkelig Fyldest, og hvad der var værre, at det paa Grund af Utætheder eller paa Grund af de Støvpartikler, som et Varmluftsapparat sender ud af sine Kanaler, havde i høi Grad tilsmudsket de dekorerede Lofter. Paa begge Ting maatte der raades Bod, og Kommunalbestyrelsen indrømmede da i 1873, at et Laan paa 10,500 Rdl. optoges til Anskaffelse af et nyt Dampvarmeapparat, hvis Ovne op­ stilledes i Vinduesnicherne. Da det senere viste sig, at Appararatets Kjedler ikke vare store nok, blev i 1882 en større Reservekjedel indlagt og hertil bevilgedes 6000 Kr. I 1873 begyndte Restaurationen af Lofterne af G. Weber under Hilkers Tilsyn. Thorvaldsens Musæums Historie. 22