S_ThorvaldsensMusæumsHistorie_1892

PROFESSOR G. HETSCFl’s TANKER OM MUSÆETS FORMAAL.

11

Af Bidrag var der paa dette Tidspunkt tegnet om trent 60,000 Rdl., af hvilke de 2 Trediedele i Kjøbenhavn. Ved Valget udgik af Bestyrelsen Carl Moltke, Reventlow Griminil, Dumreicher og Rathgen sam t Treschow og Hambro. I deres Sted valgtes Professorerne Hetsch, Bissen. Koch og G. J. Thomsen. Bestyrelsen valgte atter 3 Formænd, nemlig Gollin, Schoinv og Thiele. Dagen efter at Hetsch var valgt ind i Gommittcen, tilsendte han Gollin et Memorandum1, ihvilket han tilraader, a t da Tanken om et Thorvaldsens Musæum ikke synes a t have vundet saa megen Gjenklang i Folket, at de til dets Realisation nødvendige Summer kunne ventes tilveiebragte, skal man søge at formaa Thorvaldsen til at erklære, at han skjænker alle sine Kunstskatte til Grundlæggelsen af et Central- eller Nationalm usæum ; man skal derved udvirke, at Regjeringen skjænker dette Musæum dels den kongelige Malerisamling, dels saadanne andre betydelige Kunst­ værker, som den m aatte være i Besiddelse af, f. Ex. Alexander-Frisen i Marmor; dette Musæum vil senere kunne forøges ved Gaver fra Institutioner eller Private. Hetsch mener, at Thorvaldsen vil vinde i hele den dannede Verdens Øine ved at give et saadant Exempel paa Liberalitet og Selvfornegtelse, at Regjeringen vil vinde i Popularitet ved at afstaa en Eiendomsret, hvorved den ikke taber det Mindste, Kunstforeningen og Andre vil finde en kjærkommen Anvendelse for deres Midler, og Committeen vil efter en fornyet fra Thorvaldsen udgaaet Opfordring kunne virke langt kraftigere, — uden at synes paatrængende, — for et saadant Musæum, end for et udelukkende Thorvaldsensk Musæum. Med Hensyn til Pladsen henviser han til Marmorkirken, som han tænker sig nedbrudt til Grunden; man vil da have Pladsen og en Del Materialier til Raadighed, paa samme Tid som nogle Grunde ville kunne sælges til Bebyggelse. Dette er bedre end at lægge Musæet i Rosenborg Have. Naar denne Plan i sin Almindelighed er billiget, maa der udskrives en Skitzekonkurrence, og Musæets Opførelse bør da under Thorvaldsens og andre Sagkyndiges R aad overdrages til Forfatteren af den bedste Skitze. Medens Hetsch saaledes bragte den af Kunstforeningen præmierede Plan til et Musæum i Marmorkirkens Sted i Erindring og vilde have Folk til at tro , som han vel selv h ar gjort, a t et Foretagende af det dobbelte Omfang, som det tilsigtede, lettere lod sig realisere,’ skrev Bindesbøll fra Rom til Gollin2: Skjønclt Sagen „Thorvaldsens Musæum“ er gaaet lidt istaa, troer jeg dog, at det ikke vil være Onkel uk jæ rt, at jeg indlagt sender en Skitze til et saadant. Efter Thorvaldsens eget Ønske indeholder det blot en Del større og mindre Studier til Opstillelse af hans Arbeider, og over de smaa Studier en Suite af Værelser til hans Malerier og andre Kunstsager. For større Sikkerheds og Varigheds Skyld er alt Træværk unclgaaet og alle Lofts-, Gulv- og Tagconstruktioner antydede som Hvælvinger. Det Ydre har jeg med nogle Forziringer om Vinduer og Døre søgt at give et simpelt, men dog for et saadant Monument værdigt Udseende. Den indvendige Dekoration h ar jeg ikke angivet, skjønclt jeg baade h a r tænkt og skitzeret den, og det fordi der er saa forskjellige Meninger om denne Sag. Derimod h ar jeg antydet et P ar Figurers Størrelse og et P a r Vinduer. Lyset er om trent saa høit og bredt som i hans store Stuclio. Jeg har tæ nk t, at man kunde opstille en Floved- og to Bifigurer i hvert Værelse og i de to største en hel Samling, for at faae saa

] Mus. A. 40. 2 Mus. A. 41.

•2*