S_ThorvaldsensMusæumsHistorie_1892

FREDERIK DEN SJETTE SKJÆNKER BYGNINGEN BAG SLOTSKIRKEN TIL MUSÆET.

2 0

Thorvaldsen havde imidlertid den 5te December 1838 udstedt et nyt Testamente og Gavebrev til Kjøbenhavn1, hvilket den 8 de December fik kongelig Stadfæstelse, og den I lte December af Thorvaldsen blev sendt Magistraten med Udtalelse af det Ønske og H aab , at Magistraten nu i Forening med de 32 Mænd og Committeen for Musæets Oprettelse vilde velvillig og kraftig virke til, at det tilsigtede Øiemed saa snart som muligt kunde opnaaes. Magistraten svarede herpaa den 24de December ved at tilkjendegive Comm itteen, a t de 32 Mænd havde valgt Murmester Schaper, Vinhandler H. P. Hansen og Tømmermester K em i, Magistraten Borgmester Mundt og Raadmand Munter til at sammentræde med Committeen paa nærmere Opfordring, for at forhandle det videre Fornødne til Opnaaelse af T estators veldædige og fædrelandskjærlige Hensigter2. Communalbestyrelsen var med al skyldig Beundring for den hjemvendte store Kunstner ikke meget tilbøielig til et dybt Greb i Kassen, og nogen passende Grund havde den neppe at tilbyde. Udsigterne til snart at komme til at begynde Musæets Bygning vare ju st ikke de lyseste, — da kom med det nye Aar 1839 ikke et Tilbud om en Grund, men en kongelig Gave af baade Grund og Bygning. Collin var den 30te December bleven kaldet til Kongen. I Forgemakket tra f han Koch, der sagde, at han vidste, hvad Kongen vilde tale med Collin om, nemlig om en Plads til Musæet, som han (Koch) havde gjort Kongen opmærksom paa. Da Collin kom ind til Kongen, sagde denne, at han vilde skjænke den Vest for Slotskirken liggende Bygning til Indretning af Musæet, og paalagde Collin at tale med Thorvaldsen herom paa Stedet for at forebygge Misforstaaelser. I Forening med Collin og Koch besaae Thorvaldsen da Bygningen den følgende Dag, erklærede sig fuldstændig tilfreds med den, og tilkjendegav, at han Nytaarsdag ved Couren vilde takke Kongen. Den til Musæet skjænkede saakaldte Vognskursbygning var en Del af det Complex af mindre Bygninger, som i „Danske Vitruvius“ sees mellem Christiansborg Slot og Gammelstrands Kanal. En Arkaderække af samme Udstrækning som den, der i vore Dage forbinder Slottets Hovedbygning med det store kongelige Bibliothek, strakte sig for Enden af Prinds Jørgens R idebane mellem Slottet og den omtalte Bygning; derimod vare de Staldbygninger, som havde ligget nærmere hen imod Stormbroen nedrevne og man havde ogsaa forkortet Vognskursbygningen. Denne afsluttedes mod Vest af en i Krigsaarene af Kjøbenhavns Regiment under Overbygnings- direkteur Hansens Ledelse opført M ur, der stod hvor nu Skillerummet staaer mellem Forhallen og Corridoren i Musæet. Ogsaa nærmere Slotskirken var et Stykke af den oprindelige Bygning ned- brudt, saa at der fremkom en aaben Passage fra Prinds Jørgens Ridebane ind til den 23 Alen biede Gaaid, mellem de 86 Alen lange, 121/2 Alen brede Fløie, der tilsammen udgjorde Bygningen; mellem denne og Slotskirken fandtes ud mod Gaden en lav Mur3. Stueetagen optoges for største Delen af Remiser; 1ste Sal har formodentlig væ ret overladt Theaterm alerne. 2den Nytaarsdag holdt Committeen et Møde, i hvilket Collin berettede, hvad der var skeet, og han blev d a , som han selv siger4, taget i Forhør af Professor Sehouw om, n a a r og hvorledes

1 Thiele, „Thorvaldsen i Kjøbenhavn“, S. 49 ff. 2 Mus. A. 93 og Thiele, „Thorvaldsen i Kjøbenhavn“, S. 4b ff. See C. F. Hansens Tegninger i Kunstakademiets Bibliothek. * Collin, „H. G. Andersen og det Collinske Hus“, S. 585.