S_ThorvaldsensMusæumsHistorie_1892

UDVALGSBETÆNKNING OM VOGNSKURSBYGNINGENS ANVENDELIGHED TIL MUSÆUM.

25

heldige Betingelser, som man under heldigere Forhold kunde have en langt hensigtsmæssigere og smukkere Bygning for, og som var af een Støbning. E t ganske andet Spørgsmaal er det: hvad lader der sig bringe ud af denne Bygning, n aar man vil anvende A lt, for at gjøre den saa bekvem som muligt? Men dette Spørgsmaal kan først da komme til Undersøgelse, naar det er afgjørende bestem t, at Musæet ei kan faae nogen anden Byggeplads. For Øieblikket skulle vi blot overveie Manglerne og Fordelene ved den angivne Bygning, og vi kunne derfor ikke raade til at anvende Tid og Kræfter paa at gjøre Hindringer, der aldrig fuldkomment kunne hæves, saa lidet skadelige som muligt; H indringer, vel at mæ rke, som betinge hele Bygningens indre Organisme, hele dens ydre Charakter, hele den Indflydelse, som man er berettiget at vente af Thorvaldsens Musæum, paa vore Landsmænd og nærmest paa Hoved­ stadens Indvaanere. Da det tillige er aab enb a rt, at Hans Majestæt har villet skjænke denne Bygning for at lette Foretagendet, ei for at gjøre det besværligere end det ifølge hele dets complicerte Natur allerede er; thi selv paa den bedste Byggeplads, som vi kunne vælge, vil der findes Vanskeligheder nok at overvinde, saa a t vi ei uden absolut Nødvendighed skulle indlade os paa dem, der her træde os imøde: er det da ikke ligefrem vor Pligt, idet vi frembære vor T ak , tillige at forelægge Alt, hvad der svækker de Fordele, som Gaven tilsigter, sam t henlede Opmærksomheden paa saadanne Byggepladse, der bedre vilde passe for et Musæum, som det Thorvaldsenske? Hviler der ikke et betydeligt Ansvar paa os, dersom vi fordølge Sagens rette Sammenhæng? Og n aa r denne engang med Musæumsbygningen kommer frem for Dagen, uden at vi i Tide have oplyst den, vil man da ikke med Grund kunne bebreide os, at vi selv have bidraget til at reise den allerstørste Hindring for a t Feilgrebet kan blive rettet?

Kjøbenhavn den 8de Januar 1839.

H. Freund.

A. AV. Bissen.

Hetsch.

G. Schaper.

H. Kerrn.

Efter Modtagelsen af Betænkningen skrev Gollin følgende Brev til sine Med-Formænd1:

Det af Professor Høyen forfattede, af Freund, Bissen, Hetsch, Schaper og Kerrn underskrevne Indlæg angaaende den af Hans Majestæt til Musæum skjænkede Bygning modtog jeg iaftes med en Skrivelse fra bemeldte Herrer, hvori foreslaaes næstkommende Torsdag Aften til et Committeemøde. Men dette kan af adskillige Grunde ikke finde Sted: 1. det kongelige Reskripts Meddelelse til Magistraten — hvilken Meddelelse jeg — da det n a tu r­ ligvis henhørte til en ordentlig Forretningsgang — , men forgjæves, bragte i Forslag, er nu skeet ved um iddelbar Befaling fra Kongen. Forinden Magistraten og de 32 Mænd in pleno have overveiet Sagen og instrueret dem , som møde paa deres Vegne, hvilket hidtil ikke var og ikke kunde være Tilfældet, kan der intet Møde holdes med disse Delegerede, da de ingen Fuldmagt have til at beslutte i deres Committenters Navn. 2. Det næ ste Møde, der skal holdes, bør være af den oprindelige Committee alene. Den kan have Spørgsmaal at afgjøre, som ere Communens Bestyrelse uvedkommende.

1 Mus. A. 100 e. Thorvaldsens Musæums Historie.

4