S_ThorvaldsensMusæumsHistorie_1892

UENIGHED MELLEM COLLIN OG CLAUSEN OM ET FORMELT SPØRGSMAAL.

26

3. kan jeg ikke, førend jeg har seet E tatsraad Kochs og Oberst Prangens Vota, bestemme, hvorvidt jeg vil lade hint Indlæg være skriftlig ubesvaret eller ikke, og hvad 6 have været 8 Dage om at producere, maa 1 have idetmindste lige saa lang Tid til at tage undei Overveielse. Saa meget om den samlede Committee. Hvad nu os tre in specie angaaer, saa har Thorvaldsen i sit Brev til os af 5te cl. M. „bedet os om, at vi ufortøvet ville paa hans Vegne foredrage hans Erklæring for Committeen, foi Magistraten og for de deputerede Borgere“. Nu er mit ærbødige Spørgsmaal, om mine Herrer ville opfylde denne Begjæring og i Dag underskrive to Breve, respektive til Magistraten og de 32 Mænd, hvori det kort og godt hedder: — „Vi have den Ære hermed at sende Afskrift af en os fra Thorvaldsen tilhændekommen Skrivelse“. — Skulde jeg mod min Formodning faae et benægtende Svar, saa seer jeg mig forpligtet til, i eget Navn at afsende disse Afskrifter, som i modsat Fald skulle blive vedlagteBrevene, na a r de sendes til Underskrift; thi jeg har ei faaet dem tilbage fra Afskriveren. Deres ærede Svar udbedes snarest. Ærbødigst Den 9cle Januar 1839. C o llin . Høiærværclige Hr. Professor C lausen . Hr. Professor T hiele . ad 1 og 2. Da de tiltraadte Medlemmer af Magistraten og cle 32 Mænd aldeles ikke ere anmeldte som forsynede mecl Fuldmagt til at tage Beslutning i hine Autoriteters Navn, men alene skulle som raadslaaende og stemmeførende tage Deel i Gommitteens Forhandlinger, saa kan jeg i nærværende Tilfælde ikke see nogen Grund til at lade dem udenfor Forhandlingen. Jeg meener, at det rettest overlades til dem selv at bedømme, hvorvidt de efter Omstændig­ hederne finde det passende, at deeltage i det Skridt, hvortil Committeen m aatte bestemme sig. Da der imidlertid paa den anden Side her handles om en Sag, som i sin Helhed vil blive særskilt forhandlet af Magistraten og de 32 Mænd, saa kan det maaskee forsvares, at en Forsamling holdes alene af den oprindelige Committee, og jeg overlader denne Punkt til den ærede Formands nærmere Overveielse. a d o. Angaaende en foreløbig Tilsendelse til Magistraten og de 32 Mænd af det kongelige Reskript, da skjønner jeg ikke, at et yttret Ønske af Thorvaldsen kan være en bindende Regel for os til paa egen Haand at foretage Noget i saa vigtig en Sag, og ligesaa lidt, hvortil en saadan Tilsendelse skulde tjene, efterat nu det kongelige Reskript er blevet meddelt Magistraten. Under andre Forhold vilde det hele Spørgsmaal være af ringe Betydning; nu er det ingen­ lunde saa. Foi det Første er det vitterligt, at en Spænding er indtraadt mellem Committeens Medlemmei, ikke saa meget paa Grund af Meningsforskjelligheden angaaende den skjænkede Grund og Bygning, som paa Grund af den Maade, hvorpaa Sagen er bleven saa godt som afgjort uden Gommitteens Vidende og denne sat i en høist ubehagelig Stilling, navnlig til Thorvaldsen. At denne Spænding ikke skal ende med et Brud, kan jeg ikke andet end Hertil svarede Clausen: Jeg tillader mig at bemæ rke: